Sagen drejer sig om, hvorvidt selskabets medarbejdere er skattefri af tilbudte faciliteter i form af svømmehal og motionsfaciliteter.
Landsskatterettens afgørelse
Selskabet har anmodet SKAT om bindende svar. Der er stillet følgende spørgsmål:
"1. Kan SKAT bekræfte, at ansatte i H1 A/S er skattefrie af de af H1 A/S' tilbudte faciliteter
- massageydelser
- svømmehal
- motionsfaciliteter
i "Sundhedens hus", idet ydelserne kun kan anses for at være til rådighed på arbejdspladsen og som havende karakter af almindelig personalepleje".
SKAT har besvaret spørgsmål 1 a med "ja", mens spørgsmål 1 b og 1 c er besvaret med "nej". Alene besvarelsen af spørgsmål 1 b og 1 c er påklaget.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Sagens oplysninger
Sagens faktiske forhold er i SKATs afgørelse beskrevet således:
"H1 A/S driver aktiviteter i hele Danmark, herunder i en afdeling på havnen i Y1.
For at glæde de ansatte overvejes det at indtræde i en sundhedsordning udbudt af udlejer af de lokaler, hvor virksomheden har til huse, idet udlejer overvejer at opføre et "Sundhedens Hus".
Det er tanken, at dette "Sundhedens Hus" skal indrettes med en række faciliteter rettet mod et bedre helbred for de enkelte ansatte. Der tænkes bl.a. på svømmehal, idrætscenter, massagelokaler/-klinik, kiropraktiklokaler/-klinik, fysioterapilokaler/-klinik m.v.
Det er videre tanken at benyttelse af faciliteterne i "Sundhedens Hus" skal betales som et tillæg til den nuværende husleje. Her i planlægningsfasen overvejes det at fastsætte betalingen for rådigheden til 300 kr. pr. ansat pr. måned.
For H1 A/S' vedkommende, ønsker man målrettet at arbejde med og forbedre de ansattes generelle helbredstilstand med henblik på at få nedsat antal sygedage og få forbedret koncentrationsevnen hos de ansatte. Begge forhold relaterer sig direkte til optimering af indtjeningen hos virksomheden. Der forventes klart overskud endda på den korte bane, men især på den lange bane, med dette tiltag. Dette gennem øget koncentration og lavere sygdomsfrekvens.
H1 A/S driver sine aktiviteter i hele Danmark fordelt på en række byer. Afdelingen i Y1 er således blot en af mange afdelinger."
SKATs afgørelse
SKAT har ved bindende svar af 13. juli 2009 besvaret spørgsmålene 1 b og 1 c benægtende.
Det er SKATs opfattelse, at de ansatte i H1 A/S ikke skattefrit kan benytte tilbuddet fra H1 A/S om gratis brug af svømmehal og motionsfaciliteter i "Sundhedens Hus".
SKAT har lagt vægt på, at svømmehal og motionsfaciliteter ikke ligger på selve arbejdspladsen H1 A/S, men i en nabobygning på selve havneområdet i Y1, jf. herom Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 punkt 12.4.2, SKM2007.567.SR og SKM2007.819.SR.
Der er endvidere henvist til Ligningsvejledningen 2009-1 punkt A.B.1.9.
Klagerens påstand og argumenter
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at svaret på spørgsmål 1b og 1c ændres til "ja ".
H1 A/S har valgt at leje sig ind på havnen i en del af havnens bygninger på selve havneområdet.
Udlejer har nu til hensigt at opføre et "Sundhedens Hus" på havnen, og i denne forbindelse tilbyder udlejer sine lejere, herunder H1 A/S, at udvide lejemålet til også at omfatte retten til at benytte faciliteterne i det nye "Sundhedens Hus".
SKAT begrunder besvarelsen af spørgsmålene med et "nej" med, at svømmehallen og motionscenteret ikke ligger på selve arbejdspladsen, men i en nabobygning på havneområdet.
Det kan ikke være afgørende for skattefriheden at de tilbudte motionsfaciliteter mv. ligger i samme bygning som den enkelte medarbejder arbejder i.
Mange virksomheder har til huse i flere bygninger i tæt tilknytning til hinanden, hvilket kan skyldes, at de enkelte bygninger i det relevante område ikke rummer tilstrækkelig med plads til alle virksomhedens ansatte, hvorfor virksomheden lejer sig ind i eller køber andre bygninger i umiddelbar nærhed. Et andet forhold kan være forskellige anvendelsesformål så som produktion, lager og kontor, hvor det ikke ved opførelsen har været hensigtsmæssigt at bygge én stor bygning til alle formål, da kravene til størrelse, bygningens konstruktion, isolering mv. kan være meget forskellig afhængig af anvendelsen.
Og det kan jo ikke være en korrekt fortolkning af lovgivningen, at det eksempelvis kun er de kontoransatte i en virksomhed, der kan dyrke motion skattefrit, hvis motionsfaciliteterne er beliggende i kontorbygningen, mens de ansatte i produktion og lager skal beskattes af deres motion, fordi de udfører deres arbejde i en anden bygning end der hvor motionsfaciliteterne er.
