Spørgsmål:

1  Kan det bekræftes, at der kan ske § 41 - overførsel af en rateopsparing i pensionsøjemed (pengeinstitutordning) under udbetaling til en rateforsikring under udbetaling, når raterne udbetales fra rateforsikringen over samme åremål og på samme tidspunkter som de oprindeligt aftalte rater fra pengeinstitutordningen?

1a Kan det bekræftes, at der ikke kan foretages § 41-overførsel fra en ratepension i pensionsøjemed (bankordning) under udbetaling, hvor der er valgt udbetalingsforløb efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 1, til en ratepension i pensionsøjemed (bankordning) under udbetaling, hvor der er valgt udbetalingsforløb efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 2?

1b Kan det bekræftes, at der kan foretages § 41-overførsel fra en ratepension i pensionsøjemed (bankordning), hvor der er valgt udbetalingsforløb efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 1, til en rateforsikring under udbetaling, der er tilknyttet investeringsfonde, jf. pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 3, når der for denne ordning er valgt udbetalingsforløb efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 1?

2  Kan det bekræftes, at det er muligt uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser at ændre aftalen om udbetalingstidspunkter fra en rateforsikring under udbetaling fra månedvise rateudbetalinger til helårlige rateudbetalinger eller omvendt, når blot ændringen ikke indebærer en ændring i størrelsen af den samlede årlige udbetaling?

3  Hvis spørgsmål 1 og 2 besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at der ved § 41 - overførsel fra en rateopsparing i pensionsøjemed til en rateforsikring som nævnt i spørgsmål 1 uden skatte- eller afgiftsmæssige konsekvenser kan ske ændring af udbetalingsterminerne fra månedsvise til helårlige udbetalinger eller omvendt som nævnt i spørgsmål 2.

4  Kan det bekræftes, at A er berettiget (og forpligtet) til at benytte de stedlige investeringsregler for livsforsikringsselskaber, selvom de afviger fra de danske investeringsregler?

5  Kan det bekræftes, at fradrag for såkaldt "kursværn" fragår i beskatningsgrundlaget efter Pensionsafkastbeskatningslovens § 4 eller 4 a?

Svar:

Ad 1  Nej

Ad 1a Afvises

Ad 1b Se sagsfremstilling og begrundelse

Ad 2  Nej

Ad 3  Bortfalder

Ad 4  Ja

Ad 5  Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

A er et udenlandsk livsforsikringsselskab. Selskabet har oplyst, at det har de stedlige tilsynsmyndigheders koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed. Selskabet har desuden SKATs godkendelse efter pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 3, til at udbyde pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kap. 1.

Selskabet ønsker bl.a. at tiltrække eksisterende ratepensioner i danske pensionsinstitutter, herunder rateopsparinger i pensionsøjemed, som er under udbetaling fra danske pengeinstitutter. Imidlertid nægter visse pengeinstitutter at foretage overførslen, idet de henholder sig til, at der ikke er helt identiske udbetalingsforløb for rateopsparing i pensionsøjemed (oprettet i pengeinstitutter) og rateforsikring (oprettet i forsikringsselskaber).

A ønsker endvidere at sikre sig, at de udbetalte årsrater fra en rateforsikring kan udbetales på en gang eller månedsvis efter pensionsopsparerens valg, når det ikke påvirker størrelsen af årets udbetaling.

Endelig ønsker A at sikre sig, at pensionsopspareren kan få fradrag i pensionsafkastgrundlaget for beløb, som et afgivende selskab indeholder som kursværn, således at § 41 - overførte ordninger ikke udsættes for en merbeskatning i forhold til pensionsordninger, der ikke overføres, så længe selskabet opretholder sit kursværn.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørgsmål 1

Pensionsbeskatningslovens § 8 foreskriver følgende udbetalingsforløb for rateforsikringer:

"En rateforsikring i pensionsøjemed skal indeholde bestemmelser om, at forsikringssummen udbetales i lige store rater over mindst 10 år ---" jf. pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 1, 1. pkt.

"For forsikringer, der er tilknyttet investeringsfonde, jf. lov om finansiel virksomhed, bilag 8, III, finder § 11 A, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse" jf. pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 3.

PBL § 11 A foreskriver følgende udbetalingsforløb for rateopsparing i pensionsøjemed:

"Kontohaveren skal (før udbetaling af første rate) vælge et af følgende udbetalingsforløb:

1. et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør et beløb svarende til ordningens værdi ved kalenderårets begyndelse delt med det antal år, hvori der endnu ikke er foretaget udbetaling, eller
2. et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør et beløb, som ved uændret rente i hele udbetalingsperioden vil give lige store årlige rater" jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2.

Ved lov nr. 1534 af 19. december 2007 (fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) blev pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 3, udvidet, således, at der kan ske overførsel af rateordninger under udbetaling. Er en eller begge ordninger under udbetaling, er det dog en betingelse, at "et påbegyndt udbetalingsforløb i en af ordningerne kan fortsætte på samme vilkår".

Spørgsmålet er derfor, om en overførsel på tværs af sektorerne (mellem pengeinstitutter og livsforsikringsselskaber) kan opfylde betingelsen om, at udbetalingerne skal kunne fortsætte "på samme vilkår".

Før lovændringen kunne der efter den dagældende pensionsbeskatningslov § 41, stk. 1, nr. 3, overføres mellem ratepensioner, hvor udbetalingerne endnu ikke var påbegyndt. Dette er ikke ændret. Sådanne overførsler kan utvivlsomt også ske på tværs af sektorerne, jf. ordlyden af pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 3.

Efter spørgers opfattelse, er det muligt at opfylde den nævnte betingelse om "samme vilkår", når der anvendes samme udbetalingsperiode og udbetalingstidspunkter. Følgende begrundelse kan, efter spørgers opfattelse, anføres:

Lovens ordlyd

Pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 3, omhandler efter sin ordlyd både rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed. Såfremt det for ordninger under udbetaling var umuligt at foretage overførsel på tværs af sektorerne, uden at det udløste 60 pct. i afgift, burde det udtrykkeligt fremgå af lovteksten og ikke bero på en fortolkning af betingelsen "på samme vilkår".

Lovens forarbejder

Lovforslag L 9 fremsat den 28. november 2007 indeholder forarbejderne til udvidelsen af pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 3, i de specielle bemærkninger til ændringslovens § 1, nr. 26. Det fremgår heraf, at hensynet bag den dagældende manglende mulighed for § 41 - overførsel af rateordninger under udbetaling er at undgå indkomstudjævning, jf. følgende citat:

"Det er således ikke meningen, at man skal have mulighed for at standse udbetalinger fra ordningen i et indkomstår, hvor udbetalingen ville indgå i grundlaget for eksempelvis topskatten, og i stedet indrette sig, så udbetalingen sker i et andet indkomstår, hvor beskatningen af udbetalingen ville være lavere, eventuelt fordi indkomsten er negativ."

Følgende anføres om begrundelsen for udvidelsen af overførselsadgangen:

"Den nævnte regel kan imidlertid hæmme mobiliteten på pensionsmarkedet. Den beskyttelse af skatteprovenuet, der ligger bag reglen, kan varetages på en anden og mindre indgribende måde end ved at pålægge overførte beløb en afgift på 60 pct."

