åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "E.3.4.9.6 Arbejdskraft § 21 d, stk. 1, nr. 6" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.
åben Vis oversigt med domme, kendelser og afgørelser, som Skatteforvaltningen har valgt ikke at indarbejde i vejledningens tekst. Vi gør opmærksom på, at materialet i denne oversigt ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.

Nr. 6 omfatter levering af arbejdskraft.

Levering af arbejdskraft omfatter ydelser i forbindelse med vikarbureau, dvs. udlejning af personale (vikarer). Vikarer bliver ofte placeret hos en tredjeperson (vikarbureauets kunde), hvor denne udøver kontrol og opsyn med vikaren.

Arbejdsydelser, som en virksomheds personale udfører for virksomhedens kunder ifølge et kontraktforhold, anses ikke som levering af arbejdskraft, men skal vurderes som levering af andre ydelser.

Om den skattemæssige behandling af udenlandske virksomheders udlejning af arbejdskraft til arbejdsgivere her i landet, se evt. Ligningsvejledningen; Dobbeltbeskatning D.A.2.3.

►Vestre Landsret fandt i SKM2010.460.VLR efter en samlet vurdering det godtgjort, at et antal polske virksomheders arbejde for appellanten var udført som arbejdsudleje og ikke entreprise. Landsretten lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at der ikke i de indgåede kontrakter var angivet nogen samlet entreprisesum, at der ikke i kontrakterne var nogen præcis beskrivelse af arbejdets omfang, at der i kontrakterne blev tilbudt arbejdskraft, samt at den overordnede ledelse påhvilede det appellerende selskab. Appellanten gjorde for landsretten gældende, at selskabet ikke hæftede for momstilsvaret i henhold til den dagældende momslovs § 15, stk. 2, nr. 6, da der var tale om ydelser vedrørende fast ejendom, jf. den dagældende momslovs § 17. Landsretten fastslog, at der blev leveret arbejdskraft, hvorfor leverancerne var omfattet af § 15, stk. 2, nr. 6.◄