Indhold
Dette afsnit beskriver de væsentligste opgaver og kompetencer vedrørende opkrævning.

Afsnittet indeholder:

  • Opkrævningsarbejdet
  • Overdragelse af fordringer til RIM
  • Fordringshaver kan tillade afdragsvis betaling
  • Fordringshaver kan bevilge henstand
  • Væsentlige ændringer i skyldners forhold efter fordringens overdragelse til RIM
  • Indsigelser mod kravets eksistens eller størrelse.
  • Tidspunktet for fordringens overdragelse til RIM
  • Modregning og indtrædelse
  • Foreløbige fastsættelser
  • Genoptagelse af de foreløbige fastsættelser

I henhold til § 2 i INDOG samt § 1 i inddrivelsesbekendtgørelsen har de kommunale og statslige fordringshavere følgende kompetencer og arbejdsopgaver:

Opkrævningsarbejdet
Beregning og opgørelse af fordringer samt udsendelse af opkrævninger mv. forestås af fordringshaveren, eller den der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen. Det vil sige ifølge lovens forarbejder (INDOG), at fordringshaveren skal som hidtil varetage det almindelige opkrævningsarbejde, herunder rykkerprocedure, efter de fastlagte regler og procedurer herom.

Overdragelsen af fordringer til RIM
Efter Inddrivelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 2, kan fordringer på under 100 kr. ikke overdrages til inddrivelse hos RIM. Fordringer overdrages til RIM, når betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført. Se nærmere nedenfor. 

Fordringshaver kan tillade afdragsvis betaling
Fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, kan som hovedregel og som led i opkrævningsarbejdet - men kun efter anmodning fra skyldneren - tillade afdragsvis betaling.

Ifølge lovens forarbejder kan fordringshaveren pr. kulance under hensyn til det skyldige beløbs størrelse bevilge skyldneren en udvidet betalingsfrist, hvis der fx foreligger midlertidige likviditetsproblemer. Der kan fx også være tilfælde, hvor et forfaldent beløb kan afdrages i rater.

Fordringshaver kan bevilge henstand
Fordringshaveren, eller den der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, kan som led i opkrævningsarbejdet - men kun efter anmodning fra skyldneren - bevilge henstand med betalingen. Ifølge lovens forarbejder kan fordringshaveren give henstand med betalingen inden for en rimelig tidsramme og under hensyn til gældens størrelse i overensstemmelse med lovgivningens regler herom. 

Indhentning af dokumentation ikke påkrævet
I forbindelse med behandlingen af anmodning om henholdsvis henstand med betalingen og afdragsvis betaling, som nævnt ovenfor, er det ikke hensigten, at den enkelte fordringshaver skal afkræve skyldneren dokumentation eller indhente yderligere oplysninger om skyldnerens forhold med henblik på at foretage en betalingsevnevurdering.

Kendskab til skyldners forhold kan dog indgå i vurderingen
Men hvis skyldneren er kendt af fordringshaveren, vil dette kendskab kunne indgå i vurderingen af, hvorvidt fordringshaveren finder det rimeligt og hensigtsmæssigt at tillade afdragsvis betaling eller henstand med betalingen frem for at oversende fordringen til RIM.

Fordringshavers afgørelse om henstand eller afdragsvis betaling kan ikke påklages
Afgørelser om afdragsvis betaling eller henstand med betalingen, som fordringshaveren træffer, som nævnt ovenfor, kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed, jf. INDOG § 2, stk. 3.

Væsentlige ændringer i skyldners forhold efter fordringens overdragelse til RIM
Fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, skal, hvis denne bliver bekendt med væsentlige ændringer i skyldnerens forhold efter overdragelsen af fordringen til RIM, underrette RIM herom. Se inddrivelsesbekendtgørelsen § 1, stk. 3. Fordringshaveren kan i den forbindelse anmode RIM om at tilbagesende sagen med henblik på, at fordringshaveren kan tillade afdragsvisbetaling eller henstand med betalingen, som nævnt ovenfor.

Omvendt kan fordringshaveren bede RIM om at intensivere inddrivelsen af fordringen, hvis skyldnerens økonomiske forhold forbedres. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 4.

Fordringer, for hvilke der er refusionsret fra statskassen, skal dog ikke sendes tilbage til fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren har forestået opkrævningen, jf. INDOG § 2, stk. 5, 2. pkt. og § 1, stk. 5 i inddrivelsesbekendtgørelsen. .