---

"Det foreslås, at der kan ske overførsel af en rateordning til en anden rateordning, hvor den ene eller begge ordninger er under udbetaling, når påbegyndte udbetalingsforløb (spørgers fremhævning) i ordningerne kan fortsætte på samme vilkår (spørgers fremhævning). Ved udbetalingsforløb forstås udbetalingstidspunkter og udbetalingsperiode."

Det fremgår således af de citerede bemærkninger, at den dagældende manglende overførselsadgang mellem rateordninger under udbetaling er lempet for at fremme mobiliteten på pensionsmarkedet, og at kravet om samme udbetalingsforløb er indsat for at varetage det oprindelige formål med en manglende overførselsadgang, som var at undgå "huller" i udbetalingsperioden.

Endvidere definerer forarbejderne, efter spørgers opfattelse, "udbetalingsforløb" som "udbetalingstidspunkter" og "udbetalingsperiode", mens det ikke indgår i definitionen, om udbetaling sker "i lige store rater" eller efter "bankmetoden".

De efterfølgende taleksempler i forarbejderne illustrerer da også alene udbetalingsperiodernes længe (åremål), ligesom bemærkningerne udelukkende anvender betegnelsen "en rateordning". Der er således, efter spørgers opfattelse, intet i forarbejderne, der tyder på, at der ikke skulle kunne overføres på tværs af sektorerne, når den en gang valgte udbetalingsperiode overholdes, og der hvert år sker udbetaling "med lige store rater", som dette er defineret i henholdsvis pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 1 og 3, og § 11 A, stk. 2.

Øvrige argumenter

Hvis kravet om "samme vilkår" skulle hindre overførsel af rateordninger under udbetaling på tværs af sektorerne, ville det give et vilkårligt resultat, medmindre kravet også hindrede overførsel mellem to ordninger i pengeinstitutter, som begge udbetales over samme reståremål, men hvor der for den ene ordning er valgt 1/10 dels metoden og for den anden ordning er valgt annuitetsmetoden.

I givet fald skulle der, efter spørgers opfattelse, således kunne ske overførsel mellem på den ene side markedsrenteprodukter (Unit Linked) i livsforsikringsselskaber og pengeinstitutordninger, hvor 1/10 udbetalingsforløbet er valgt, og på den anden side garanterede produkter i livsforsikringsselskaber og pengeinstitutordninger med valgt annuitetsudbetalingsforløb. Der er dog intet i lovteksten eller i forarbejderne, som støtter en sådan fortolkning, ligesom den strider afgørende mod formålet med udvidelsen af § 41, stk. 1, nr. 3. Endelig ville der være tale om en unødvendig indskrænkning i overførselsadgangen.

Følger Skatterådet ikke denne opfattelse, vil det efter spørgerens opfattelse indebære, at selv om udbetalingstidspunkter og udbetalingsperioden er den samme - så kan der ikke ske overførsel:

• fra en påbegyndt rateforsikring baseret på ydelsesgaranti til en påbegyndt rateforsikring baseret på markedsrente, hvad enten overførslen sker mellem to forsikringsselskaber eller inden for samme forsikringsselskab
• fra en påbegyndt rateforsikring på ydelsesgaranti (4,5%) i forsikringsselskab A til en påbegyndt rateforsikring på ydelsesgaranti (1,5%) i forsikringsselskab B (eller i samme forsikringsselskab)
• fra en påbegyndt ratepension i pensionsøjemed (bankordning), hvor der er valgt udbetalingsforløb efter PBL § 11 A, stk. 2, nr. 1, til en påbegyndt ratepension i pensionsøjemed (bankordning), hvor der er valgt udbetalingsforløb efter PBL § 11 A, stk. 2, nr. 2,

mens der godt kan ske overførsel, når udbetalingstidspunkter og udbetalingsperioden er den samme:

• fra en påbegyndt ratepension i pensionsøjemed (bankordning), hvor der er valgt udbetalingsforløb efter PBL § 11 A, stk. 2, nr. 1, til en påbegyndt rateforsikring, der er tilknyttet investeringsfonde, jf. PBL § 8, stk. 3, når der for denne ordning er valgt udbetalingsforløb efter PBL § 11 A, stk. 2, nr. 1
• fra en påbegyndt ratepension i pensionsøjemed (bankordning), hvor der er valgt udbetalingsforløb efter PBL § 11 A, stk. 2, nr. 2, til en påbegyndt rateforsikring, der er tilknyttet investeringsfonde, jf. PBL § 8, stk. 3, når der for denne ordning er valgt udbetalingsforløb efter PBL § 11 A, stk. 2, nr. 2

Når henses til, at kravet om udbetalingsforløb har haft til formål at undgå indkomstudjævning mellem årene, jf. de citerede forarbejder i anmodningen om bindende svar, forekommer det unødvendig rigoristisk og uden støtte i lovforarbejderne og lovens ordlyd yderligere at indfortolke et krav til beregningsmetoden for den enkelte årsrate.

Følges spørgerens synspunkter ikke, ønsker spørger Skatterådets besvarelse af spørgsmål 1 a og 1 b.

Tidligere bindende svar fra SKAT

SKAT har i en konkret ikke offentliggjort bindende forhåndsbesked afgjort at pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 3 hjemler adgang til overførsel mellem pensionssektorerne af ratepensioner under udbetaling, når der er tale om samme udbetalingstidspunkter og udbetalingsperiode.

Spørgsmål 2

Hverken pensionsbeskatningslovens § 8 eller § 11 A angiver, om årets udbetaling (årsraten) skal ske på en gang eller f.eks. månedligt hen over udbetalingsåret. Bekendtgørelse nr. 1281 af 9. december 2009 fastsætter i § 8, stk. 2 om rateopsparing i pensionsøjemed, at årsraten efter den skattepligtiges valg kan udbetales løbende i løbet af året eller som et engangsbeløb. Ratepension kan således udbetales hver måned med 1/12 af årsraten. Når det er muligt at vælge mellem årlig og månedlig udbetaling, ses der intet til hinder for at foretage omvalg mellem udbetalingstidspunkterne, når månedsraten udgør 1/12 af årsraten.

Det har spørger bekendt i en meget lang årrække været almindelig praksis i pensionsinstitutterne, at en aftalt årsrate kunne ændres til en månedsrate eller omvendt. Pensionsbeskatningsloven ses at stille krav til størrelsen af de enkelte årsrater og antallet af udbetalingsår, men ikke til fordelingen af udbetalingerne over det enkelte år. En periodisering af årsraten hen over året forekommer rimelig ved til- eller fraflytning, men der savnes på nuværende tidspunkt tilstrækkelig lovhjemmel hertil. Sådanne regler er indsat f. eks. i ligningslovens § 5 B om renteindtægter.

Spørgsmål 3

Såfremt spørgsmål 1 og 2 besvares bekræftende, kan det ikke gøre nogen forskel, om udbetaling af årsraten sker månedsvis i det afgivende pensionsinstitut og som en årsrate i det modtagende pensionsinstitut eller omvendt. Selve overførslen kan således ikke have betydning for svaret.

