►Ved lov nr. 722 af 25. juni 2010 er der med virkning fra 1. januar indført en afgift på andre klimagasser end CO2 (metanafgift) på naturgas og biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg i kraftvarmeværker og i andre stationære stempelmotoranlæg.◄

►Metan er en kraftig virkende klimagas, der regnes for at være 21 gange kraftigere end CO2. Afgiften er derfor indført som et incitament til at udlede mindre uforbrændt metan.◄

Naturgas og biogas, der anvendes som brændstof i gasturbineanlæg, er ikke berørt af afgiften. Det samme gælder naturgas og biogas, der anvendes som motorbrændstof i ikke-stationære stempelmotorer, for eksempel i motorkøretøjer og ikke-stationære motorredskaber. Der skal heller ikke betales metanafgift af naturgas og biogas, der anvendes til at fremstille varme i et kedelanlæg (varmeproduktionsanlæg).

◄►

Skatteministeriet har i december 2010 offentliggjort et nyhedsbrev om metanafgift med titlen Metanafgift på naturgas og biogas, der anvendes i stationære stempelmotoranlæg.