Det vil fortsat være fordringshaveren, der ved manglende betaling til forsyningsselskaber eller for leje træffer afgørelse om at lukke for varme og el eller træffer afgørelse om at udsætte skyldneren af et lejemål. Der er i den forbindelse også fordringshaveren, der sørger for, at afgørelsen bliver effektueret. Der er ofte tale om nogle særlige tiltag, som medfører eller betinger et tæt samarbejde med de sociale myndigheder.

Indsigelser mod kravets eksistens eller størrelse
Fordringshaveren skal afklare tvister om kravets eksistens eller størrelse, jf. INDOG § 2, stk. 2. Det gælder også, hvis  en fordring er overdraget til RIM, og der efterfølgende rejses tvivl om kravets eksistens eller størrelse. Disse indsigelser har som hovedregel ikke opsættende virkning i forhold til restanceinddrivelsen. RIM kan i konkrete tilfælde, hvor skyldneren har fremsat kvalificerede indsigelser og hvor RIM på grundlag af en vurdering af indsigelserne har en begrundet formodning om, at

  • kravet ikke er opgjort korrekt af fordringshaveren eller
  • kravet ikke eksisterer

sætte inddrivelsen i bero, indtil der er en afklaring fra fordringshaveren om, hvorvidt kravet eksisterer og/ellser om størrelsen af kravet. Se INDOG § 2, stk. 2 samt inddrivelsesbekendtgørelsens § 3, stk. 2. Hvis fordringshaveren ikke søger skyldnerens indsigelser om kravets eksistens eller størrelse afklaret inden rimelig tid, kan RIM tilbagesende kravet til fordringshaveren.

Se SKM2009.8.SKAT og afsnit A.3.4.3 om opsættende virkning ved indsigelser

Tidspunktet for fordringens overdragelse til RIM
Fordringer overdrages til RIM, når betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure er gennemført. Overdragelse af fordringen bliver således først mulig, når fordringshaveren har afsluttet opkrævningen af fordringen. Det vil sige, når skyldneren ikke overholder betalingsfristen eller misligholder en aftale om betaling i rater på trods af et eller flere rykkerbreve. Først på dette tidspunkt har fordringen udviklet sig til en restance, og der kan ske  overdragelse af fordringen til RIM med henblik på inddrivelse.

Fremrykket overdragelse af fordringen til RIM Såfremt forholdene i særlig grad taler derfor, kan fordringer overdrages til RIM på et tidligere tidspunkt i forhold til tidspunktet, hvor opkrævning er afsluttet, jf. INDOG § 2, stk. 3, sidste punktum. Ifølge lovens forarbejder (OIL) kan det fx være relevant, hvis krav vedrørende underholdsbidrag og daginstitution er til opkrævning samtidig med, at en eller flere andre fordringer er fremsendt til inddrivelse hos RIM. Skyldneren vil i en sådan situation kunne være interesseret i en samlet afviklingsordning, hvor også ikke oversendte rater omfattes af afviklingsordningen, således at ordningen omfatter hele gældsforholdet. En sådan samlet afvikling kan også være i fordringshaverens interesse, idet ordningen omfatter en samlet inddrivelse af et løbende mellemværende. Der er ikke fremsat yderligere bemærkninger til bestemmelsen i forarbejderne til INDOG. 

Underretning til skyldner om fordringens overdragelseDet er endvidere fordringshaverens opgave at underrette skyldneren skriftligt, når der sker overdragelse af fordringen til RIM. I praksis kan underretningen til skyldneren ske som led i opkrævningsproceduren, fx på selve opkrævningen, på selve betalingsaftalen eller på sidste rykker, inden overdragelsen af fordringen til RIM.

Det er i SKM2009.8.SKAT punkt 6 præciseret:
Der er sket en jurstering af § 2, stk. 4:


Tidligere bestemmelse


Nye bestemmelse

 § 2, stk. 4

Inden overdragelse af fordringer m.v. til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden skal fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen.

 § 2, stk. 4

Inden overdragelse af fordringer m.v. til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden skal fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen. Underretning kan dog undlades, hvis det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet

Hovedreglen er herefter fortsat, at det er en betingelse for overdragelse til RIM, at fordringshaveren skriftligt underretter skyldneren om overdragelse.