Spørgsmål 4

A har oplyst, at det ifølge investeringsreglerne for livsforsikringsselskaber etableret i A-land er et krav, at midlerne anbringes i et depot i et pengeinstitut. For så vidt angår markedsrenteprodukter (Unit Linked) anbringes midlerne således i et depot i et pengeinstitut. Livsforsikringsselskabet er ejer af depotet, idet alle værdipapirer ejes af livsforsikringsselskabet, mens pensionsopspareren kan disponere over værdipapirerne gennem salg og gen- eller nyinvestering.

A har endvidere oplyst, at pensionsordningerne er karakteriseret som livsforsikringer efter EU's livsforsikringsdirektiver, jf. lov om forsikringsvirksomhed, lovbekendtgørelse nr. 793 af 20. august 2009.

Efter pensionsbeskatningslovens § 4, stk. 1, nr. 3, kan livsforsikringsselskaber, der har hjemsted i et andet land inden for EU/EØS og i dette land har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed, og som er godkendt af SKAT, udbyde skattebegunstigede afsnit I ordninger i Danmark. Disse betingelser er alle opfyldt.

Som nævnt ovenfor har A SKATs godkendelse til at udbyde pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer og kapitalforsikringer med dansk skattebegunstigelse.

Adgangen til at udbyde de nævnte pensionsordninger blev indført ved lov nr. 1534 af 19. december 2007. På foranledning af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer bekræftede Skatteministeriet i et høringssvar (optrykt i L9), at udenlandske pensionsinstitutter med hjemsted i EU/EØS, som der har tilladelse til at drive livsforsikrings-, pensionskasse- eller kreditinstitutvirksomhed, ikke skal opfylde de danske tilsynsmyndigheders krav til instituttet og dets pensionsprodukter.

Det er derfor vores opfattelse, at det er de investeringsregler, der er gældende i selskabets hjemland og ikke de danske investeringsregler, der skal opfyldes af A ved selskabets anbringelse af midlerne i godkendte pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens § 15 C.

Spørgsmål 5

På grund af aktiekursernes fald har nogle selskaber indført et såkaldt kursværn, som indebærer, at selskabet tilbageholder en vist procentdel af ordningen ved overførsel til andre pensionsinstitutter.

Dansk Forsikring og Pension har den 8. oktober 2008 publiceret følgende meddelelse om kursværn:

"Med pludselige, meget kraftige kursfald kan der opstå en situation, hvor markedsværdien af aktiverne i selskabet - aktier, obligationer m.v. - bliver lavere end værdien af hensættelserne til dækning af kundernes pensioner. Man kan sige, at de reserver, der er indtjent i de foregående år, er gået tabt. Det betyder ikke, at pensionerne ikke er sikre, og at selskabet er i problemer. Der er stadig flere stødpuder at tære på. Men det betyder, at investeringsfællesskabet har lidt et tab, som endnu ikke er fordelt.

Med kursværn kan kunderne først flytte når tabet er fordelt
Så længe tabet ikke er genindvundet på de finansielle markeder, vil det påvirke den rente, det er muligt at give kunderne i årene fremover. Der er altså en regning, der venter på at blive fordelt. Hvis man som kunde vælger at flytte ud af investeringsfællesskabet, før denne regning er fordelt, får man sin andel ved udgangsdøren. Det er baggrunden for et kursværn. 

Uden kursværn ville det være muligt at stikke af fra tabet og efterlade regningen til de øvrige forsikrede. Så kunne man flytte sin pension over i en ordning uden investeringsfællesskab, hvor renten følger den løbende markedsudvikling og her få glæde af den optur, der må forventes at komme, når krisen er ovre. Derfor er et kursværn nødvendigt.

Kursværn har især betydning i de pensionsordninger, hvor kunderne selv kan vælge at flytte selskab, herunder vælge at flytte over til et markedsrenteprodukt."

Et kursværn kan aldrig være et positivt beløb, men kan heller ikke, efter spørgers opfattelse ligestilles med en omkostning eller et gebyr.

Pensionsafkastet skal opgøres efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4 eller § 4 a. Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4 opgøres afkastet som forskellen mellem depotets værdi primo og ultimo, idet de nævnte værdier reguleres efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 3 og 4. Depotets værdi primo tillægges alene årets indbetalinger. Depotets værdi ultimo reguleres med en række beløb, herunder med "udbetalinger i årets løb". Selskabets fradrag for kursværn kan imidlertid efter vores opfattelse ikke sidestilles med en udbetaling, idet beløbet i så fald skulle belægges med 60 pct. afgift eller indkomstskat. Af lovforslagets forarbejder fremgår det da også, at beskatningsgrundlaget "ikke nedbringes ved udbetaling af beløb fra depotet til den skattepligtige" (spørgers fremhævning). Der er heller ingen af de øvrige reguleringer, der er nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 3, som tyder på, at det fratrukne kursværn skal tillægges depotets ultimoværdi ved beregningen af det pensionsafkastskattepligtige grundlag. Når depotets ultimoværdi ikke skal forhøjes med det tilbageholdte kursværn må det indebære, at beløbet fragår ved beregningen af det pensionsafkastskattepligtige afkast.

Resultatet harmonerer med, at kursværnet er et værn mod, at pensionsopspareren flytter sine midler væk fra "den ufordelte regning", d.v.s. et fremtidigt mindre afkast.

Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4 a sker der som udgangspunkt kun beskatning af aftalt rente og rentebonus, der tilskrives den pensionsberettigedes depot. Det er vores opfattelse, at beløb, som selskabet fradrager som kursværn ved § 41 overførsel, tilsvarende skal reduceres i beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4 a.

Der er ikke hjemmel til at regulere (tillægge) ultimodepotet værdien af kursværnet, hvorfor det betalte kursværn må fragå i afkastgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4. Dette resultat forekommer ikke alene at være det korrekte henset til lovens ordlyd, men forekommer også at være et rimeligt resultat, idet kursværnet netop modsvarer, at pensionsopspareren ikke senere skal deltage i selskabets fordeling af kurstab. Sådanne kurstab ville have været fradragsberettigede i pensionsafkastgrundlaget.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Spørger ønsker bekræftet, at der kan ske overførsel af en rateopsparing i pensionsøjemed (pengeinstitutordning) under udbetaling til en rateforsikring under udbetaling uden at der skal ske afgiftsbetaling.

Såfremt betingelserne i pensionsbeskatningslovens § 41 er opfyldt, kan overførsel fra en pensionsordning til en anden nyoprettet eller bestående pensionsordning ske uden, at overførslen behandles som en ud- og indbetaling jf. pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, 1. pkt.

Mulighederne for overførsler mellem rateforsikringer og rateopsparinger i pensionsøjemed findes i pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 3.

Indtil vedtagelsen af lov nr. 1534 af 19. december 2007 havde pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 3 følgende ordlyd:
"3. fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til en anden rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 8, medmindre overførslen sker efter det tidspunkt, der i nogen af ordningerne er aftalt som tidspunktet for første udbetaling, jf. § 30, stk. 1, 2. pkt., eller kun én af pensionsordningerne omfattes af § 15 A,"
Som det fremgår af bestemmelsen, kunne der ikke foretages overførsel fra eller til en ratepensionsordning, når den første udbetaling fra enten den afgivende rateordning eller den modtagende ratepensionsordning havde fundet sted.

