åben Vis oversigt med domme, kendelser og afgørelser, som Skatteforvaltningen har valgt ikke at indarbejde i vejledningens tekst. Vi gør opmærksom på, at materialet i denne oversigt ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.

 

GenereltReglerne om de automatiske indberetningspligter fremgår af  skattekontrollovens afsnit II. Der henvises iøvrigt til BKG. nr. 1390 af 4. december 2010 om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven.

Generelt gælder, at indberetningspligten påhviler fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet. Den indberetningspligtige skal foretage anmeldelse til told- og skatteforvaltningen senest 8 dage efter indberetningspligtens indtræden.

IndkomstregisterlovenMed virkning fra den 1. januar 2008 skal følgende oplysninger efter IKR §§ 3 og 4 hver måned indberettes til indkomstregisteret:

1) Oplysninger om beløb og andre oplysninger efter SKL § 7.

2) Oplysninger om beløb efter SKL § 7 A , stk. 2, og skattepligtige fordele som nævnt i SKL § 7 A, stk. 3, jf. LL § 16.

3) Oplysninger om uddelinger fra fonde og foreninger efter SKL § 7 B, stk. 1.

4) Oplysninger om vederlag og udlodninger efter SKL § 7 C - frynsegoder efter LL § 16, stk. 4-6 og 9.

5) Oplysninger om tilbagebetalinger af kontanthjælp og introduktionsydelser, jf. SKL 7 D.

6) Oplysninger om ansættelsesperiode, produktionsenhed og løntimer, jf. SKL § 7 J

7) Oplysninger om indeholdt arbejdsmarkedsbidrag mv. jf. AMB § 21.

8) Oplysninger om bidag til ATP samt andre bidragssatser, i det omfang der efter anden lovgivning er fastsat regler om indberetningspligt heraf til indkomstregistret. 

9) Oplysninger, som er relevante for administrationen af en barselsudligningsordning på det det private arbejdsmarked, jf barselsudligningsordningslovens § 7.

Ved indberetning vedrørende personligt arbejde i tjenesteforhold skal lønperioden også oplyses, jf. IKR § 3, stk. 2.

I forbindelse med indberetningerne efter stk. 1-3, skal der endvidere oplyses om cpr-nr. og cvr-nr. eeller SE-nr. samt eventuelle andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af den, som oplysningen vedrører, jf. IKR § 3, stk. 4.

Indberetninger efter IKR §§ 3 og 4 skal foretages senest den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne vedrører. I januar måned skal indberetning dog foretages senest den 17. januar. For indberetningspligtige, der er omfattet af OKL § 2, stk. 6, er indberetningsfristen den sidste hverdag (bankdag) i måneden., jf. IKR § 4, stk. 1. Skatteministeren fastsætter indberetningsfristen for for indeholdelses- og indberetningspligtige, der er omfattet af KSL § 56 og AMB § 113, stk. 9, for hvem der er fastsat regler om fremrykket afregning af indeholdt kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. IKR § 4, stk. 2.

Den person hvorom, der skal foretages indberetning, har pligt til at oplyse den indberetningspligtige om cpr-nr., cvr-nr. eller SE-nr. og andre oplysninger, som er nødvendige til identifikation af indkomstmodtageren, jf. IKR § 4, stk. 4. Se også SKL § 8 K.

Vægrer nogen sig ved at efterkomme indberetningspligterne i indkomstregisterloven, afgør SKAT, hvorvidt den pågældende har pligt dertil og kan om fornødent fremtvinge pligten ved pålæg af tvangsbøder. Der er udpantningsret for bøderne jf. IKR § 5.

Den, hvorom der er foretaget indberetning, har adgang til de oplysninger, der vedrører den pågældende. Indberetningspligtige efter IKR § 2 har adgang til de oplysninger, som de selv har indberettet. Det samme gælder den, der er bemyndiget til at indberette, jf. IKR § 6. Kommunale og statslige myndigheder, statsanerkendte arbejdsløshedskasser og andre kan efter aftale med SKAT få terminaladgang til indkomstregistret i det omfang, de pågældende efter anden lovgivning har en sådan adgang. Dansk Arbejdsgiverforening har for så vidt angår egne medlemmer til brug ved udarbejdsdelsen af statistik i elektronisk form adgang til at indhente oplysninger i indkomstregistret, jf. IKR § 7. stk. 2.

Undladelse af at foretage rettidig indberetning kan under forudsætninjg af den fornødne subjektive tilregnelse straffes med bøde, medmindre forholdet er omfattet af en anden straffebestemmelse. Der kan pålægges juridiske personer strafansvar efter STRFL kap. 5. Bødesager kan afgøres administrativt efter de for SKAT gældende regler.

Indberetninger, der ikke er omfattet af indkomstregisterloven, skal foretages senest den 20. januar i året efter udløb af det kalenderår indberetningen vedrører. Er denne dag en lørdag eller søndag skal indberetning ske senest den følgende mandag, jf. SKL § 9A.

Indberetningpligt efter SKL § 8 S er dog den 15. april i året efter kalenderårets udløb.

IdentifikationsoplysningerDen, hvorom indberetning skal foretages, skal til brug for indberetningen give den indberetningspligtige de nødvendige identifikationoplysninger, herunder CPR-nr. eller SE-nr.

I medfør af SKL § 8 K kan SKAT på begæring give de indberetningspligtige oplysninger herunder CPR-nr. og SE-nr, der er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten. Der er fastsat gebyr for meddelelsen af oplysningerne, jf. § 4 i indberetningsbekendtgørelsen. Det bemærkes, at personoplysninger kun må udleveres, når den indberetningspligtige ved særskilt henvendelse til den, hvorom indberetning skal foretages, ikke har kunnet få de nødvendige oplysninger fra den pågældende selv.