Underretning kan dog undlades, hvis det må antages, at muligheden for at opnå dækning eller vil blive væsentligt forringet. Af lovens bemærkninger (INDOG) fremgår, at bestemmelsen alene kan anvendes i særlige situationer, hvor der kan være behov for at handle hurtigt for at sikre det offentliges krav, f.eks. ved foretagelse af arrest, ved foretagelse af udlæg uden forudgående underretning, jf. RPL § 486 og § 493, eller indgivelse af konkursbegæring, f.eks. i sager, hvor der optræder økonomisk kriminalitet eller for uforfaldne krav konstateret i forbindelse med kontrol i en virksomhed. I sådanne særlige situationer, der overvejende kan opstå i forhold til fordringer, som vedrører virksomheder, bør formelle regler om underretning af skyldner om overdragelsen af fordringen til inddrivelse ikke hindre en effektiv inddrivelse eller forårsage tab for det offentlige.

På tilsvarende måde skal fordringshaveren give skyldneren besked, hvis fordringen tilbagekaldes af fordringshaveren og sendes til fordringshaveren, fx med henblik på en henstand med betalingen, som nævnt ovenfor.

Rentetilskrivning.
De enkelte fordringer forrentes efter gældende regler. Rentetilskrivningen forestås og indberettes som udgangspunkt af fordringshaveren.

Arrest.
Både fordringshaveren og RIM kan over for fogedretten fremsende begæring om foretagelse af arrest hos skyldneren til sikkerhed for fordringen, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, jf. retsplejelovens kapitel 56 og afsnit G.9

Modregning og indtrædelse
Fordringshaveren har stadig adgang til at foretage modregning og indtrædelse i de tilfælde, hvor en fordring endnu ikke er overført til inddrivelse hos RIM, hvis betingelserne for modregning og indtrædelse i øvrigt er opfyldt. Efter INDOG § 2, stk. 6, kan fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, helt eller delvis kalde en fordring tilbage, der er oversendt til RIM, med henblik på at foretage modregning for kravet. Som eksempel nævner lovens forarbejder, at der kan forekomme situationer, hvor muligheden for modregning først bliver aktuel efter oversendelse af et krav til RIM samt, at det kan forekomme, at opkrævningsmyndigheden først efter oversendelsen bliver opmærksom på muligheden for at modregne i løbende udbetalinger af fx. boligstøtte eller pension. Tilbagekaldelsen er betinget af, at der består en aktuel adgang til at foretage modregning for kravet. Tilbagekaldelsen er dog ikke betinget af, at kravet kan dækkes fuldt ud ved den forestående modregning. Er der alene mulighed for modregning for en del af kravet, kan tilbagekaldelsen begrænses hertil. 

Indberetning til kreditoplysningsbureau
Fordringshaveren kan indberette skyldneren til et kreditoplysningsbureau, hvis betingelserne herom er opfyldt, jf. herom persondatalovens §§ 15-18 og afsnit D.5.

Foreløbige fastsættelser
I forbindelse med inddrivelse af restancer hos virksomheder er der opstået et spørgsmål om, hvornår en foreløbige fastsættelser vedr. moms kan afløses af en momsangivelse, med henblik på at få fastsat et korrekt momstilsvar, der kan danne grundlag for inddrivelse, herunder indgivelse af en konkursbegæring.

I SKM2008.221.SKAT er der redegjort nærmere for de fristregler, der gælder for ændring af foreløbige fastsættelser af moms, samt behandlingen af en virksomheds anmodning om ændring af en foreløbig fastsættelse.

Eksempel Til illustration af problemstillingen tages der udgangspunkt i følgende eksempel:

         

Virksomhed A har været momsregistreret i perioden 1. juli 2000 til 31. december 2004. Virksomheden afregner moms kvartalsvis.

Virksomheden har indsendt moms angivelser for juli kvartal 2000 til og med april kvartal 2004. For de øvrige kvartaler, som er juli og oktober kvartal 2004, har virksomheden ikke indsendt angivelser. SKAT har derfor foretaget en foreløbig fastsættelse af virksomhedens momstilsvar. De foreløbige fastsættelser er for hvert kvartal fastsat til 60.000 kr.

Under en udlægsforretning den 14. februar 2008 afleverer virksomheden en angivelse for juli kvartal 2004 på 10.000 kr. og en negativ angivelse for oktober kvartal 2004 på 50.000 kr. til pantefogeden.

Spørgsmålet er herefter, dels om virksomhedens foreløbige fastsættelser kan afløses af de momsangivelser som virksomheden aflevere til pantefogeden, dels hvorledes pantefogeden skal forholde sig med disse angivelser som modtages under udlægsforretningen.

Opkrævningslovens bestemmelser om foreløbige fastsættelserSKAT kan foretage en foreløbig fastsættelse af en virksomheds momstilsvar, når virksomheden ikke rettidigt har angivet sit momstilsvar. Dette fremgår af opkrævningslovens § 4, stk. 1:

           Har told- og skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan de fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb.

