Den juridiske vejledning er opdelt i områder for hver styrelse, som er ansvarlig for egne afsnit. Dette er en konsekvens af, at Skatteforvaltningen består af en række styrelser.

Afsnit D.A Moms indgår i Skattestyrelsens del af Skatteforvaltningens fælles juridiske vejledning.

Se også

Se også det fælles afsnit Om Den juridiske vejledning.

I afsnittet "Den juridiske vejledning - et bidrag til retssikkerheden" findes en oversigt over vejledningens hovedafsnit fordelt på de enkelte styrelser.

Bemærk

De formelle regler for Skatteforvaltningens - herunder Skattestyrelsens - område er beskrevet i

• Afsnit A.A Processuelle regler for Skatteforvaltningens opgaver
• Afsnit A.B Angivelse og afregning
• Afsnit A.C Kontrol og straf
• Afsnit A.D Opkrævning.

Forkortelser

I afsnittet "Lovforkortelser mv." findes en liste over

• lovforkortelser
• forkortelser for myndigheder, institutioner mv., som er anvendt i forbindelse med henvisninger til domme og andre afgørelser mv.
• forkortelser for selskabsformer. 

Indhold

Afsnit D.A Moms indeholder:

• Indledning (D.A.1)
• Momsområdet (D.A.2)
• Momspligtige personer (D.A.3)
• Momspligtige transaktioner (D.A.4)
• Momsfritagelser uden fradragsret (D.A.5)
• Stedet for momspligtige transaktioner (D.A.6)
• Momspligtens indtræden (D.A.7)
• Momsgrundlaget (D.A.8)
• Momssatsen ML § 33 (D.A.9)
• Momsfritagelser med fradragsret (D.A.10)
• Fradrag (D.A.11)
• Momsgodtgørelse ML § 45 (D.A.12)
• Betalingspligtige personer (D.A.13)
• Registrering (D.A.14)
• Opgørelsen af momstilsvaret ML § 56 (D.A.15)
• Moms One Stop Shop - Særordninger for ydelser og fjernsalg mv. ML §§ 66-66 u (D.A.16)
• Særordningen for rejsebureauer (D.A.17)
• Særlige bestemmelser for brugte varer, kunstgenstande, samleobjeketer og antikviteter (D.A.18)
• Momskompensation for modermælkserstatning ML § 72 (D.A.19)
• Moms ved konkursbehandling (D.A.20)
• Moms ved byggeri (D.A.21)
• Motorkøretøjer (D.A.22)
• Momskompensation til velgørende foreninger mv. (D.A.23).

Afsnit D.A.5.6 om fritagelsen for kulturelle aktiviteter og afsnit D.A.14.2 om fritagelsen for momsregistrering (særordningen for små virksomheder) er omarbejdet.

Faglige nyheder

Ved lov nr. 332 af 9. april 2024 er særordningen for små virksomheder ændret med virkning fra 1. januar 2025. Danske virksomheder kan anvende særordningen (fritagelsen for registrering) i andre EU-lande. Virksomheder fra andre EU-lande kan anvende fritagelsen i Danmark. Se D.A.14.2.2. Ligeledes med virkning fra 1. januar 2025 ændres leveringsstedet for virtuel deltagelse i arrangementer til det sted, hvor kunden er etableret. Se D.A.6.2.7.3 og D.A.6.2.8.10. Med virkning fra 1. juli 2024 blev den hidtidige mulighed for visse virksomheder til efter anmodning at blive undtaget fra den omvendte betalingspligt i forbindelse med visse indenlandske leveringer af el og gas ophævet. Se D.A.6.2.7.3 og D.A.6.2.8.10. Samtidig er der indsat en udtrykkelig betalingsfrist for betaling af moms i tilfælde, hvor den betingede fritagelse for diplomater m.fl.´s køb og indførsel af køretøjer bortfalder. Se D.A.13.14.