SKAT henviser til som begrundelse til Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, pkt. 12.4.2.
Heraf fremgår blandt andet:
"Bestemmelsen omfatter ikke goder uden væsentlig værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, f.eks. kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger."
Det fremgår ikke yderligere af cirkulæret, hvordan begrebet "arbejdspladsen" skal afgrænses.
Herudover henviser SKAT til afgørelserne SKM2007.567.SR og SKM2007.819.SR.
SKM2007.567.SR omfatter en situation, hvor ansatte i et koncernselskab (X) får tilbud om at benytte motionsfaciliteter, som udbydes af et andet selskab (Y) i koncernen til en favorabel pris. Selskab Y, der udbyder motionsfaciliteterne, driver i øvrigt virksomhed med fitnesscentre over hele landet.
SKAT afviser, at der er skattefrihed for X' ansatte med følgende begrundelse:
"Det er SKATs opfattelse, at ansatte i X A/S, som ikke er ansat i Y, heller ikke er omfattet af den nævnte bestemmelse i cirkulærets punkt 12.4.2, allerede fordi godet ikke er stillet til rådighed på den arbejdsplads, hvor de er ansat."
Afvisningen af skattefriheden er således ikke begrundet med, at motionsfaciliteterne ligger i en anden bygning end den, hvori de ansattes i X udfører deres arbejde. Afvisningen af skattefriheden er derimod begrundet med, at motionsfaciliteterne er stillet til rådighed på en arbejdsplads, der tilhører et andet koncernselskab og dermed i lokaler, der tilhører et andet selskab end der, hvor de ansatte i X arbejder.
I dette selskabs tilfælde indgår motionsfaciliteterne i det lejemål, som selskabet har indgået med udlejer, og er dermed en del af den samlede arbejdsplads, som selskabet råder over i deres afdeling i Y1.
SKM2007.819.SR omfatter en situation, hvor arbejdsgiveren vil tilbyde at betale de ansattes udgift til benyttelse af et motionscenter i byen, jf. følgende begrundelse:
"Dette er baggrunden for, at for eksempel ansattes benyttelse af motionsrum på arbejdspladsen ikke beskattes, mens arbejdsgiverens betaling af ansattes adgang til et motionscenter i byen beskattes, idet godet netop ikke er stillet til rådighed på arbejdspladsen.
Det er således SKATs opfattelse, at den pågældende ordning ikke kan etableres uden skattemæssige konsekvenser for spørger, idet spørger får fri adgang til et motionscenter beliggende hos "X".
Også denne sag adskiller sig væsentligt fra selskabets situation, idet motionsfaciliteterne i selskabets tilfælde stilles til rådighed i lokaler omfattet af samme lejemål som lejemålet vedrørende de lokaler, hvor de ansatte faktisk udfører deres arbejde for selskabet. Der er således ikke tale om erhvervelse af særskilt adgang til motionsfaciliteter hos andre udlejere/udbydere end den udlejer, der stiller arbejdslokalerne til rådighed.
Hertil kommer, at der er tale om en nabobygning, hvorfor det vil være naturligt for de ansatte at benytte motionsfaciliteterne umiddelbart før arbejdsdagens begyndelse eller umiddelbart efter arbejdsdagens afslutning - helt svarende til situationen, hvor faciliteterne ligger i samme bygning, som der arbejdes i.
Det gøres gældende, at de af SKAT fremførte synspunkter udgør ikke tilstrækkelig begrundelse for at nægte de ansatte i selskabet skattefrihed af de motionsfaciliteter, som arbejdsgiveren vil stille til rådighed på arbejdspladsen, hvorfor svarene på spørgsmål 1b og 1c bedes ændret fra "nej" til "ja".
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Personalegoder som arbejdsgiveren stiller til rådighed for sine ansatte er som udgangspunkt skattepligtige for disse i medfør af ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4.
Efter praksis beskattes medarbejdere ikke af personalegoder, der på arbejdspladsen har karakter af almindelig personalepleje, når goderne for den enkelte ikke har væsentlig økonomisk værdi, f.eks. kaffe-, kunst- eller lignende ordninger, jf. herved cirkulære nr. 72/1996. Af ligningsvejledningens afsnit A.B.1.9 fremgår, at gratis benyttelse af motionsrum på arbejdspladsen er skattefrit for medarbejderen, hvis der er tale om almindelig personalepleje af begrænset økonomisk karakter, og det samtidig er vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder, hvorimod arbejdsgiverens betaling af medarbejderens medlemskab i et motionscenter er skattepligtigt for medarbejderen.
Retten finder ikke, at motions- og svømmehalsfaciliteterne, der påtænkes stillet til rådighed for de ansatte i selskabet via "Sundhedens Hus" kan anses for omfattet af praksis om skattefri personalegoder. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at faciliteterne stilles til rådighed af tredjemand mod at selskabet betaler et beløb pr. medarbejder, at personalegodet ikke kan anses for at være af uvæsentlig økonomisk værdi, og at det er muligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder.
Landsskatteretten stadfæster derfor den påklagede afgørelse.