Skatteforvaltningslovens fristreglerSpørgsmålet om, hvorvidt virksomheden i det ovenfor nævnte eksempel kan få ændret de foreløbige fastsættelser med de angivelser, som virksomheden giver pantefogeden under udlægsforretningen, reguleres af fristreglerne i skatteforvaltningsloven.

Der er i skatteforvaltningslovens §§ 31 - 32, fastsat regler om frister for ændring af momstilsvar. Udtryk-ket frister bruges i den betydning, at der fastsættes en tidsmæssig grænse for, hvor længe der kan ske ændring af selve opgørelsen af et momstilsvar for en momsperiode.

Retsvirkningerne af skatteforvaltningslovens fristregler er således, at

  • Efter fristens udløb kan SKAT ikke foretage ændring af tilsvaret. Virksomheden kan således f.eks. ikke blive mødt med yderligere krav vedrørende den pågældende periode.
  • Efter fristens udløb kan virksomheden eller borgeren ikke foretage en ændring af tilsvaret. Den pågældende må derfor indstille sig på, at afgiftstilsvaret er endeligt og at der ikke kan rejses krav om ændring af afgiften.

Fristreglerne for ændring af momstilsvar gælder både for momstilsvar,

  • som en virksomhed har angivet rettidigt
  • som SKAT har fastsat foreløbigt i henhold til opkrævningslovens § 4, stk. 1, som følge af, at en virksomhed ikke rettidigt har angivet størrelsen af et momstilsvar.

Genoptagelse af de foreløbige fastsættelser
Skatteforvaltningslovens bestemmelser sondrer mellem

  • Ordinær genoptagelse, hvilket kan ske indenfor 3 år efter udløbet af angivelsesfristen for moms.
  • Ekstraordinær genoptagelse, hvilket kan ske mere end 3 år efter udløbet af angivelsesfristen for moms. Krav afledt af en ekstraordinær genoptagelse forældes efter forældelsesloven og er omfattet af den 10 årige forældelsesfrist.

De to genoptagelsessituationer vil nærmere blive beskrevet nedenfor.

Virksomhedens anmodning om ordinær genoptagelse Det fremgår, af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, at

          "En afgiftspligtig, der ønsker et afgiftstilsvar ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen."

Der er i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, indført en 3-års frist for en virksomheds anmodning om genoptagelse af afgiftstilsvaret.

Det er en betingelse for genoptagelsen, at virksomheden har indsendt en angivelse, eller at SKAT har foretaget en foreløbig fastsættelse af afgiftstilsvaret i henhold til opkrævningslovens § 4, stk. 1, eller en ændring af afgiftstilsvaret i henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

3-års fristen gælder, uanset om virksomhedens anmodning om genoptagelse af afgiftstilsvaret vil medføre, at afgiftstilsvaret bliver negativt, det vil sige at virksomheden skal have moms udbetalt.

3 års fristen begynder at løbe efter udløbet af angivelsesfristen for den pågældende afgiftsperiode. 3-års fristen skal altså for en virksomheds anmodninger om genoptagelse, regnes fra udløbet af angivelsesfristen. Dette gælder også når virksomheden ikke har angivet afgiftstilsvaret rettidigt og der er sket en foreløbig fastsættelse af momstilsvaret. 3-års fristen skal således ikke regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT foretager den foreløbige fastsættelse.

          

Eksempel

I det under pkt. 1 nævnte eksempel er der sket foreløbig fastsættelse af virksomhed As momstilsvar for juli og oktober kvartal 2004.

Angivelsesfristen for juli kvartal 2004 udløber 10. november 2004. Dette betyder at såfremt virksomheden ønsker den foreløbige fastsættelse genoptaget og ændret skulle anmodning om genoptagelse være fremsat overfor SKAT senest den 10. november 2007. 

Angivelsesfristen for oktober kvartal 2004 udløber 10. februar 2005. Dette betyder at såfremt virksomheden ønsker den foreløbige fastsættelser genoptaget og ændret skulle anmodning om genoptagelse være fremsat overfor SKAT senest den 10. februar 2008.

Virksomheden anmoder om genoptagelse den 14. februar 2008. Dette tidspunkt ligger mere end 3 år efter udløbet af angivelsesfristerne for de 2 momsperioder. Der kan således ikke ske ordinær genoptagelse af de foreløbige fastsættelser.