For at imødekomme ønsket om større mobilitet på pensionsmarkedet blev pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 3 med virkning fra d. 1. januar 2008 ændret ved lov nr. 1534 af 19. december 2007 og der blev givet mulighed for, at der på visse betingelser også kunne ske overførsel mellem ratepensionsordninger, når enten den ene eller begge ordninger var under udbetaling. Ved lovændringen fik pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 3 denne ordlyd:

"3. fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til en anden rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 8, medmindre kun én af pensionsordningerne omfattes af § 15 A eller overførslen sker efter første rateudbetaling fra en af ordningerne, idet overførsel dog kan ske, hvis et påbegyndt udbetalingsforløb i en af ordningerne kan fortsætte på samme vilkår"

Ved lov nr. 1278 af 16. december 2009 blev pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 3, atter ændret og fik med virkning fra indkomståret 2010 nedenstående indhold:

"3) fra en rateforsikring i pensionsøjemed, rateopsparing i pensionsøjemed eller en ophørende livrente til en anden rateforsikring i pensionsøjemed, rateopsparing i pensionsøjemed eller en ophørende livrente, som er oprettet efter lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 8, medmindre kun en af pensionsordningerne omfattes af § 15 A eller overførslen sker efter første rateudbetaling fra en af ordningerne, idet overførsel dog kan ske, hvis et påbegyndt udbetalingsforløb i en af ordningerne kan fortsætte på samme vilkår"

Ved overførsler mellem ratepensionsordninger er det en betingelse, at udbetalingsforløb, der allerede er påbegyndt i en af ratepensionsordningerne, kan fortsætte på samme vilkår.

Er både den afgivende og den modtagende ordning under udbetaling på overførselstidspunktet, skal de udbetalingsforløb, der er aftalt i hver af ordningerne, kunne fortsætte også efter, at overførslen har fundet sted. Det er derfor helt afgørende, hvad der forstås ved begreberne "udbetalingsforløb" og "samme vilkår".

Vedr. fortolkningen af disse begreber henviser spørger til bemærkningerne i lovforslag L9 fremsat den 28. november 2007, der er vedtaget som Lov nr. 1534 af 19. december 2007. L9 indeholder forarbejderne til ændringen af pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1 nr. 3, der giver mulighed for overførsler af ratepensionsordninger under udbetaling.

SKAT er enig med spørgeren i, at begrebet "udbetalingsforløb" i bemærkningerne til L9 er defineret som udbetalingstidspunkter og udbetalingsperiode.
Det er imidlertid SKATs opfattelse, at den i bemærkningerne til L9 angivne definition ikke er komplet. Foruden det i bemærkningerne til L9 anførte, består begrebet "udbetalingsforløb" efter SKATs opfattelse tillige af den aftalte beregningsmetode, og dermed størrelsen af den enkelte rateudbetaling, idet en overførsel efter § 41, stk. 1, nr. 3 ellers ville kunne anvendes til at ændre udbetalingsmetoden efter den første rateudbetaling, hvilket ville være i strid med pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, 2. og 3. pkt. 

Som anført af spørgeren, skal rateforsikringer udbetales med lige store rater over mindst 10 år jf. pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 1, 1. pkt.

Ved udbetaling af rateopsparinger i pensionsøjemed har kontohaveren inden udbetalingernes påbegyndelse mulighed for at vælge mellem to forskellige udbetalingsforløb som beskrevet i pensionsbeskatningslovens § 11A, stk. 2, der lyder sådan:

" Før rateudbetalingen påbegyndes, vælger kontohaveren udbetalingsforløbet efter reglerne i dette stykke. Renter m.v., der tilskrives i det sidste udbetalingsår, skal senest udbetales sammen med sidste rate. Kontohaveren skal vælge et af følgende udbetalingsforløb:

1. et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør et beløb svarende til ordningens værdi ved kalenderårets begyndelse delt med det antal år, hvori der endnu ikke er foretaget udbetaling, eller
2. et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør et beløb, som ved uændret rente i hele udbetalingsperioden vil give lige store årlige rater."

Ved valg af udbetalingsforløb nr. 2 sker beregningen af den årlige rate efter pensionsbeskatningslovens § 11A, stk. 3, der angiver at:

"Det beløb, der er nævnt i stk. 2, nr. 2, opgøres ved hvert kalenderårs begyndelse og beregnes som en annuitet på grundlag af ordningens værdi på dette tidspunkt og en nærmere fastsat amortisationsrente. Ved beregningen af amortisationsrenten anvendes en rentesats beregnet på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for 15. december i året før udbetalingsåret. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der optages til handel på Københavns Fondsbørs, bortset fra konverterbare obligationer, hvor kursen er over pari, samt indeksregulerede obligationer. Amortisationsrenten findes ved fra denne rentesats at fradrage rentesatsen ganget med skattesatsen ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 2." 

Udbetalingsmetoderne 1 og 2 er beskrevet i LV Almindelig del, afsnit A.C.1.2.3.4.

Vælges beregningsmetode 1 får udbetalingerne fra ratepensionsordningen et stigende forløb over udbetalingsperioden. Er udbetalingsperioden f.eks. 10 år, vil udbetalingen i år 1 være den laveste i udbetalingsperioden, og udbetalingen i år 10 være den højeste i udbetalingsperioden. Denne profil kan dog ændre sig, hvis afkastet af rateopsparingen er negativt.

Beregningsmetode 2 tilsigter at give årlige rater af ensartet størrelse i hele udbetalingsforløbet. Beregningen af den samlede årsrate vil dog være påvirket af ændringer i den fastsatte amortisationsrente, samt afkastet af rateopsparingen i det enkelte år.

Det aftalte om beregning af raternes størrelse og udbetalingsfrekvens er en del af vilkårene for ordningen, og kan ikke ændres efter det aftalte tidspunkt for første rateudbetaling, jf. pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, 2. pkt.

Ændres udbetalingstidspunktet, udbetalingsperiodens længde, eller udbetalingsforløbet (beregningsmetoden jf. pensionsbeskatningslovens § 11A) efter, at første rateudbetaling har fundet sted, er der tale om en disposition, der udløser en afgift på 60 % af ordningens værdi, jf. pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, 3. pkt.

Da størrelserne af raterne i den enkelte ratepensionsordning kan være beregnet efter forskellige metoder, jf. den ovenstående beskrivelse, kan en sammenlægning af to ratepensionsordninger til én ordning ved hjælp af overførselsreglerne medføre, at det påbegyndte udbetalingsforløb i en af ordningerne ikke kan fortsættes, og overførslen derfor ikke kan opfylde kravet om, at påbegyndte udbetalingsforløb jf. pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 3 kan fortsætte på samme vilkår.

Dette problem kan opstå såvel ved overførsler mellem en rateforsikring og en rateopsparing i pensionsøjemed, som ved overførsler mellem to rateopsparinger i pensionsøjemed såfremt, der for disse er forskel i den valgte metode for udbetalingsforløb efter pensionsbeskatningslovens § 11A, stk. 2.

Det er SKATs opfattelse, at en fortolkningen af begrebet "udbetalingsforløb" i pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 3, må inddrage definitionen af begrebet i pensionsbeskatningslovens § 11A, stk. 2, begrebets anvendelse i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, 2. pkt., tillige med forståelsen af den tidligere praksis, der nu er lovfæstet i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, 3. pkt.