Højesteret fandt i SKM2024.30.HR, at køberen ikke kunne kræve moms tilbagebetalt fra skattemyndighederne, som leverandøren i modstrid med loven havde anført moms på fakturaen, men ikke indbetalt til statskassen.

Sagen i SKM2024.297.HR angik, om et forsikringsselskabs stiftelse af et helejet datterselskab og efterfølgende momsmæssige fællesregistrering hermed udgjorde misbrug i henhold til EU-rettens misbrugsprincip, idet selskaberne herved opnåede en momsmæssig fordel, der bestod i, at datterselskabet opnåede fuldt momsfradrag for udgifter til udvikling af et it-system, der som følge af den planlagte efterfølgende fællesregistrering skulle anvendes til primært momsfri udlejning til forsikringsselskabet.

Højesteret udtalte bl.a., at der efter EU-Domstolens praksis gælder et generelt EU-retsligt misbrugsprincip, som finder anvendelse i relation til de rettigheder og fordele, som har hjemmel i EU-retten. Højesteret udtalte i den forbindelse videre, at dette også gælder enhver ret, der følger af momssystemdirektivet, og at transaktioner, der indgår i et konstateret misbrug, med tilbagevirkende gyldighed skal omdefineres med henblik på at retablere den situation, der ville have foreligget, hvis de transaktioner, der udgør dette misbrug, ikke var blevet foretaget.

Højesteret fandt videre, at den konstruktion, som selskaberne iværksatte, gav anledning til uberettigede fordele, der var i strid med formålet med momssystemet, og at det efter en samlet vurdering kunne lægges til grund, at hovedformålet med konstruktionen var at opnå denne fordel, hvorfor konstruktionen indebar et misbrug af momsreglerne. Højesteret fandt herefter, at selskaberne ikke kunne støtte ret på den fordel, som fællesregistreringen indebar, da fællesregistreringen indgik som et element i den konstruktion, som udgjorde et misbrug. Transaktionerne mellem selskaberne blev herved omdefineret fra momsfrie interne transaktioner til momspligtige transaktioner mellem særskilte afgiftspligtige selskaber. Skatteministeriet havde anerkendt, at selskaberne atter kunne fællesregistreres med virkning fra det tidspunkt, hvor it-systemet havde været udlejet til forsikringsselskabet med moms i fem år, og Højesteret fandt, at selskaberne fra dette tidspunkt uden ansøgning kunne støtte ret på fællesregistreringen uden fornyet ansøgning.

Sagen i SKM2024.335.BR omhandlede, hvorvidt et selskab havde haft ret til at fradrage købsmoms ved selskabets køb af en grund samt efterfølgende opførelse af nye rækkehuse på grunden. Hvis selskabet havde haft ret til fradrag, var spørgsmålet desuden, om momsfradraget i forbindelse med den efterfølgende momsfri udlejning af rækkehusene, skulle reguleres over en 10-årig periode eller ved én samlet regulering i forbindelse med reguleringsperiodens påbegyndelse (berigtigelse). Retten fandt det godtgjort, at selskabet erhvervede byggegrunden og opførte rækkehusene med henblik på et momspligtigt salg af rækkehusene, samt at der ved en ændring af anvendelse af den faste ejendom skal ske en regulering af fradraget over 10 år. Skattestyrelsens praksis om berigtigelse af tidligere foretagne fradrag på ibrugtagningstidspunktet blev herved underkendt.

