| ► Producenter, der ikke er tilsluttet nettet.◄
►Producenter af energi produceret af vedvarende energianlæg (VE-anlæg), som ikke er tilsluttet nettet, er ikke skattepligtige af den producerede energi. Det betyder, at produktionen af energi til eget forbrug ikke beskattes, og at udgifter til opstilling og drift ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.◄
►Producenter, der er tilsluttet nettet.◄
►Producenter af energi, produceret af vedvarende energianlæg (VE-anlæg), der er tilsluttet nettet, er som udgangspunkt indkomstskattepligtige af indkomst ved salg af energi, medmindre andet følger af den øvrige skattelovgivning. Fysiske personer, der investerer i VE-anlæg eller i andele i disse, skal som udgangspunkt medregne indkomsten ved salget efter de almindelige skatteregler.◄
►Dette fremgår af SKM2010.692.SR (spørgsmål 2) og det i afgørelsen refererede svar fra Skatteudvalget.◄
►Det fremgår af LL § 8 P, stk. 5, at hvis den skattepligtige vælger ikke at anvende den særlige opgørelsesmetode i bestemmelsens stk. 2 og 3, (omtalt nedenfor), anses VE-anlægget eller andelen heri for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet. Se SKM2009.290.SR omtalt nedenfor under afgørelser.◄
►Bestemmelsen i stk. 5 medfører, at et VE-anlæg vil blive anset for erhvervsmæssigt benyttet, uanset om der sker et nettosalg af varme eller electricitet til nettet eller ej.◄
►Ejere af VE-anlæg skal således som udgangspunkt anvende skattelovgivningens almindelige regler ved opgørelsen af indkomsten fra driften af anlægget. Det vil sige, at alle indtægterne fra virksomheden skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det gælder også værdien af eget forbrug direkte fra anlægget. Samtidig kan der ske fradrag for udgifterne til drift, vedligeholdelse, afskrivninger mv. efter de almindelige regler herom.◄
►Driften af anlægget anses for at være erhvervsmæssig, og overskuddet/underskuddet vil blive beskattet på samme måde, som overskud/underskud ved andre former for erhvervsmæssig virksomhed.◄
►Om opgørelsen af indkomsten efter de almindelige regler, se også nedenfor i afsnittet Afskrivninger og afsnittet Andre regler for erhvervsmæssigt anvendte VE-anlæg eller VE-anlæg omfattet af LL § 8 P, stk. 2 og 3.◄
Afgørelser
I SKM2009.290.SR bekræftede Skatterådet, at en husstandsvindmølle altid kan anses for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet, når ejeren vælger at anvende skattelovgivningens almindelige regler, jf. LL § 8 P, stk. 5, også den samlede vindmølleaktivitet giver underskud, samt at eventuelt underskud fra vindmølledriften kan fratrækkes i eventuel lønindkomst. Samtidig bekræftede Skatterådet, at ejeren af en husstandsvindmølle kan afskrive på møllens anskaffelsessum efter AL § 5, når møllen anses for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet efter LL § 8 P, stk. 5, en del af den producerede el anvendes privat. Endelig bekræftede Skatterådet, at en husstandsvindmølle, der er valgt beskattet efter LL § 8 P, stk. 5, skal placeres i virksomhedsordningen, hvis ejeren af vindmøllen samtidig driver anden virksomhed, der beskattes efter reglerne i virksomhedsskatteloven, og at ejeren - hvis den pågældende ikke driver en sådan anden virksomhed - kan vælge at anbringe vindmøllen i virksomhedsordningen.
SKM2009.237.SR. Naboer til et vindmølleprojekt, som betalte en andel af investeringerne i vindmølleprojektet, blev betragtet som investorer i erhvervsmæssig virksomhed, men ikke som egentlige vindmølleejere.