Begrebet "samme vilkår" må fortolkes efter en almindelig sproglig forståelse, og betyder derfor, at de før overførslen indgåede aftaler om udbetalingstidspunktet, udbetalingsperiodens længde og størrelsen af raterne, og raternes udbetalingsfrekvens for ratepensionsordningerne, fortsat skal være gældende efter overførslen.

Der kan derfor ikke foretages overførsler efter pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 3 medmindre, at det er muligt at videreføre både udbetalingstidspunktet, udbetalingsperiodens længde, samt størrelsen og frekvensen af raterne i den enkelte ordning på de oprindeligt aftalte vilkår.

Spørgeren har givet eksempler på, hvornår det er muligt eller ikke muligt at foretage overførsel mellem to ratepensionsordninger på et tidspunkt, hvor begge ordningerne er under udbetaling, hvis SKATs opfattelse ikke følger spørgerens. Eksemplerne viser, at muligheden for overførsel i disse situationer reelt er meget begrænset, idet udbetalingsforløbene for hver enkelt ordning skal kunne fortsætte uændret efter overførslen.

Det er imidlertid ikke en ukendt problemstilling, og den er allerede kommet til udtryk i bemærkningerne til § 1, nr. 26 i L9 fremsat d. 28. november 2007, hvor der står:

" Er den rateordning, hvortil der ønskes overførsel, også under udbetaling, kan de to ordninger kun sammenlægges til én ordning, hvis den sammenlagte ordning herved får et udbetalingsforløb, som er en videreførelse af det fastsatte udbetalingsforløb i de to respektive ordninger. Det vil være undtagelsen. "

 SKATs indstilling indeholder derfor ikke indskrænkninger i mulighederne for overførsler ud over de, der også fremgår af forarbejderne i L9.

Det er rigtigt, at pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 3 ikke indeholder en definition af, hvad der skal forstås ved udbetalingsforløb. Det er imidlertid heller ikke nødvendigt, idet udbetalingsforløb som nævnt ovenfor er defineret i pensionsbeskatningslovens § 11A, stk. 2.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares benægtende, idet det ikke er tilstrækkeligt, at det kun er vilkårene for udbetalingstidspunktet, og udbetalingsperiodens længde, der fortsætter på samme vilkår. 

Ad spørgsmål 1a

Spørger ønsker bekræftet, at der ikke kan foretages § 41-overførsel fra en ratepension i pensionsøjemed (bankordning) under udbetaling, hvor der er valgt udbetalingsforløb efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 1, til en ratepension i pensionsøjemed (bankordning) under udbetaling, hvor der er valgt udbetalingsforløb efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 2.

Spørgsmålet angår overførsel mellem to rateopsparinger i pensionsøjemed. Denne type ratepensioner kan kun oprettes i penge- og kreditinstitutter. Da spørgeren er et livsforsikringsselskab, kan spørgeren ikke foretage den disposition, der spørges om. Spørgsmålet ligger derfor udenfor, hvad spørgeren kan opnå bindende svar på jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2.

Det indstilles derfor, at spørgsmål 1a afvises.

Ad spørgsmål 1b

Spørger ønsker bekræftet, at der kan foretages § 41-overførsel fra en ratepension i pensionsøjemed (bankordning), hvor der er valgt udbetalingsforløb efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 1, til en rateforsikring under udbetaling, der er tilknyttet investeringsfonde, jf. pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 3, når der for denne ordning er valgt udbetalingsforløb efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 1.

Med henvisning til begrundelsen under spørgsmål 1 indstiller SKAT, at der svares ja, forudsat, at det oprindelige udbetalingsforløb i den enkelte ordning også kan videreføres efter overførslen.

Ad spørgsmål 2

Spørger ønsker bekræftet, at det er muligt uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser at ændre aftalen om udbetalingstidspunkter fra en rateforsikring under udbetaling fra månedsvise rateudbetalinger til helårlige rateudbetalinger eller omvendt, når blot ændringen ikke indebærer en ændring i størrelsen af den samlede årlige udbetaling.

Rateforsikringer skal efter pensionsbeskatningslovens § 8 udbetales med lige store rater over mindst 10 år.  Policen for rateforsikringen vil derfor indeholde aftale om tidspunktet for udbetalingernes påbegyndelse, udbetalingsperiodens længde, samt rateudbetalingernes størrelse og frekvens.

For rateopsparing i pensionsøjemed beregnes årsraten for et kalenderår efter pensionsbeskatningslovens § 11A, stk. 2 og 3.

Med hjemmel i pensionsbeskatningslovens § 11A, stk. 5 er udstedt bekendtgørelse nr. 1281 af 9. december 2009, der i § 8, stk. 2 giver kontohaveren mulighed for at vælge frekvensen af rateudbetalingerne dvs. om udbetalingen skal ske som et engangsbeløb, eller løbende i løbet af året f.eks. månedligt eller kvartalsvist.

Valget bliver en del af aftalen mellem pengeinstituttet og kontohaveren om rateopsparingen.

Valget af frekvensen for udbetalingerne kan for både rateforsikringer og rateopsparinger i pensionsøjemed ændres indtil tidspunktet for 1. rateudbetaling.
Ved ændring af udbetalingstidspunktet, udbetalingsperiodens længde, eller udbetalingsforløbet (beregningsmetoden) efter, at første rateudbetaling har fundet sted, skal der som nævnt betales en afgift på 60 % af ordningens værdi, jf. pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Af bemærkningerne til pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1 jf. forarbejderne til lov nr. 310 af 9. juni 1971 (pensionsbeskatningsloven) fremgår, at formålet med bestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, 2. pkt. har været at afskære muligheden for, at forsikringstageren/kontohaveren kan undgå skattepligt ved vilkårlig placering af udbetalinger f.eks. i år med negativ indkomst, eller i år, hvor den pågældende ikke er skattepligtig af udbetalingerne.

En ændring af f.eks. månedlige rateudbetalinger til udbetalinger én gang om året, eller en omlægning af, hvilken måned et årligt engangsbeløb udbetales i, kan blive anvendt til at undgå dansk beskatning af rater ved indtræden eller ophør af skattepligt. En mulighed for at ændre udbetalingsfrekvens og tidspunkt for udbetaling af de enkelte rater vil derfor ikke være foreneligt med formålet for bestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, 2. pkt.

Spørger oplyser, at pensionsinstitutterne i en meget lang årrække har praktiseret, at en aftalt årsrate kunne ændres til en månedsrate eller omvendt også efter tidspunktet for udbetalingen af den første rate. Det antages derfor, at de omtalte pensionsinstitutter har været af den opfattelse, at det ikke ville være i strid med pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, 2. og 3. pkt. at ændre denne del af de aftalte udbetalingsvilkår.
SKAT mener ikke, at en sådan praksis kan udledes, hverken af pensionsbeskatningsloven, bekendtgørelsen til pensionsbeskatningsloven eller LV Almindelig del afsnit A.C. At pensionsinstitutterne har haft en sådan praksis ændre ikke ved, at det valgte antal af rateudbetalinger i en ratepensionsordning er en del af aftalen mellem den pensionsberettigede og pensionsinstituttet, og derved indgår som en del af udbetalingsvilkårene.
En ændring af raternes antal fra én pr. år (årlig rate) til 4 rater pr. år (kvartalsvise) eller 12 rater pr. år (månedlige) eller omvendt er efter SKATs opfattelse uden tvivl en ændring af udbetalingsvilkårene for ratepensionsordningen.

