åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "G.20 Kvælstofoxider" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Med lov nr. 472 af 17. juni 2008 er der indført afgift af kvælstofoxider (NOX), der udledes til luften ved forbrænding.

Loven trådte i kraft den 1. januar 2010. I medfør af lovens § 1, stk. 5, § 6, stk. 6 og § 9, stk. 6 er der udstedt bekendtgørelse nr. 1412 af 21. december 2009 om måling af udledningen af kvælstofoxider (NOX) og om godtgørelse af afgiften.  

For energianlæg med en indfyret effekt større end 30 MW samt for affaldsforbrændingsanlæg og industrianlæg er det fastsat, at afgiften opgøres på grundlag af udledning af NO2-ækvivalenter til luften.

I de tilfælde, hvor der ikke skal ske måling af udledningen eller der ikke frivilligt sker måling, afregnes afgiften på grundlag af en sats, der i loven er fastsat for de enkelte typer brændsler.