| Ud over skattefri kostgodtgørelse kan arbejdsgiveren - til dækning af lønmodtagerens udokumenterede udgifter til logi på en rejse med overnatning - udbetale skattefri logigodtgørelse med en standardsats, der er fastsat med et grundbeløb i ligningsloven.
Arbejdsgiveren kan vælge at dække lønmodtagerens dokumenterede, faktiske logiudgifter for et rejsedøgn som udlæg efter regning i stedet for at udbetale en skattefri logigodtgørelse for det pågældende rejsedøgn, jf. afsnit A.B.1.7.4. Det kan f.eks. være relevant, hvis lønmodtagerens rejseudgifter til logi for et rejsedøgn er større end logigodtgørelsen.
Logigodtgørelsen udbetales pr. døgn. Der kan derfor først udbetales skattefri logigodtgørelse, når en rejse har varet i mindst 24 timer. Herefter kan logigodtgørelsen kun udbetales pr. fulde døgn - i modsætning til kostgodtgørelse, der også kan udbetales pr. påbegyndt time på tilsluttende rejsedag, jf. afsnit A.B.1.7.1.1.
Hvilke udgifter dækkes af logigodtgørelseLogigodtgørelse skal dække lønmodtagerens udokumenterede udgifter til overnatning på en erhvervsmæssig rejse. Der kan f.eks. være tale om udgifter til overnatning på hotel eller pensionat, i campingvogn og lign. eller ved privat indlogering.
Om fradrag for udokumenterede og for dokumenterede logiudgifter efter LL § 9 A, stk. 7 - 10, se henholdsvis i afsnit A.F.1.1.1.1.2 og i afsnit A.F.1.1.1.2.
Ligningslovens sats for skattefri logigodtgørelseTil dækning af lønmodtagerens udokumenterede udgifter til logi på en rejse med overnatning i Danmark eller i udlandet kan arbejdsgiveren udbetale skattefri logigodtgørelse efter satsen i LL § 9 A, stk. 2, nr. 4. Logisatsen er fastsat som et der reguleres efter bestemmelsen i PSL § 20. For ►2010 - 2013 inkl. ◄►er satsen på◄:
Den tidsbegrænsning på 12 måneder, der gælder for udbetaling af skattefri kostgodtgørelse, jf. afsnit A.B.1.7.1.1, gælder ikke for udbetaling af skattefri logigodtgørelse. Logigodtgørelse kan således udbetales, så længe en arbejdsplads er midlertidig. Se herom under "rejsebegrebet" i afsnit A.B.1.7.1.
Der kan ikke udbetales skattefri logigodtgørelse for de rejsedøgn, hvor logiudgiften helt eller delvist er dækket som udlæg efter regning, eller hvis der er stillet helt eller delvist frit logi til rådighed i de pågældende døgn. Se om dækningsprincip for logiudgifter i afsnit A.B.1.7.1. Frit logi, der er stillet til rådighed for en lønmodtager af en anden end dennes arbejdsgiver, men i forbindelse med arbejde udført i arbejdsgiverens tjeneste, sidestilles med, at arbejdsgiveren selv har stillet frit logi til rådighed på rejsen, jf. TfS. 1996, 697.
Hvis lønmodtageren modtager skattefri logigodtgørelse med standardsatsen eller foretager fradrag med standardsatsen, kan den pågældende ikke samtidig afskrive på driftsmidler m.v., f.eks. en campingvogn, der anvendes ved overnatning på rejsen, jf. LL § 9 A, stk. 2, pkt. 4.
Ansatte, som ikke kan få skattefri logigodtgørelseDer kan ikke udbetales logigodtgørelse til lønmodtagere, som ikke kan anvende rejsereglerne, fordi de er omfattet af eller anvender andre skatteordninger, jf. LL § 9 A, stk. 11, 1., 2. og 4. pkt. Se herom ovenfor i A.B.1.7.1. i afsnittet om lønmodtagere, som ikke kan anvende rejsereglerne.
Herudover kan der ikke udbetales skattefri logigodtgørelse til lønmodtagere eller bestyrelsesmedlemmer og lignende med følgende hverv eller arbejdsforhold, jf. LL § 9 A, stk. 2, pkt. 4, og stk. 9:
- ansatte, som i deres hverv medvirker til transport af varer eller personer,
- ansatte, som gør tjeneste om bord på skibe (herunder fiskerfartøjer),
- ansatte, som arbejder på luftfartøjer, og
- ansatte, som arbejder i fartøjer og i installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster.
Udtrykket "ansatte, som i deres hverv medvirker til transport af varer eller personer", omfatter ansatte, som medvirker til transport af varer eller personer på en måde, som gør det muligt for dem at overnatte i det køretøj, m.v., der benyttes til afvikling af rejsen, herunder f.eks. langturschauffører og turistchauffører. Derimod omfatter udtrykket ikke ansatte, som i deres hverv forestår eller medvirker til transport af varer eller personer, men som ikke i kraft af hvervet og den måde rejsen afvikles på, har mulighed for at overnatte i køretøjet, på skibet etc. Det kunne f.eks. være ansatte, som har en støttefunktion i forhold til transport af varer og personer, f.eks. speditører eller personale, som booker billetter for busrejsende.
M.h.t. ovennævnte "ansatte, som gør tjeneste om bord på skibe", bemærkes, at det er den samme persongruppe, der tidligere i ligningsloven er blevet omtalt som ansatte "påmønstret skibe". Der er således alene tale om en sproglig justering og ikke en ændring af den tidligere praksis vedrørende den omhandlede persongruppe.
Mange af de ovennævnte ansatte, som ikke kan få dækket deres logiudgifter på en rejse ved en skattefri logigodtgørelse, overnatter i deres køretøjer, om bord på skibene eller lignende og vil dermed typisk ikke have udgifter til logi. I det omfang de nævnte ansatte dog har dokumenterede logiudgifter, kan disse udgifter - som hidtil - dækkes skattefrit af arbejdsgiveren/hvervgiveren (dvs. bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lign.) som udlæg efter regning eller fradrages ved indkomstopgørelsen af lønmodtageren/hvervtageren (dvs. medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lign.). Se om fradrag for dokumenterede rejseudgifter i afsnit A.F.1.1.1.2. |