Hvis arbejdsgiveren betaler for den ansattes medlemskab af foreninger, klubber, loger mv. skal den ansatte som udgangspunkt beskattes af værdien heraf, idet der typisk vil være tale om en privat udgift. Se TfS 1995, 579 TSS, hvor et pengeinstituts betaling af de ansattes medlemskontingenter til bl.a. Lions Club, Rotary, skydelav og frimureloger, blev anset som skattepligtig A-indkomst.

En anden sag vedrørende medlemskab af golfklub er SKM2004.505.LSR. Klageren var hovedanpartshaver og ansat i et selskab, som var sponsor for en golfklub. I den forbindelse blev der ydet et gratis medlemsskab for klageren og dennes ægtefælle til golfklubben. Klageren skulle beskattes af værdien heraf som personalegode.

Hvis der er tale om goder, der er stillet til rådighed bl.a. af erhversmæssige grunde, skal det vurderes om det er omfattet af bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3, som nærmere er beskrevet i A.B.1.9.1.

I SKM2008.1034.SR blev spørsmålet om arbejdsgiverbetalt medlemsskab af en golfklub behandlet. Virksomheden A, der var grossist med golfudstyr, ønskede at stille golfkontingent til rådighed for medarbejderne i deres ansættelsestid, fordi det var vigtigt for A, at de ansatte havde en meget høj viden og kendskab samt interesse for golfudstyr og golfspillet generelt. Medlemskabet til golfklubben kunne anvendes både indenfor og udenfor arbejdstiden. Skatterådet fandt, at golfkontingentet var et skattepligtigt personalegode omfattet af SL § 4 og LL § 16, fordi det ville medfører en besparelse i de ansattes privatforbrug. Da betalingen af golfkontingentet ikke ansås for i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, ville bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3 ikke kunne finde anvendelse. Det bemærkes, at kontingentudgiften på 5.800 kr. også beløbsmæssigt overskred bagatelgrænsen, der dengang var på 5.400 kr. for indkomståret 2008.

►

Det er dog Skatteministeriets opfattelse, at der kan være så stærk en erhvervsmæssig interesse for arbejdgiveren i at have en medarbejder med i et professionelt netværk, at arbejdsgiveren kan betale deltagelsen i netværket uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderen. Det kan fx være tilfældet, hvor en direktør deltager i et ledernetværk, og formålet er at sparre med andre topledere, om de ledelsesmæssige udfordringer, de står overfor. Det afhænger af en konkret vurdering herunder af formålet med netværket og den enkelte medarbejders deltagelse heri samt den faktiske udøvelse af netværksdeltagelsen.

◄►Således skal ikke blot formålet, men også indholdet være af en vis professionel karakter. Anvendes kontingentet fx hovedsageligt til fortæring eller deltager ægtefæller, taler dette for, at der er tale om, at arbejdsgiveren reelt betaler en privat udgift. Holdes der faste møder med faglige indslag, taler dette for en erhversmæssig interesse.◄

Om personaleklubber se A.B.1.9.23.