Skatterådet har i SKM2023.328.SR truffet afgørelse på baggrund af afgørelsen fra EU-Domstolen, der ændrer praksis. Afgørelsen fra Skatterådet omhandlede en såkaldt financierkontrakt, der ville blive udstedt af Spørger til investor. Investor skulle betale et kontant engangsbeløb og erhververede retten til at modtage et afkast svarende til en bestemt procentdel af Spørgers fremtidige overskud i forbindelse med salg af et udviklingsprojekt. Investor opnåede efter det oplyste ikke herved en ejerandel eller nogen form for rettigheder i øvrigt i det udstedende selskab. Investor kunne ikke kræve købesummen for financierkontrakten tilbagebetalt ved kontraktens udløb, uanset om der var modtaget udbytte eller ej. Skatterådet tog stilling til både den situation, hvor Spørger modtager kapital fra en investor i forbindelse med udstedelse af sådanne kontrakter, og den situation, hvor Spørger som investor stiller kapital til rådighed for den, der har udstedt en financierkontrakt. Skatterådet har på baggrund af det bindende svar udstedt genoptagelsesstyresignalet SKM2024.102.SR.

Skatterådet kunne i SKM2024.154.SR ikke bekræfte, at spørger var berettiget til et delvist fradrag for den købsmoms, som spørger betaler til Banedanmark. Der blev henset til, at momsen opkræves af Banedanmark i strid med momsloven, idet Banedanmark ikke kan anses for en afgiftspligtig person i forbindelse med leveringen af adgangen til jernbanenettet, jf. ML § 3, stk. 2, nr. 3 (modsat).

Sagen i SKM2024.326.SR omhandlede, hvorvidt et kommunalt ejet aktieselskabs leveringer af renovationsydelser til private borgere mv. er momspligtige eller ej. Skatterådet bekræftede, at det konkrete aktieselskab fortsat skal opkræve moms på renovationsydelsen til private og erhverv jf. ML § 4, stk. 1.

Skatterådet fandt i SKM2024.330.SR, at et andelsselskabs henlæggelse af en andel af årets overskud til andelshaverkonti kunne anses som levering mod vederlag, når henlæggelsen opgøres på grundlag af medlemmets leverancer til/fra andelsselskabet, og det kun er medlemmer, der har haft omsætning med andelsselskabet i regnskabsåret, der modtager en overskudsandel. Der skulle derfor beregnes moms, når andelsselskabet udbetaler den henlagte andelskapital til andelshaveren.

Skattestyrelsen har i SKM2024.1.SKTST præciseret, at produktionsafgifter, som opkræves af fx mejerier, slagteri m.v. hos producenten, avleren m.fl. skal indgå i momsgrundlaget.

Skattestyrelsen har udstedt SKM2024.37.SKTST om stutterivirksomhed og drift af væddeløbsstald samt overdragelse af retten til fremtidige præmiepenge.

Skattestyrelsen har i SKM2024.191.SKTST ændret praksis vedrørende afgrænsningen af momspligtig "udlejning af værelser i hoteller og lign." omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 2. pkt. som følge af en afgørelse fra Landsskatteretten.

Skattestyrelsen har udstedet styresignalet SKM2024.249.SKTST om ændring og fastlæggelse af praksis for den momsmæssige behandling af tankkortordninger.

Skattestyrelsen har udsendt styresignalet SKM2024.336.SKTST om momsfritagelse for EU-varesalg og begrebet "behørigt begrundet". Begrebet "behørigt begrundet" anvendes i ML § 34, stk. 2. Efter bestemmelsen finder fritagelsen i ML § 34, stk. 1, nr. 1, for EU-varesalg ikke finder anvendelse, hvis leverandøren ikke har listeindberettet EU-salget rettidigt, eller hvis den indsendte liste ikke indeholder de korrekte oplysninger om leveringen, medmindre leverandøren behørigt kan begrunde undladelsen over for Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har indarbejdet to retningslinjer fra det momsudvalg, der er etableret i medfør af momssystemdirektivets artikel 398, i vejledningen. Se evt. afsnit D.A.4.2.1, D.A.4.10.2.6 og D.A.5.11.4.2.

Om Momsudvalget og retningslinjer, se D.A.1.4. Retningslinjerne kan downloades fra udvalgets hjemmeside.

Der er indarbejdet et større antal afgørelser mv. i vejledningen. Se evt. oversigt over indarbejdede afgørelser.

Oversigt over indarbejdede afgørelser mv.