►Den skematiske ordning i LL § 8 P - private VE-anlæg.◄
►Den hidtil gældende ordning i LL § 8 P, der alene gjaldt vindmøller og vindmølleandele, er med virkning fra 1. januar 2010 ændret, således at den omfatter vedvarende energianlæg og andele i vedvarende energianlæg, herunder visse vindmøller. Samtidig er bundgrænsen hævet. Ændringen fremgår af lov nr. 1559 af 21. december 2010 om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Investering i vedvarende energi).◄
►Særreglen går ud på, at fysiske personer, der ejer vedvarende energianlæg eller andele i vedvarende energianlæg, i stedet for at opgøre indkomsten efter de almindelige skatteregler kan vælge at medregne 60 pct. af den del af bruttoindkomsten fra driften af skatteyderens vedvarende energianlæg og andele heri, der overstiger 7.000 kr., til den skattepligtige indkomst. Det betyder, at hvis den samlede bruttoindkomst fra disse anlæg ikke overstiger 7.000 kr. årligt, medregnes den ikke ved ejerens indkomstopgørelse. Hvis bruttoindkomsten overstiger 7.000 kr. årligt, skal ejeren kun medregne 60 pct. af den del af bruttoindkomsten, der overstiger de 7.000 kr. Se LL § 8 P, stk. 2, jf. stk. 1.◄
►De 40 pct. af den overskydende bruttoindkomst, der er skattefri, anses for et standardiseret fradrag, der dækker samtlige udgifter, der er forbundet med driften af det vedvarende energianlæg. Hvis ejeren vælger disse regler, kan der ikke ved siden af foretages fradrag ved indkomstopgørelsen for de udgifter, der er forbundet med driften af det vedvarende energianlæg, herunder afskrivninger, se LL § 8 P, stk. 3.◄
►Reglen administreres således, at renteindtægter fra et vindmøllelaugs mindre driftskapital og elproduktion anses for at være indkomst fra vindmølledrift, således at vindmøllelauget undgår at skulle udarbejde en særlig indkomstopgørelse for disse renteindtægter ud over indkomstopgørelsen vedrørende strømsalget. Baggrunden er, at der typisk er tale om meget små renteindtægter for den enkelte andelshaver.◄
►Hvis den skattepligtige vælger at anvende reglerne i LL § 8 P, stk. 2 og 3, anses det vedvarende energianlæg eller andelen i det vedvarende energianlæg for udelukkende benyttet til private formål, jf. § 8 P, stk. 4.◄
►Hvis den skattepligtige vælger ikke at anvende reglerne i LL § 8 P, stk. 2 og 3, anses det vedvarende energianlæg eller andelen i det vedvarende energianlæg for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet, jf. § 8 P, stk. 5. Se ovenfor i afsnittet Producenter, der er tilsluttet nettet.◄
►Hvilke VE-anlæg omfattes af reglerne i LL § 8 P, stk. 2 og 3◄
►Vedvarende energi - definition◄
►LL § 8 P omfatter i den for indkomståret 2010 og fremover gældende udformning vedvarende energianlæg. Dvs. anlæg, der udelukkende drives ved anvendelse af en eller flere vedvarende energikilder, der er omfattet af definitionen af vedvarende energi i § 2, stk. 2 og 3, i lov om fremme af vedvarende energi.◄
►Efter § 2, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi forstås ved vedvarende energikilder bl.a. vindkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi og geotermisk varme.◄ ►Efter § 2, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi kan klima- og energiministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke energiformer, der kan betegnes som vedvarende energi.◄
►Da definitionen af de vedvarende energianlæg, der er omfattet af LL § 8 P, således følger definitionen af vedvarende energi i lov om fremme af vedvarende energi, betyder det, at hvis klima- og energiministeren udvider definitionen af vedvarende energi, vil den pågældende energiform automatisk blive omfattet af den skematiske ordning, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.◄
►Hvilke anlæg omfattes◄
►Ordningen omfatter◄
►
- alene anlæg, der udelukkende er baseret på anvendelsen af vedvarende energi. Blandede anlæg, der både anvender vedvarende energi og andre energiformer, er ikke omfattet af ordningen.
- alle former for VE-anlæg, ikke kun elproducerende anlæg. Det betyder, at også varmeproducerende anlæg er omfattet.
◄
►Det fremgår nærmere af LL § 8 P, stk. 6, at der skal være tale om:◄
►1. Vedvarende energianlæg, der er knyttet til en husstand, og som ikke har et erhvervsmæssigt formål.◄
►2. Vedvarende energianlæg og andele i vedvarende energianlæg, hvor anlægget eller andelenes udbudspris er fastsat efter de samme principper som udbudsprisen for vindmølleandele i § 14, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi. Hvis disse anlæg eller andele i disse anlæg overdrages, skal der dog ikke fastsættes nogen udbudspris, hvis anlægget eller andelen allerede var omfattet af den skematiske ordning før overdragelsen, § 8, stk. 7.◄
►Vindmøller omfattet af overgangsreglerne i ændringslovens § 3, stk. 3 og 4, omfattes dog af LL § 8 P, stk. 2 og 3, uden at opfylde betingelserne i stk. 6, se nedenfor under Overgangsregler for vindmøller erhvervet før 17. november 2010.◄
Valg én gang for alle
►Hvis en skatteyder har valgt at anvende den skematiske ordning, kan dette valg ikke efterfølgende ændres. Alle andele, som den pågældende person har i VE-anlæg, skal indgå i ordningen. Valget omfatter således alle vedvarende energianlæg, som den fysiske person ejer og efterfølgende erhverver, og valget er bindende til og med det indkomstår, hvor det sidste anlæg eller de sidste andele afstås. Skatteyderen kan derfor ikke i samme indkomstår både have andele i VE-anlæg, der er omfattet af den skematiske ordning, og andele i VE-anlæg, der drives erhvervsmæssigt. Se LL § 8 P, stk. 1.◄
Den ene ægtefælles valg af opgørelsesmetode binder ikke den anden ægtefælle, se TfS 1997, 819 TSS.