Det er tilstrækkeligt for at overholde tidsfristen, at anmodning om genoptagelse er fremsat inden fristens udløb. Det er uden betydning, hvornår SKAT tager stilling til den afgiftspligtiges anmodning om ændring.

Der er ingen særlige formkrav til en anmodning om genoptagelse, hvorfor virksomheden i princippet kan fremsætte anmodningen mundtligt. Anmodningen må dog suppleres med et skriftligt grundlag, der kan sandsynliggøre at opgørelsen af afgiftstilsvaret kan anses for at være forkert. Helt ubegrundede anmodninger om genoptagelse kan afvises.

Virksomhedens anmodning om ekstraordinær genoptagelse Selvom genoptagelsesfristen på 3 år i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, måtte være sprunget, kan SKAT give tilladelse til ændring af de foreløbige fastsættelser, som følge af at der foreligger særlige omstændigheder.

          

Eksempel

I den ovenfor nævnte eksempel anmoder virksomheden om genoptagelse den 14. februar 2008. Dette tidspunkt ligger mere end 3 år efter udløbet af angivelsesfristerne for de 2 momsperioder. Der kan således ikke ske ordinær genoptagelse af de foreløbige fastsættelser.

Der kan, hvis der foreligger særlige omstændigheder, tidsmæssigt ske ekstraordinær genoptagelse, idet virksomhedens krav ikke er forældet i henhold til skatteforvaltningslovens § 34 a. Det fremgår således af skatteforvaltningslovens § 34 a, at krav afledt af en ændring efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, forældes efter 10 år, jf. reglerne i forældelsesloven.

Da det forældelsesmæssige begyndelsestidspunkt for kravene begynder at løbe henholdsvis den 10. november 2004 og den 10. februar 2005, er der den 14. februar 2008 ikke indtrådt forældelse af kravet i henhold til forældelsesloven, idet disse tidspunkter ikke ligger mere end 10 år tilbage i tid. 

Hvornår foreligger der "Særlige omstændigheder"Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, finder anvendelse i de tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder udenfor de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter betingelserne i bestemmelsens øvrige punkter, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1 - 3, og hvor det må anses for urimeligt af opretholde opgørelsen af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen.

Bestemmelsen vil blandt andet kunne finde anvendelse, hvor der er begået fejl af SKAT, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen medfører en materiel urigtig opgørelse af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Den vil endvidere kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig opgørelse af et afgiftstilsvar eller en godtgørelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede.

Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendelse, såfremt SKAT har foretaget en åbenbart urimelig foreløbig fastsættelse, eller hvis det må lægges til grund, at SKAT fejlagtigt har afgivet genoptagelsestilsagn til den afgiftspligtige ud over den ordinære ændringsfrist, og den afgiftspligtige som følge heraf ikke rettidigt har klaget eller anmodet om genoptagelse af afgiftstilsvaret.

Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse, hvor den afgiftspligtige har glemt et fradrag, eller SKAT har fortolket lovgivningen forkert.

Ved vurderingen af om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret, kan det tillægges vægt, om ændringen af afgiftstilsvaret har væsentlig betydning for virksomheden.

Virksomheden skal fremsætte en anmodning overfor SKAT om genoptagelse. Virksomheden skal kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt.

Øvrige skatter og afgifter Opmærksomheden skal henledes på, at skatteforvaltningsloven i §§ 26 - 27 og §§ 31 - 32, tillige fastsætter frister for ændring af ansættelse af indkomst- og ejendomsværdiskat, samt for fastsættelse af afgiftstilsvar (f.eks. lønsumsafgift og punktafgifter) og godtgørelse af afgifter.

Behandling af en virksomheds anmodning om genoptagelse Kompetencen til at afgøre om en genoptagelsesanmodning skal imødekommes tilkommer SKAT som opkrævningsmyndighed. Det er således ikke et spørgsmål som restanceinddrivelsesmyndigheden kan tage stilling til.

Pantefogeden bør derfor ikke træffe afgørelse om, hvorvidt der skal ske genoptagelse eller foretage beregning af virksomhedens ændrede momstilsvar. Dette gælder uanset om der er tale om ordinær genoptagelse eller ekstraordinær genoptagelse. Dette betyder at, modtager pantefogeden eller en inddrivelsesmedarbejder i forbindelse med inddrivelse af en momsrestance således momsangivelser eller andet, der må sidestilles med en anmodning om genoptagelse af virksomhedens momstilsvar, herunder genoptagelse af foreløbige fastsættelser, skal pantefogeden videregive anmodningen til SKAT (Indsatssøjlen) til behandling og afgørelse.