RPL § 518 angiver alene, at der skal ske registrering af de aktiver, hvori der er foretaget udlæg. Pantefogden skal dog beskrive (protokollere) hele udlægsforretningens forløb på udlægsbladet.

En omhyggelig registrering af, hvad der er passeret under udlægsforretningen er nødvendig for eventuelt senere at kunne løfte bevisbyrden over for fogedretten om, at udlægsforretningen er sket i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven og ►SKINDL◄.

Som eksempel kan nævnes, at pantefogdens vejledningspligt efter RPL § 500, stk. 1, er obligatorisk. Tilsidesættes vejledningen på et for skyldneren afgørende punkt, fx påvisningsretten, kan dette medføre, at udlægget ophæves.

Det er pantefogden, der over for fogedretten har bevisbyrden for, at der er sket vejledning som foreskrevet. En omhyggelig protokollering på udlægsbladet af, hvad der er passeret under udlægsforretningen, vil stille pantefogden stærkt i eventuelle indsigelsestilfælde.

Den øvrige protokollering på udlægsbladet skal ske i overensstemmelse med den fortrykte tekst. Dette sker enten ved afkrydsning eller ved overstregning.

I det omfang, den fortrykte tekst ikke dækker det, der sker under udlægsforretningen, skal dette indskrives på udlægsbladet. Kun forhold, der vedrører foretagelsen af udlægsforretningen, herunder hvad der er sket af særlig karakter og udlæggets genstand, skal protokolleres. Se afsnit G 4.3 om registrering.

I visse tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at få skyldneren til at skrive under på udlægsbladet som bekræftelse på, at den pågældende er bekendt med protokolleringen.

Andre forhold, der observeres hos skyldneren, og som kan have interesse for kontrolopgaven eller for bobehandlingen, såsom sort arbejde, omstødelige dispositioner m.v., kan noteres på et særskilt stykke papir.

Særligt problem vedrørende systemet KMD-IndI SKM2006.134.SKAT, hvis indhold gengives nedenfor, er der taget stilling til, hvorvidt der for så vidt angår restancer i KMD-Ind på samme tilsigelse/udlægsblad kan sendes tilsigelse til udlægsforretning og foretages udlæg for flere fordringshavere. Systemmæssigt er det alene muligt at anføre et enkelt rekvirentnavn på udlægsbladet i KMD-Ind.

I henhold til INDOG § 3, stk. 1, overtager RIM kreditorbeføjelserne, når en fordring overdrages til inddrivelse i RIM.

I henhold til INDOG § 1, stk. 3, omfatter kreditorbeføjelserne udpantningsret, lønindeholdelse, modregning, indtrædelsesret, dækningsrækkefølge, renter, gebyrer og afgifter, eftergivelse og henstand m.v.

Der ses ikke i retsplejeloven at være formkrav ved udformningen af tilsigelser/udlægsblade for så vidt angår anførelse af rekvirentnavn.

Det er derfor SKATs opfattelse, at RIM skal stå anført som rekvirent på såvel tilsigelsen som udlægsbladet. Som rekvirent kan fx anføres SKAT.

Hvis en udlægstilsigelse eller udlægget omfatter flere restancer, skal hver enkelt restance behørigt specificeres i såvel udlægstilsigelsen som udlægsbladet/fogedbogen. Dette skal ske af hensyn til behovet for at kunne identificere de enkelte udlægsskridt i relation til den enkelte fordringshaver.

Hvis der i forbindelse med foretagelsen af et udlæg efterfølgende skal gennemføres en sikringsakt i form af tinglysning, denuntiation m.v., skal RIM tilsvarende angives som kreditor.

Se herom også afsnit G.3.8.4.