►Hvis et VE-anlæg, der hidtil har været erhvervsmæssigt anvendt, overgår til at være omfattet af LL § 8 P, stk. 2 og 3, som privat anvendt, anses anlægget som afstået i relation til AL § 4, stk. 1.◄
►Overgangsregler for vindmøller erhvervet før 17. november 2010◄
►Vindmøller og de andele af vindmøller, som er erhvervet før den 17. november 2010, og hvor ejeren anvender den skematiske ordning, kan også anvende den nye skematiske ordning, selvom vindmøllerne eller andelene af vindmøller ikke opfylder betingelserne i den nye affattelse af bestemmelsen. Overgangsreglerne fremgår af § 3, stk. 3 og 4, i ændringsloven (lov nr. 1559 af 21. december 2010).◄
►Det kan f.eks. være tilfældet, hvis anskaffelsesprisen for vindmølleandelen ikke opfylder de nye regler for fastsættelse af udbudsprisen. Det kan også være tilfældet, hvis ejeren af vindmølleandelen ved siden af denne også ejer anparter i en vindpark i udlandet.◄
►Vindmøller og vindmølleandele erhvervet før 1. januar 2010.◄
►Hvis en fysisk person har erhvervet en vindmølle eller vindmølleandele før 1. januar 2010, og for indkomståret 2009 har valgt at opgøre den skattepligtige indkomst efter reglerne i den dagældende LL § 8 P, stk. 2 og 3, (lov nr. 488 af 12. juni 1996), omfattes møllen af bestemmelserne i den nye affattelse af LL § 8 P, stk. 1-4.◄
►Vindmøller og vindmølleandele erhvervet i perioden 1. januar til og med 17. november 2010◄
►Hvis en fysisk person har erhvervet en vindmølle eller vindmølleandele før 1. januar 2010, og ved indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2010 vælger at opgøre den skattepligtige indkomst efter reglerne i den dagældende LL § 8 P, stk. 2 og 3, (lov nr. 488 af 12. juni 1996), omfattes møllen i stedet af bestemmelserne i den nye affattelse af LL § 8 P, stk. 1-4.◄
►Videresalg af vindmøllen eller andele i vindmølle◄
►Overgangsordningen er knyttet til vindmøllen eller andelen i vindmøllen. Det betyder, at hvis vindmøllen eller andelene i vindmøllen sælges, vil også den nye ejer være omfattet af overgangsordningen. Overgangsordningen gælder således lige så længe, den pågældende vindmølle fortsat eksisterer.◄
Overgangsregel for personer, der har erhvervet vindmøller før 22. maj 1996
►Vindmøller erhvervet før 22. maj 1996, er også omfattet af overgangsreglerne ovenfor.◄
betyder, at vindmølleejere, der for indkomståret 1995 ikke blev beskattet af indkomst fra vindmølledrift som følge af 10 pct. reglen, fortsat ikke vil blive beskattet af indkomst fra vindmølledrift, hvis de ikke erhverver flere andele m.v. Dette gælder uanset størrelsen af eget strømforbrug og størrelsen af nettoudbetalingen fra elværket. Disse personer kan holde indtægter og udgifter, herunder afskrivninger vedrørende vindmølledriften, uden for indkomstopgørelsen.
Hvis erhvervelser har fundet sted efter dette tidspunkt, opgøres indkomsten fra vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige regler eller efter reglerne i LL § 8 P, stk. 2 og 3, fra og med det indkomstår, hvori der er erhvervet yderligere andele m.v.
Den ene ægtefælle kan være omfattet af overgangsordningen, hvis den pågældende opfylder betingelserne, herunder overgangsbestemmelsen vedrørende erhvervelsestidspunktet, selv om den anden ægtefælle har købt vindmølleandele efter den 22. maj 1996 og således allerede af den grund har bragt sig uden for overgangsordningen, jf. TfS 1997, 819 TSS.