Desuden er der i pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 1 krav om, at forsikringsordninger skal udbetales i lige store rater over mindst 10 år. En ændring af raternes størrelse efter, at udbetalingsforløbet er påbegyndt, vil ikke være i overensstemmelse med kravet om lige store rater i pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 1.

SKAT indstiller derfor at spørgsmål 2 besvares benægtende.

Ad spørgsmål 3

Spørgsmålet bortfalder, da spørgsmål 1 og 2 er besvaret benægtende.

Ad spørgsmål 4

Spørger ønsker bekræftet, at A er berettiget (og forpligtet) til at benytte de investeringsregler for livsforsikringsselskaber, der gælder i det land hvor selskabet er hjemmehørende, selvom de afviger fra de danske investeringsregler.

A har koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed i udlandet, og har desuden fået SKATs godkendelse efter pensionsbeskatningslovens § 15C til at udbyde pensionsordninger omfattet af kapitel 1.

For livsforsikringsselskaber og pensionskasser, der tegner pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, § 8 og § 10, er der ikke fastsat investeringsregler i pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Der er kun fastsat investeringsregler for pensionsordninger i penge- og kreditinstitutter jf. pensionsbeskatningslovens § 11A, stk. 1, nr. 2 og § 12, stk. 1, nr. 1, 3.-8. pkt.

Investeringsreglerne for danske livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser findes i lov om finansiel virksomhed og de bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel heri.

Øvrige pensionskasser er omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser og de bekendtgørelser, der knytter sig til denne.

Udenlandske livsforsikringsselskaber er ikke omfattet af lov om finansiel virksomhed, og da spørger er hjemmehørende i A-land, omfattes selskabet af de i A-land gældende regler. Som EU-land er A-land forpligtet til at foretage implementering af investeringsreglerne i EU's livsforsikringsdirektiv i sine nationale regler for livsforsikringsselskaber.

Der kan henvises til Skatteministeriets bemærkninger til høringssvar fra Finansrådet jf. høringsskema til L9, 2007/08:

"Efter forslaget kan udenlandske kreditinstitutter i EU/EØS fremover drive kreditinstitutvirksomhed og udbyde fradragsberettigede pensionsordninger her i landet uden at skulle etablere et fast driftssted, blot de har tilladelse til at drive kreditinstitutvirksomhed, og ordningen og instituttet kan godkendes efter de foreslåede regler i pensionsbeskatningslovens § 15 C og § 15 D. Det fremgår af bemærkningerne til de foreslåede ændringer af bestemmelserne i pensionsbeskatningslovens §§ 11 A og 12, at kreditinstitutterne i EU/EØS i henhold til 2. banksamordningsdirektiv endvidere vil være underlagt et tilsyn svarende til det, som det danske Finanstilsyn foretager.

Der ses således ikke at være behov for yderligere lovbestemmelser om, at pensionsordninger oprettet i i udenlandske pengeinstitutter kan godkendes efter § 15 C."

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 4 besvares bekræftende.

Det bemærkes, at en manglende overholdelse af investeringsreglerne vil udløse 60 %-afgift på tilsvarende måde, som en manglende overholdelse af investeringsreglerne for pensionsordninger i danske pensionsinstitutter.

Ad spørgsmål 5

Spørger ønsker bekræftet, at fradrag for såkaldt "kursværn" fragår i beskatningsgrundlaget efter Pensionsafkastbeskatningslovens § 4 eller 4 a.

Pensionsafkastbeskatningslovens § 4 definerer beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskattepligtige pensionsordninger i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde. Formålet med bestemmelsen er, at hele forrentningen af det skattepligtige depot undergives beskatning. I normalsituationen vil forrentningen stamme fra den del af livsforsikringsselskabets formueafkast, der tilkommer forsikringsbestanden. Efter § 4, stk. 1 opgøres det skattepligtige afkast af ordninger i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, som forskellen mellem værdien af forsikringens depot ved indkomstårets udgang (ultimodepotet) korrigeret efter stk. 3 og værdien af forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse (primodepotet) korrigeret efter stk. 4.

Pensionsafkastbeskatningslovens § 4 lyder:

"Det skattepligtige afkast af ordninger i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, opgøres som forskellen mellem værdien af forsikringens depot ved indkomstårets udgang korrigeret efter stk. 3 og værdien af forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse korrigeret efter stk. 4. Der bortses fra overførsler til depotet, der er blevet medregnet til beskatningsgrundlaget efter stk. 5.

        Stk. 2.     Forsikringens depot opgøres som indbetalte forsikringspræmier og overførsler fra særlige bonushensættelser med fradrag af omkostnings- og risikopræmie og gebyrer og med tillæg af rente i henhold til forsikringsaftalen, omkostnings-, risiko- og rentebonus, hensættelsesforøgelse og -nedsættelse i tilfælde af forsikringsbegivenhedens indtræden, jf. dog stk. 6, og med fradrag af forsikringsudbetalinger.

        Stk. 3.     Forsikringens depot ved indkomstårets udgang opgøres således:

1)   Depotet tillægges udbetalinger i årets løb.

2)   Depotet tillægges skattebeløb indeholdt efter § 21, stk. 2, 2. pkt.

3)   Depotet tillægges betaling af risikopræmie for forsikringsdækningen forhøjet med det mindste beløb af eventuel negativ risikobonus eller eventuelt negativt risikoresultat.

4)   Depotet tillægges betaling af omkostningspræmie forhøjet med det mindste beløb af eventuel negativ omkostningsbonus eller eventuelt negativt omkostningsresultat og gebyrer ved den løbende administration af forsikringen eller genkøb af denne.

5)   Depotet kan nedsættes med positiv bonus tilskrevet depotet, der kan henføres til andre kilder end merafkast af livsforsikringsselskabets m.v. investeringsaktivitet i forhold til det, der er forudsat i det tekniske grundlag (rentebonus).

6)   Depotet tillægges bonus, der ikke er tilskrevet forsikringens depot, men som på anden måde er knyttet til forsikringen eller pensionskasseordningen. Bonus tillægges, medmindre den kan henføres til andre kilder end merafkast af livsforsikringsselskabets m.v. investeringsaktivitet i forhold til det, der er forudsat i det tekniske grundlag (rentebonus).

7)   Depotet korrigeres for ændring i særlige bonushensættelser knyttet til forsikringen eller pensionskasseordningen. Der kan bortses fra ændringer, der kan henføres til omkostnings- og risikobonus. Vælger pensionsinstituttet at se bort fra ændringer, der kan henføres til omkostnings- og risikobonus, er valget bindende. Valget træffes i forbindelse med overgang til beskatning efter denne lov.

8)   Depotet tillægges udbetalinger i årets løb med tillæg af skattebeløb indeholdt efter § 21, stk. 2, der i henhold til pensionsordningen udbetales fra midler fra livsforsikringsselskabets m.v. investeringsafkast direkte til den berettigede.

