TK art. 114, stk. 1, lita b) og 124Tilbagebetalingsordningen kan finde anvendelse på alle indførselsvarer, undtagen hvis varen ved angivelsen til fri omsætning:
  • er underlagt kvantitative importrestriktioner
  • er omfattet af en toldforanstaltning med kontingenter. Toldkontingentordninger er omtalt i Toldtariffens bilag 4
  • er underlagt krav om forelæggelse af en import- eller eksportlicens eller forudfastsættelsesattest inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik
  • hvis der er fastsat eksportrestitution for forædlingsprodukterne.
Når varer indføres under tilbagebetalingsordningen, skal der betales told og afgifter, herunder antidumpingtold, se afsnit A.7. Eventuelle særlige indførselsbestemmelser skal opfyldes i forbindelse med fortoldningen, f.eks. fremlæggelse af indførselscertifikat, se afsnit A.5. Varen er herefter i fri omsætning i EU og har toldmæssig status T2.

Det betalte toldbeløb kan godtgøres, når det over for SKAT dokumenteres, at de indførte varer enten i form af forædlingsprodukter eller i uforandret stand, er udført til ikke-EU-lande eller er overgået til en af de bestemmelser, som er omhandlet i toldkodeksens artikel 128, f.eks. oplagt på et toldoplag eller i en frizone.