Hvis vindmølleejeren ikke i indkomståret 1995 har været omfattet af 10 pct. reglen, er ejeren heller ikke omfattet af overgangsreglen.
Erhvervsmæssigt anvendte vindmøller eller andele heri, der for indkomståret 1996 overgik til at være omfattet af de dagældende bestemmelser i LL § 8 P, stk. 2 og 3, skulle ikke anses for afstået i relation til afskrivningslovens regler, men ved et senere salg sker beskatning af eventuel avance eller fradrag for eventuelle tabte afskrivninger efter skattelovgivningens almindelige regler herom. (Lov nr. 488 af 12. juni 1996, § 4.)
Afskrivning på
Vindmøller anses vurderings- og afskrivningsmæssigt for driftsmidler, der kan afskrives efter AL kapitel 2, se afsnit E.C.2.
Der kan dog ikke afskrives på vindmøller eller andele i vindmøller, der er omfattet af den skematiske beskatningsordning i LL § 8 P, stk. 2 og 3.
Se i den forbindelse TfS 1993, 176 ØLD.
TfS 1992, 579 LSR. En nettilsluttet vindmølle skulle efter Landsskatterettens opfattelse anses for et driftsmiddel omfattet af den dagældende afskrivningslovs afsnit I, idet det måtte anses for godtgjort, at der ikke blev aftaget strøm fra vindmøllen til privat og erhvervsmæssigt forbrug hos ejeren. Den af skatteyderen drevne vindmøllevirksomhed og hans landbrugsvirksomhed blev efter en konkret bedømmelse anset som en erhvervsmæssig enhed, således at arbejdstidskravet i IFL § 3 A, stk. 4, fandtes opfyldt.
Se også TfS 1996, 85 LSR, hvor Landsskatteretten ligeledes anså landbrugsvirksomhed og vindmøllevirksomhed som en erhvervsmæssig enhed, selv om skatteyderen ikke var eneejer af vindmøllen, og vindmøllen ikke var placeret på skatteyderens ejendom. Der var lagt vægt på, at der var en klar forbindelse mellem ejerens påtænkte ejerandel i vindmøllen og det erhvervsmæssige strømforbrug på hans ejendom.
Se endvidere SKM2001.207.LSR hvor en skatteyder og hans ægtefælle ejede hver en landbrugsejendom, som begge blev drevet af skatteyderen. På skatteyderens ejendom var opstillet en ældre vindmølle. Indkomsten var valgt opgjort efter LL § 8 P, og vindmøllen måtte anses for anvendt til private formål. På ægtefællens ejendom blev der opstillet en vindmølle, der blev behandlet efter skattelovgivningens almindelige regler, og som derfor blev blev anset for udelukkende erhvervsmæssig. Landsskatteretten fandt, at landbrugsdriften og driften af ægtefællens vindmølle var en erhvervsmæssig enhed, og skatteyderen var berettiget til at anvende investeringsfondsmidler til forlods afskrivning på ægtefællens vindmølle.
I TfS 1993,45 LSR nægtede Landsskatteretten afskrivning på en vindmølle i 1989, fordi møllen ikke ansås for at være i en sådan færdiggjort stand, at den kunne bruges i driften efter sit formål jf. den tidligere AL § 7, nu AL § 3, stk. 1, nr. 3.
TfS 2000, 199 LR omhandler en sag om etablering af vindmølleprojekter. Ligningsrådet fandt, at der kan afskrives på vindmøllerne på det tidspunkt, hvor de er leveret til køberne, tilsluttet et forsyningsselskab og i stand til at fungere efter deres formål. Møllerne skulle leveres til en virksomhed, som allerede forud for anskaffelsen af møllerne var igangværende. I andre tilfælde kræves det tillige, at den erhvervsmæssige aktivitet (produktion af el) er påbegyndt.
Ligningsrådet fandt endvidere, at afskrivningsgrundlaget for møllerne alene udgøres af møllernes pris inklusive told, fragt og montering. Mht. udgifter til etablering af fast kørevej, fandt rådet, at disse ikke vil kunne indgå i afskrivningsgrundlaget. Hvis møllen opføres på et købt areal, og kørevejen etableres på dette areal, vil den dog kunne indgå i anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningsloven. Hvis møllen opføres på et lejet areal, og kørevejen opføres på dette areal, kan udgifterne til etablering af denne afskrives efter SL § 6, stk. 1, litra a. Afskrivningerne kan foretages i overensstemmelse med principperne for afskrivninger på bygninger på lejet grund. (Se afsnit E.C.4.8.1.).
