| Vederlagsfri tildeling af tegningsretter som lønaccessorium til medarbejdere skal indkomstbeskattes hos medarbejderen på erhvervelsestidspunktet, jf. LL § 16, medmindre tegningsretten er omfattet af LL § 28. AM-bidragDer er ved lov nr. 1286 af 20. december 2000 indført pligt til at betale AM-bidrag af tegningsretter, hvortil der erhverves endelig ret den 1. januar 2001 og senere. ►Der skal således beregnes AM-bidrag af tegningsretterne jf. AMBL § 2, stk. 2, nr. 7.◄
VærdiansættelseVedrørende værdiansættelse af tegningsretter se TfS 1995, 197 og 242 LR, hvor Ligningsrådet har opstillet en vejledende beregningsmodel. Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende: Ved værdiansættelsen af de pågældende tegningsretter bør der efter Ligningsrådets opfattelse - idet der ikke er forelagt Rådet holdepunkter for en anden beregningsmetode - lægges særlig vægt på exerciseprisen (afviklingsprisen) i forhold til aktiernes markedskurs på tildelingstidspunktet, tegningsrettens løbetid og det på værdiansættelsestidspunktet aktuelle lånerenteniveau efter skat. I henhold til de nævnte afgørelser kan man i mangel af andet finde en tegningsrets værdi i procent af markedskursen på en aktie ved at benytte følgende formel:
H x L x R / 100 = F
Hvor H er den underliggende akties handelsværdi i procent af exerciseprisen, L er løbetiden angivet i måneder, R er diskontoen på tildelingstidspunktet + 4 pct. reduceret med 50 pct, svarende til lånerenten efter skat, og F er tegningsrettens værdi i procent af markedskursen på en aktie.
►Nyeste praksis for værdiansættelse af unoterede aktier med Ligningsrådets formel er SKM2010.714.SR og SKM2010.715.SR◄
Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked om værdiansættelse af tegningsretter tilkendegivet, at den af Aktieanalysegruppen udarbejdede formel til beregning af værdien af tegningsretter, jf. TfS 1995, 197 LR og TfS 1995, 242 LR, alene er vejledende for skønnet over aktivets værdi. Beregningsmodellen forudsætter endvidere en vis naturligt begrundet sammenhæng mellem den aktuelle markedskurs og exercisepris (afviklingspris). Tegningskursen var i det forelagte tilfælde cirka tre gange højere end den aktuelle markedskurs. Der var endvidere tale om aktier i et børsnoteret selskab, hvorefter beregning af aktiernes volatilitet (udsving i aktiekursen) var mulig. Ligningsrådet fandt herefter, at værdien af tegningsretten kunne fastsættes på baggrund af Black-Scholes' beregningsmodel til værdiansættelse af optioner, jf. TfS 1999, 832 LR.
I SKM2002.540.LR fastslår Ligningsrådet, at når det er muligt at fastsætte volatiliteten med sikkerhed skal denne indgå i beregningen af en tegningsrets værdi. Således skal man ved værdiansættelse af tegningsretter til børsnoterede aktier anvende Black-Scholes' beregningsmodel.
Se SKM2010.395.SR, hvor Skatterådet anderkender, at binominalmodellen kan anvendes ved værdiansættelse af unoterede aktier.
Udskudt retserhvervelseI en bindende forhåndsbesked, som Landsskatteretten har tiltrådt, ansås betingelserne for tildeling af tegningsretter til medarbejderne for at være af en sådan suspensiv karakter, at der ikke forelå nogen endelig retserhvervelse forud for det tidspunkt, hvor det kunne konstateres, at de suspensive betingelser var opfyldt. Beskatningstidspunktet var således udskudt og værdien af de tildelte tegningsretter skulle først opgøres og beskattes, jf. SL § 4, når den endelige retserhvervelse forelå, jf. TfS 1993, 332. Se dog SKM2005.LSR. I øvrigt henvises til LV Selskaber og aktionærer, afsnit S.G.
Anskaffelsestidspunktet for tegningsretterIfølge SKATs tidligere praksis blev en betingelse i aftaler om aflønning med tegningsretter om, at medarbejderen skulle være ansat på udnyttelsestidspunktet, anset for at udskyde den endelige retserhvervelse til udnyttelsesperiodens indtræden. Tegningsretterne blev dermed først anset for erhvervet på dette tidspunkt. Med Landsskatterettens kendelser i SKM2005.425.LSR og SKM2006.60.LSR er skete der en ændring af denne praksis, idet aftalen om tegningsretter var omfattet af funktionærlovens § 17 a, og aftalevilkåret om, at tegningsretter alene kunne udnyttes såfremt klageren var ansat, måtte anses for ugyldigt. Da der ikke var andre betingelser for klagerens udnyttelse af tegningsretterne, som kunne medføre udskydelse af erhvervelsen, ansås tegningsretterne for erhvervet på aftaletidspunktet.
Som udgangspunkt anses aktierne anskaffet til aktiernes markedskurs på anskaffelsestidspunktet, som også beskrevet i afsnit A.B.1.13.1. Af betydning for tegningsretter, der ikke er omfattet af LL § 28, bør dog nævnes SKM2002.153.ØLR. En medarbejder havde ikke selvangivet, og var derfor ikke blevet beskattet af, værdien af tegningsretter i det år hvor han erhvervede ret til dem. Østre Landsret sagde at uanset den særlige administrative praksis om, at det beskattede beløb kunne medregnes til aktiernes anskaffelsessum, kunne medarbejderen, der ikke var blevet beskattet, ikke medregne beløbet til aktiernes anskaffelsessum. Aktierne anses allerede for anskaffet på det tidspunkt, hvor medarbejderen erhverver endelig ret til de tildelte tegningsretter. Dette resultat følger af praksis for aktieavancebeskatningsloven, jf. også LV Selskaber og aktionærer, afsnit S.G.
Efter SKM2002.571.HR har selskaber, der har tildelt tegningsretter med ret til tegning af aktier til favørkurs til selskabets egne medarbejdere, fradragsret for udgiften efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften opgøres som forskellen mellem markedsværdien og den favørpris, hvortil aktierne er tegnet.
UdnyttelseEn tegningsret anses for udnyttet, når der er indgået en endelig og bindende aftale mellem medarbejder og selskab. Dette vil typisk være når medarbejderen skriver sig på tegningslisten.
Afgrænsning overfor køberetterOm afgrænsningen tegningsret/køberet se afsnit A.B.1.12 om køberetter. |