9)   Depotet tillægges et beløb svarende til nedsættelsen af depotværdien som følge af forsikringens bortfald uden udbetaling.

10) Depotet fradrages hensættelsesforøgelse og tillægges hensættelsesnedsættelse som følge af indtræden af forsikringsbegivenheden, jf. dog stk. 6.

11) Depotet fradrages betaling for garantier for forsikringer uden ret til rentebonus.

        Stk. 4.     Forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse tillægges indbetalinger i årets løb.

        Stk. 5.     Hvis den skattepligtige i forbindelse med tilbagekøb af forsikringen har krav på en andel af de ufordelte bonusreserver svarende til, at de var blevet frigivet under forsikringens løbetid, medregnes til forsikringens depot ved indkomstårets udgang årligt et beløb svarende til, at beløbet var frigivet under forsikringens løbetid til forsikringen.

        Stk. 6.     Forsikringer, der indeholder ydelser med ret til løbende invalidepension eller præmiefritagelse, kan behandles, som om forsikringsbegivenheden ikke er indtruffet.

        Stk. 7.     Årets investeringsafkast på de aktiver, der dækker tekniske hensættelser, som ikke er en del af de ufordelte midler, jf. § 8, stk. 2 eller 3, eller en del af de pensionsberettigedes depoter, jf. stk. 2 eller § 4 a, stk. 2, nr. 1, 2. pkt., medregnes ikke til det skattepligtige afkast efter stk. 1-6.

        Stk. 8.     Danske pensionsinstitutter, der ved overgang til beskatning efter denne lov ikke kan redegøre for, hvorledes midlerne i de ufordelte bonusreserver fordeler sig på opsparet overskud på rente-, risiko- og omkostningselementerne, kan ved overgangen opdele midlerne i ufordelte bonusreserver således:

1)   Opsparet omkostningsoverskud beregnes som de ufordelte bonusreserver gange forholdet mellem på den ene side det positive, gennemsnitlige årlige omkostningsresultat for 2004 til og med 2008 og på den anden side summen af de positive, gennemsnitlige årlige omkostnings-, risiko- og renteresultater for 2004 til og med 2008.

2)   Opsparet risikooverskud beregnes som de ufordelte bonusreserver gange forholdet mellem på den ene side det positive, gennemsnitlige årlige risikoresultat for 2004 til og med 2008 og på den anden side summen af de positive, gennemsnitlige årlige omkostnings-, risiko- og renteresultater for 2004 til og med 2008.

3)   Opsparet renteoverskud beregnes som de ufordelte bonusreserver fratrukket opsparet omkost-ningsoverskud og risikooverskud.

        Stk. 9.     Udenlandske pensionsinstitutter, der vælger at opgøre det skattepligtige afkast af ordninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, efter stk. 1-6, og som på tidspunktet for valget ikke kan redegøre for, hvorledes midlerne i de ufordelte bonusreserver fordeler sig på opsparet overskud på rente-, risiko- og omkostningselementerne, kan opdele midlerne i ufordelte bonusreserver på den i stk. 8, nr. 1-3, angivne måde. Fordelingen skal dog ske på grundlag af resultaterne de seneste 5 år forud for tidspunktet for valget.

        Stk. 10.   Skatteministeren kan fastsætte regler om opgørelsen af beskatningsgrundlaget og dokumentationskrav."

Pensionsafkastbeskatningslovens § 4 a er en mulighed for at opgøre beskatningsgrundlaget efter en mere direkte metode, hvor der som udgangspunkt kun sker beskatning af aftalte rente og rentebonus, der tilskrives den pensionsberettigedes depot.

Der er valgmulighed mellem at opgøre beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4 eller § 4 a. Valget er bindende og træffes, når beskatningen efter pensionsafkastbeskatningslovens indtræder.

Pensionsafkastbeskatningslovens § 4a lyder:

" Livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde med ordninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, kan vælge at opgøre det skattepligtige afkast efter stk. 2-10 i stedet for at opgøre det skattepligtige afkast efter § 4. Valget er bindende og træffes ved overgang til beskatning efter denne lov.

        Stk. 2.     Det skattepligtige afkast opgøres som summen af:

1)   Rente i henhold til forsikringsaftalen og rentebonus, der tilskrives depotet. Forsikringens depot opgøres som indbetalte forsikringspræmier og overførsler fra særlige bonushensættelser med fradrag af omkostnings- og risikopræmie, betaling for garantier for forsikringer uden ret til rentebonus og gebyrer og med tillæg af rente i henhold til forsikringsaftalen, omkostnings-, risiko- og rentebonus, hensættelsesforøgelse og -nedsættelse i tilfælde af forsikringsbegivenhedens indtræden og med fradrag af forsikringsudbetalinger.

2)   Andre beløb, der tilskrives depotet, og som hidrører fra investeringsafkast.

3)   Rentebonus, der ikke er tilskrevet forsikringens depot, men som på anden måde er knyttet til forsikringen eller pensionskasseordningen.

4)   Tilskrivning til særlige bonushensættelser tilknyttet forsikringen eller pensionskasseordningen, der stammer fra investeringsafkast.

5)   Udbetalinger i årets løb med tillæg af skattebeløb indeholdt efter § 21, stk. 2, 2. pkt., der i henhold til pensionsordningen udbetales fra midler fra livsforsikringsselskabets m.v. investeringsafkast direkte til den berettigede.

6)   Skattebeløb indeholdt efter § 21, stk. 2, 2. pkt.

        Stk. 3.     Hvis den skattepligtige i forbindelse med tilbagekøb af forsikringen har krav på en andel af de ufordelte bonusreserver, der er opbygget af rentebonus, svarende til, at denne del var blevet frigivet under forsikringens løbetid, medregnes til det skattepligtige afkast årligt et beløb svarende til, at beløbet var frigivet under forsikringens løbetid til forsikringen.

        Stk. 4.     Pensionsinstituttet skal opdele bestanden af forsikringer i én eller flere grupper.

        Stk. 5.     Hvis årets omkostningsresultat på 2. orden for gruppen, jf. stk. 4, er negativt, tillægges en forholdsmæssig andel af det negative resultat til den pensionsberettigedes skattepligtige afkast. Årets omkostningsresultat opgøres for hver gruppe af forsikringer og beregnes som 2. ordens omkostningspræmier for gruppen fratrukket de faktiske omkostninger for gruppen. Årets omkostningspræmier på 2. orden er de omkostningspræmier, der i henhold til aftalen maksimalt skal betales, fratrukket årets omkostningsbonus. Et positivt omkostningsresultat for et forudgående år kan tillægges årets negative omkostningsresultat, hvis det positive omkostningsresultat ikke er udloddet til pensionsopsparerne eller fratrukket et negativt omkostningsresultat i et mellemliggende år. Den pensionsberettigedes forholdsmæssige andel af årets negative omkostningsresultat beregnes som årets negative omkostningsresultat ganget med forholdet mellem personens omkostningspræmier på 2. orden eller omkostningsbidrag og lign. for året og gruppens samlede omkostningspræmier på 2. orden og omkostningsbidrag og lign. for året. Pensionsinstituttet kan for grupper, hvor der hverken betales omkostningsbidrag, gebyr el.lign. til dækning af omkostninger, vælge at beregne den pensionsberettigedes forholdsmæssige andel af årets negative omkostningsresultat som gruppens negative omkostningsresultat divideret med antallet af personer i gruppen.

