AL § 40, stk. 7 indeholder en henstandsordning for skat af avance opnået ved afståelse af goodwill eller andre immaterielle aktiver, når afståelsessummen finansieres med løbende ydelse. Henstanden betyder, at avanceskatten først skal betales, når ydelserne betales, dog senest efter 7 år. Det skattebeløb, der gives henstand med, er uforrentet, hvilket er en fravigelse af det almindelige udgangspunkt for henstand med skattebetalingen.