, at udgifter, som udgør forudbetalinger for driften, service, garantier og forsikringer, kunne indgå i afskrivningsgrundlaget, da disse er driftsudgifter.
SKM2003.406.VLR. Betaling for en brugsret i form af ulempeerstatning til lodsejeren kunne indgå i afskrivningsgrundlaget.
Om skrotningsbeviser, se den under afsnit E.C.2.4.1. omtalte afgørelse SKM2006.407.LSR.
I SKM2010.229.SR svarede Skatterådet, at det anser et erstatningsbeløb, som i henhold til § 6 i lov om fremme af vedvarende energi betales af vindmølleejeren for værdiforringelse på naboejendommen, for afskrivningsberettiget efter § 6, stk. 1, litra a. Se om afgørelsen i øvrigt afsnit E.C.2.5.
Afskrivning på andre vedvarende energianlæg.
Om afskrivning på andre vedvarende energianlæg end vindmøller, se afsnit E.C.2.
►Der kan dog ikke afskrives på vedvarende energianlæg eller andele heri, der er omfattet af den skematiske beskatningsordning i LL § 8 P, stk. 2 og 3.◄
►Andre regler for erhvervsmæssigt anvendte VE-anlæg eller VE-anlæg omfattet af LL § 8 P, stk. 2 og 3.◄
Fælles skatteregnskab: Efter LL § 29, stk. 1, skal en selvstændig erhvervsvirksomhed med flere end 10 personer som ejere, hvoraf nogle ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, udarbejde et fælles skatteregnskab for disse ejere.
I medfør af LL § 29, stk. 4, medregnes antallet af ejere, der har valgt at anvende ►7.000 kr.´s ◄bundgrænsen og 60 pct. reglen i LL § 8 P, stk. 2 og 3, ikke ved opgørelsen af det samlede antal ejere i LL § 29, stk. 1, da indkomsten fra driften i så fald ikke anses for erhvervsmæssig. Hvis samtlige ejere af en vindmølle anvender ►7.000 kr.´s◄ bundgrænsen og 60 pct. reglen i LL § 8 P, stk. 2 og 3, skal der derfor ikke udarbejdes et fælles skatteregnskab.
Hvis nogle ejere af vindmøllen vælger ikke at anvende reglerne i LL § 8 P, stk. 2 og 3, men derimod de almindelige skatteregler, hvorefter vindmølleindkomsten for disse ejere derfor er erhvervsmæssig indkomst, gælder reglerne i LL § 29 for udarbejdelse af skatteregnskab, hvis der er flere end 10, der har valgt at anvende skattelovgivningens almindelige regler.
Kravet om udarbejdelse af fælles skatteregnskab gælder kun for personer, TfS 2000, 931 TSS.
Se også DJV Erhvervsbeskatning afsnit C.C.3.1.7.8 og C.C.3.1.8.
Anpartsreglerne: De ejere af vindmøller ►og andre VE-anlæg◄, der har valgt opgørelse af vindmølleindkomsten efter LL § 8 P, stk. 2 og 3, er heller ikke omfattet af anpartsreglerne, da indkomsten fra vindmøllen anses for ikke erhvervsmæssig. Heraf følger at disse ejere ikke medregnes ved opgørelsen af det samlede antal ejere efter anpartsreglen i PSL § 4, stk. 1, nr. 10.
Om anpartsvirksomheder, herunder projekter og kommanditister, se nærmere DJV Erhvervsbeskatning afsnit C.C.3.
Arbejdsmarkedsbidrag: Indkomst fra vindmølledrift ►og andre VE-anlæg omfattet af LL § 8 P, stk. 2 og 3,◄ er ikke arbejdsmarkedsbidragspligtig. ►Indkomst fra anlæg, der betragtes som erhvervsmæssige, omfattes af AMBL §§ 4 eller 5.◄
Tilslutningsafgift: En afgift, som en vindmølleejer skal betale til elselskabet for tilslutning af en vindmølle til elnettet, er fradragsberettiget som tilslutningsafgift efter AL § 43. Det er en betingelse, at vindmøllen anvendes til erhvervsmæssig produktion af elektricitet, og at tilslutning til elnettet er nødvendig for den erhvervsmæssige elproduktion. Se TfS 1995, 156 og afsnit E.C.5.7.
Tilslutningsafgiften for en vindmølle, der skattemæssigt ,
Succession efter kildeskatteloven: Om succession i vindmøller, se afsnit E.I.7 og SKM2002.82.LR. |