Naturalier indgår som udgangspunkt i beregningsgrundlaget for feriegodtgørelse, uanset fremtrædelsesform, når de er indkomstskattepligtige. Det indebærer, at værdien af kost og logi, fri bil, telefon, sommerhus, lystbåd mv. betragtes som en del af vederlaget og indgår i beregningsgrundlaget for feriegodtgørelse.

Betaling fra lønmodtagerPræsteres der fra lønmodtagerens side en vis betaling for disse goder, eksempelvis en beskeden husleje for bolig, vil differencen i forhold til godets markedsværdi indgå i vederlaget og dermed i beregningsgrundlaget.

Uden for beskatning og dermed beregningsgrundlaget for feriegodtgørelse holdes visse goder uden nævneværdig værdi, så som arbejdsgiverfinansierede kunstforeninger, lejlighedsgaver og lign.

GrundbeløbPersonalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. årligt, jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20, således at det udgør4.900 kr. i 2004.

Arbejdsgiverbetalt deltagelse i kurser, konferencer og lign., som også rummer et ikke ubetydeligt turistmæssig islæt, vil i skatteretlig henseende blive betragtet som løntillæg, der således også skal indgå i beregningsgrundlaget for lønsummen.

Fri kost og logi Vedrørende fri kost og logi er der i ferielovens § 26, et beregningsprincip, hvorefter de af ligningsmyndighederne anvendte standardiserede satser som udgangspunkt lægges til grund ved afgørelsen af godets værdi. Hvis værdien ved aftale mellem arbejdsgiver og den ansatte er fastsat til et højere beløb, anvendes dog denne værdi ved beregningen af virksomhedens lønsum.

Firmabil, telefon Personalegoder, som hel eller delvis fri bil og telefon, skal medregnes til afgiftsgrundlaget.

Øvrige personalegoder Øvrige personalegoder som f.eks. lystbåd, sommerhus, helårsbolig, visse personalelån, skal medregnes i det omfang de berettiger til feriepenge/feriegodtgørelse efter ferieloven. Personalegoderne medtages til afgiftsgrundlaget med de standardiserede satser, der er fastsat efter ligningsloven, medmindre højere værdier er aftalt

Aktieordninger Told- og Skattestyrelsen har i SKM2005.165.TSS præciseret reglerne for hvornår aktieordninger til en virksomheds ansatte skal medregnes til lønsummen efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 3. Det fremgår af meddelelsen, at afgørende for om naturalier skal medregnes til lønsummen er om naturalieydelsen berettiger til feriegodtgørelse efter ferieloven. Et personalegode skal herefter medregnes til lønsummen, når det er indkomstskattepligtigt og er et vederlag for arbejde under ansættelsen.

Told- og Skattestyrelsen har i SKM2005.165.TSS forholdt sig til en række forskellige aktieordninger:

• Ordninger eller aftaler om brug af køberet eller tegningsret til aktier omfattet af § 1 i aktieoptionsloven (lov nr. 309 af 5. maj 2004) berettiger ikke til feriegodtgørelse og skal derfor ikke medregnes til lønsummen.
• Aktier og købe- og tegningsretter til aktier skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, når betingelserne i ligningslovens § 7 A eller 7 H er opfyldt. Aktier og købe- og tegningsretter skal derfor heller ikke medregnes til lønsummen.
• Købe eller tegningsretter til aktier omfattet af ligningslovens § 28 skal medreges i virksomhedens lønsum i den afgiftsperiode, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret. Værdien skal fastsættes til forskellen mellem købe- og tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe eller tegningsret med fradrag af det beløb den ansatte betaler. Denne praksis er ændret ved SKM2008.895.SKAT.
• For andre aktieordninger, der ikke positivt er fritaget i lovgivningen, skal der betales lønsumsafgift, såfremt ordningen er indkomstskattepligtig for den ansatte og den ansatte har et retligt krav på aktier m.v. Værdien skal fastsættes til forskellen mellem købe- eller tegningsrettens handelsværdi på tildelingstidspunktet med fradrag af det beløb, som den ansatte betaler.

SKAT har i SKM2008.895.SKAT revurderet praksis om, at købe- eller tegningsretter til aktier omfattet af ligningslovens § 28 skal medregnes i virksomhedens lønsum i den afgiftsperiode, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret. Disse skal herefter på lige fod med ordninger udstedt jf. ligningslovens § 7 A og 7 H ikke indgå i grundlaget for beregning af lønsumsafgift. SKAT har lagt til grund, at købe- og tegningsretter som er omfattet af ligningslovens § 28 altid er omfattet af aktieoptionslovens § 1, som henviser til aktieoptionslovens § 6. Heraf følger, at sådanne ordninger ikke skal medregnes til afgiftsgrundlaget, da disse ikke berettiger til feriepenge.

I SKM2007.301.SR fandt Skatterådet, at værdien af udbytteandele eller lignende, som en arbejdsgiver udlodder i form af obligationer udstedt af virksomheden til personer, som er ansat i hans virksomhed, ikke skal medregnes til lønsumsafgiftsgrundlaget, når betingelserne for ikke at medregne værdien til medarbejdernes skattepligtige indkomst er opfyldt.