| Indtrædelsesret er et lovhjemlet inddrivelsesmiddel. Er et krav/en restance tillagt indtrædelsesret, betyder det, at den begunstigede (kommunen eller regionen) overtager skyldnerens ret til det pågældende aktiv, fx overskydende skat for hel eller delvis dækning af kravet/restancen. I visse love er indtrædelsesret benævnt modregning.
Nedenfor er opregnet lovbestemmelser om indtrædelse/modregning mv.:
Der er i INDOG §§ 8 og 9 fastsat særlige modregningsbestemmelser om kommunale og regionale kravs modregninger i udbetalinger fra det offentlige.
Det fremgår således af § 8, stk. 1, at er en fordring omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, for hvilken en kommune eller region er fordringshaver, ikke betalt rettidigt, indtræder kommunen henholdsvis regionen i retten til udbetalinger fra staten for et beløb, der svarer til den skyldige betaling.
I henhold til INDOG § 9, stk. 2, afskærer en betalingsaftale fastsat af kommunen ikke kommunen fra at indtræde i retten til udbetalinger fra staten.
Det fremgår af INDOG § 8, stk. 2, at er et privat krav på underholdsbidrag med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger omfattet af loven ikke betalt rettidigt, indtræder det offentlige på vegne af den bidragsberettigede i retten til udbetalinger fra det offentlige for et beløb, der svarer til den skyldige betaling.
Tilladelse til afdragsvis betaling eller henstand med betalingen afskærer ikke det offentliges adgang til at foretage modregning i udbetalinger fra det offentlige, jf. INDOG § 9, stk. 1. ►Dette gælder uanset, om der i det konkrete tilfælde er taget et modregningsforbehold over for skyldner. Se til illustration heraf SKM2010.810.LSR◄
Boligstøttelovens § 49, stk. 1.
Krav på tilbagebetaling af boligstøtte kan modregnes i fremtidig boligsikring eller boligydelse.
Krav på tilbagebetaling af kontanthjælp efter aktivloven kan modregnes i den boligstøtte, der vedrører perioden mellem det tidspunkt, hvor ansøgning indgives, og det tidspunkt, hvor socialpension tilkendes. Krav på betaling af ejendomsskatter vedrørende den ejendom, som boligstøttemodtageren bebor, kan modregnes i boligstøtten.
- Børne- og ungeydelseslovens § 11:
I op til halvdelen af børne- og ungeydelsen kan modregnes restancer vedrørende betaling i henhold til
- dag- og klubtilbud, jf. servicelovens §§ 29 og 35,
- dagtilbudsloven, dette gælder dog ikke skyldige beløb der tilkommer private institutioner, private fritidshjem og privatepasningsordninger,
- skolefritidsordning, jf. § 50, stk. 2, i lov om folkeskolen.►
- skyldige børne- og ungeydelser, der er modtaget med urette, jf. § 7
◄ Der kan ikke modregnes til dækning af andre offentlige krav. Det er uden betydning for modregningen, om hovedkravet vedrører ét barn og modkravet et andet barn.
►Med virkning fra 1. januar 2011 er der hjemmel til at modregne i børne- og ungeydelsen for uberettiget modtaget børne- og ungeydelse, der skal tilbagebetales efter § 7.◄
I SKM2006.406.LSR udtalte Landsskatteretten, at det fremgår af § 11, stk. 2, lovbekendtgørelse nr. 846 af 4. september 2000 med senere ændringer, at der i op til halvdelen af børnefamilieydelsen kan modregnes eventuelle restancer vedrørende betaling for dag- og klubtilbud, jf. §§ 15 og 22 i lov om social service, samt skolefritidsordning, jf. § 50, stk. 2, i lov om folkeskolen. Det fremgår endvidere, at ydelsen i øvrigt ikke kan anvendes til modregning af eventuelle offentlige krav. Det fremgår ikke af lovbestemmelsen eller af dens forarbejder, at modregning i børnefamilieydelsen er betinget af en forudgående vurdering af husstandens økonomiske forhold. Kommunen har således været berettiget til at foretage modregning i børnefamilieydelsen som sket. Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.