        Stk. 6.     Hvis årets risikoresultat på 2. orden for gruppen, jf. stk. 4, er negativt, tillægges en forholdsmæssig andel af det negative resultat til den pensionsberettigedes skattepligtige afkast. Årets risikoresultat opgøres for hver gruppe af forsikringer og beregnes som 2. ordens risikopræmier for gruppen fratrukket de faktiske risikoudgifter for gruppen. Årets risikopræmier på 2. orden er de risikopræmier, der i henhold til aftalen maksimalt skal betales, fratrukket årets risikobonus. Et positivt risikoresultat for et forudgående år kan tillægges årets negative risikoresultat, hvis det positive risikoresultat ikke er udloddet til pensionsopsparerne eller fratrukket et negativt risikoresultat i et mellemliggende år. Den pensionsberettigedes forholdsmæssige andel af årets negative risikoresultat beregnes som årets negative risikoresultat ganget med forholdet mellem summen af personens numeriske risikopræmie ved død og numeriske risikopræmie ved erhvervsevnetab på 2. orden for året og summen af gruppens numeriske risikopræmier ved henholdsvis død og erhvervsevnetab på 2. orden for året.

        Stk. 7.     Pensionsinstituttet skal for hver enkelt gruppe, jf. stk. 4, lave en opgørelse over rente-, risiko- og omkostningsresultatet. Renteresultatet opgøres som den del af årets investeringsafkast, der tilfalder gruppen, fratrukket gruppens renter i henhold til forsikringsaftalen. Risikoresultat opgøres som årets 2. ordens risikopræmier for gruppen fratrukket de faktiske risikoudgifter for gruppen. Omkostningsresultatet opgøres som årets 2. ordens omkostningspræmier for gruppen fratrukket de faktiske omkostninger for gruppen.

        Stk. 8.     Danske pensionsinstitutter, der ved overgang til beskatning efter denne lov ikke kan redegøre for, hvorledes midlerne i de ufordelte bonusreserver fordeler sig på opsparet overskud på rente-, risiko- og omkostningselementerne, kan ved overgangen opdele midlerne i ufordelte bonusreserver i overensstemmelse med § 4, stk. 8, nr. 1-3.

        Stk. 9.     Udenlandske pensionsinstitutter, der vælger at opgøre det skattepligtige afkast af ordninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, efter stk. 1-7, og som på tidspunktet for valget ikke kan redegøre for, hvorledes midlerne i de ufordelte bonusreserver fordeler sig på opsparet overskud på rente-, risiko- og omkostningselementerne, kan opdele midlerne i ufordelte bonusreserver i overensstemmelse med § 4, stk. 9.

        Stk. 10.   Årets investeringsafkast på de aktiver, der dækker tekniske hensættelser, som ikke er en del af de ufordelte midler, jf. § 8, stk. 2 eller 3, eller en del af de pensionsberettigedes depoter, jf. stk. 2, nr. 1, 2. pkt., eller § 4, stk. 2, medregnes ikke til det skattepligtige afkast efter stk. 1-7.

        Stk. 11.   Skatteministeren kan fastsætte regler om opgørelsen af beskatningsgrundlaget og dokumentationskrav."

Kursværn er ikke direkte omtalt i lovteksten, i lovens forarbejder eller i den af SKAT udarbejdede juridiske vejledning om pensionsafkastbeskatningsloven. Der findes således ingen fortolkningsbidrag, der direkte omtaler den skattemæssige kvalifikation af kursværn. 

Formålet med pensionsafkastbeskatningslovens § 4 er, at forrentningen af den enkelte pensionsberettigedes depot undergives beskatning. Dette sker ved, at et korrigeret ultimodepot fratrækkes et korrigeret primodepot. Korrektionerne af ultimo- og primodepotet foretages for at isolere det skattepligtige afkast, således at ikke-fradragsberettigede og ikke-skattepligtige bevægelser på depotet, ikke påvirker beskatningsgrundlaget opgjort efter pensionsafkastbeskatningsloven.

I pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 2 er der lavet en endelig og udtømmende definition af depotet. Kursværn indgår ikke i denne definition. Effekten af, at kursværn ikke indgår i definitionen af depotet i pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 2 er, at kursværnet heller ikke indgår i de korrigerede ultimo- og primodepoter. Kursværnet indgår således slet ikke i opgørelsen af beskatningsgrundlaget opgjort efter pensionsafkastbeskatningsloven, hvorfor kursværnet ikke kan fragå i beskatningsgrundlaget.   

Finanstilsynet har i afgørelse af 29. januar 2010 (som har været forelagt Det Finansielle Virksomhedsråd) defineret kursværn som en del af genkøbsfradraget, som forsikringsselskabet mv. kan opkræve hos pensionsopspareren ved ophævelse eller flytning af en pensionsordning.  Kursværnet kan således karakteriseres som en form for omkostning, som den pensionsberettigede skal betale til selskabet, hvis denne ønsker at ophæve eller flytte sin pensionsordning. I pensionsafkastbeskatningslovens § 4 er alle former for omkostninger (herunder administrationsomkostninger, risikoomkostninger, gebyrer og formueforvaltningsomkostninger) ikke fradragsberettigede for den type pensionsordninger, hvorpå der kan opkræves kursværn.

Hvis kursværn endelig skulle omfattes af et af de anvendte elementer i definitionen i pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 2 og dermed indfortolkes i pensionsafkastbeskatningslovens § 4, er det efter SKATs vurdering som et gebyr. Her er det i pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 3, nr. 4 anført, at gebyrer ved den løbende administration af forsikringen og genkøb af denne (SKATs understregning) tillægges ultimodepotet. Det har den effekt, at gebyret (kursværnet) ikke fragår i beskatningsgrundlaget, på samme måde som alle andre former for omkostninger heller ikke fragår i beskatningsgrundlaget.      

Pensionsafkastbeskatningslovens § 4a blev indført ved lov nr. 1339 af 19. december 2008 og hverken loven eller forarbejderne L 41 2008/09, (1. samling) indeholder en direkte omtale af kursværn. Med § 4a har pensionsinstitutterne mulighed for at vælge at opgøre beskatningsgrundlaget på en mere direkte måde, hvor der som udgangspunkt kun sker beskatning af aftalt rente og rentebonus, der tilskrives den pensionsberettigedes depot.

Efter SKATs vurdering kan kursværn ikke karakteriseres som en form for negativ aftalt rente eller rentebonus, idet det da også bemærkes, at rentebonus i alle regneeksempler i lovens forarbejder, fremgår som en positiv tilskrivning. Efter SKATs vurdering skal kursværnet derimod karakteriseres som et gebyr/et genkøbsfradrag, som kun bliver aktuel i forbindelse med ophævelse eller flytning af en pensionsordning, jf. ovenstående. Det er SKATs vurdering, at kursværnet ikke fragår i opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4a, på samme måde som alle andre former for omkostninger heller ikke fragår i beskatningsgrundlaget. 

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 5 besvares med nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.