Indhold

I dette afsnit beskrives bl.a., om et investeringsinstitut med minimumsbeskatning ►fx◄ kan vælge at blive beskattet som et investeringsselskab efter ABL § 19.

Kan et investeringsinstitut med minimumsbeskatning vælge beskatning som investeringsselskab?

Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning omfattet af LL § 16 C, kan vælge at blive omfattet af ABL § 19, ►såfremt betingelserne for at være omfattet af ABL § 19 i øvrigt er opfyld, ◄og dermed den subjektive skattepligt i SEL § 3, stk. 1, nr. 19.

►◄

Hvis instituttet vælger at skifte fra at være minimumsbeskattet til at være investeringsselskab, er det bundet lige så længe som ved statusskifte på grund af fejl. 

►◄Instituttet skal give Skattestyrelsen meddelelse, hvis instituttet fx vil overgå fra at være minimumsbeskattet til at blive beskattet som et investeringsselskab. Valget har virkning fra den 1. januar året efter det kalenderår, hvor meddelelsen om statusskifte er indsendt til Skattestyrelsen. ►◄

►Ved lov nr. 1563 af 12. december 2023 er LL § 16 C, stk. 13, ændret. Ændringen har virkning fra og med den 1. januar 2024, jf. § 8, stk. 1, i lov nr. 1563 af 12. december 2023. Herefter skal et minimumsbeskattet investeringsinstitut, som fravælger skattemæssig status som minimumsbeskattet, give besked til Skattestyrelsen. Valget har virkning fra og med den 1. januar i året efter det kalenderår, hvor meddelelsen om statusskifte er indsendt til Skattestyrelsen. Baggrunden for lovændringen er, at det i SKM2022.80.SR viste sig, at det ikke er alle minimumsbeskattede investeringsinstitutter, der også opfylder betingelserne for at blive omfattet af ABL § 19. ◄

Se LL § 16 C, stk. 13.

►Bemærk

Som det fremgår af SKM2022.80.SR og bemærkningerne til § 5, nr. 11, i lov nr. 1563 af 12. december 2023 er det ikke således, som tidligere antaget af Skattestyrelsen, at hvis et investeringsinstitut kunne være minimumsmumsbeskattet, så vil det også kunne være omfattet af ABL § 19.  

SKM2022.80.SR ønskede spørger at etablere en ejendomsfond, der skulle etableres som en AIF-værdipapirfond. Værdipapirfondens afdelinger ville alene eje kapitalandele i helejede ejendomsselskaber, hvis eneste aktivitet ville være at eje og drive de enkelte investeringsejendomme. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den enkelte afdeling kunne anses som et investeringsselskab omfattet af ABL § 19. Afdelingerne opfyldte ikke betingelsen i ABL § 19, stk. 1, nr. 2, om, at virksomheden skal bestå i investering i værdipapirer m.v., idet afdelingerne alene investerede i fast ejendom igennem de helejede datterselskaber. Skatterådet kunne derimod bekræfte, at den enkelte afdeling kunne vælge at blive omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter i LL § 16 C, forudsat at beviserne var omsættelige, og at beviserne i den enkelte afdeling ville berettige alle deltagerne til samme forholdsmæssige andel af afkastet af hvert enkelt aktiv eller passiv i afdelingen.◄