SKM2008.552.SKAT kommenterer denne afgørelse. Det udtales således i SKM2008.552.SKAT, at på baggrund af Landsskatterettens afgørelse i SKM2006.406.LSR kan det lægges til grund, at modregning af restancer vedrørende betaling af skolefritidsordning kan ske uden en forudgående konkret vurdering af skyldners økonomi. Det kan endvidere lægges til grund, at SKAT ikke i forbindelse med remonstration af afgørelse om modregning, eller i forbindelse med anden behandling af skyldners indsigelse mod modregningen, skal foretage en konkret vurdering af skyldners økonomi, herunder en konkret beregning af betalingsevnen i henhold til reglerne i kapitel 6 i inddrivelsesbekendtgørelsen. Modregning i børnefamilieydelsen er således ikke betinget af hverken en forudgående eller efterfølgende vurdering af skyldner eller skyldners husstands økonomiske forhold.
Den 1. august 2007 trådte lov nr. 501 af 6. juni 2007 om dag-, fritids-, og klubtilbud (dagtilbudsloven) i kraft. Samtidig med ikrafttrædelsen blev §§ 29 og 35 i serviceloven ophævet. Der blev ikke samtidig hermed indsat en hjemmel i børnefamilieydelseslovens § 11, stk. 2, til at modregne med krav på betaling for dag- og klubtilbud i henhold til dagtilbudsloven i krav på børnefamilieydelsen. På denne baggrund meddeltes i SKM2008.552.SKAT og SKM2008.556.SKAT, at der ikke længere kunne foretages modregning med eventuelle restancer vedrørende dag- og klubtilbud efter dagtilbudsloven i kravet på børnefamilieydelsen. Ved § 102 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 blev modregningsadgangen retableret, således at der fra og med 1. januar 2009 har været mulighed for at modregne med daginstitutionsrestancer stiftet efter såvel de tidligere bestemmelser i §§ 29 og 35 i serviceloven som dagtilbudsloven. I SKM2009.421.SKAT har SKAT oplyst, at de sager, hvori der i perioden 1. august 2007-31. december 2008 ulovhjemlet er sket modregning med daginstitutionsrestancer efter dagtilbudsloven, vil blive genoptaget.
►I SKM2010.601.LSR fandt Landsskatteretten, at der ikke er holdepunkter for at antage, at modregning i børrnefamilieydelsen er begrænset til på den ene side daginstitutionsrestancer, som er opstået før den 1. august 2007, hvor den tidligere modregningshjemmel var gældende, eller på den anden side restancer, som er opstået efter den 1. januar 2009, hvor den nuværende modregningsbestemmelse i § 11, stk. 2, trådte i kraft.◄
Ubetalt parkeringsafgift kan med tillæg af omkostninger modregnes
- i overskydende skat,
- i krav på tilbagebetaling af vægtafgift, jf. § 6, stk. 5,
- i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., og
- i krav på tilbagebetaling af afgift af bilens brændstofforbrug, jf. § 4, stk. 5, i lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler.
Indtrædelse viger for modregning/transport mv. i følgende tilfælde:
- modregning efter kildeskatteloven, herunder KSL § 62, stk. 3
- statens ret til modregning efter dansk rets almindelige regler herom
- andre krav stiftet inden afgivelse af indtrædelsesunderretning, forudsat at sikringsakten er gennemført
Modregningsbegrænsninger:
- Førtidspensionslovens § 46, stk 1:
Disponering hindres reelt af § 46, stk. 1, idet det antages, at udlægsforbud afleder modregningsforbud.
- Pensionsloven §§ 32, 32d, stk. 2 og § 47, stk. 1:
For meget udbetalt
- folkepension og boligstøtte
- førtidspension og boligstøtte
kan fratrækkes pensionen.
Yderligere disponering hindres reelt af § 47, stk. 1, da det antages, at udlægsforbud afleder modregningsforbud. |