En ikke-anmeldt betalingsstandsning kaldes undertiden for en "stille" betalingsstandsning.

Det forekommer, at virksomheder træder i betalingsstandsning, uden at det er anmeldt til skifteretten. Normalt bliver kreditorerne underrettet om betalingsstandsningen sammen med en redegørelse om formålet. I andre tilfælde ophører virksomheden blot med at betale forfaldne gældsposter, uden at kreditorerne bliver underrettet.

Hvis RIM bliver bekendt med en sådan stille betalingsstandsning, må RIM søge sit krav sikret bedst muligt. Til dette brug er etablering af en fristdag nødvendig, og som udgangspunkt kan RIM derfor ikke medvirke ved en "stille" betalingsstandsning.

RIM afgør selv, om den vil deltage i en sådan "stille" betalingsstandsning, men inden den træffer en sådan afgørelse, skal i vurderingen inddrages en række momenter. Nedenstående opremsning af momenter er ikke udtømmende, men er alene en gennemgang af de hovedpunkter, der kan blive tale om at vurdere.

Vurderingen skal ske på baggrund af en afvejning af formålet med betalingsstandsningen, hvor momenter som forsøg på at få ro i sin virksomhed til at bringe aktiver i kreditorly, foretage omstødelige dispositioner eller tilsløre/udføre strafbare handlinger klart taler imod accept af en ikke anmeldt betalingsstandsning. Karakteren af disse dispositioner bestemmer også RIM´s handlinger over for skyldneren, idet der kræves en hurtig indsats over for disse skyldnere for at sikre Skat´s krav på den mest effektive måde.

• Virksomhedens økonomiske situation kan lægges til grund for vurderingen, fx om den er overskuelig, og om der er fremlagt budgetter og regnskaber, der bekræfter dette.
• Er der fremlagt en plan for rekonstruktion, der virker seriøs. Fx ændret salgsmønster, rationaliseringer, indskud af kapital, fremtidig driftskredit.
• Er der af skyldneren engageret en seriøs faglig bistand.
• Over hvor lang en periode skal rekonstruktionen og den "stille" betalingsstandsning strække sig.
• Hvorvidt skyldneren kan stille sikkerhed for skatter og afgifter for at undgå restancetilvækst. Der er ikke noget i vejen for, at dette kan gøres til et krav fra RIM´s side.
• RIM bør vurdere, om Skat´s risiko i det konkrete tilfælde kan kalkuleres (yderligere restance mv.), ligesom det bør vurderes, om der er fare for kreditorbegunstigelser fx omstødelige dispositioner, der p.g.a. den manglende etablering af en fristdag ikke kan omstødes, usædvanlige eller store betalinger til kreditorer, handel med aktiver.
• Det bør dog under alle omstændigheder indgå som vurdering, om der er eventuelle erstatningskrav mod ledelsen.

RIM kan i de tilfælde, hvor en kreditorordning kan opnås ved faglig bistand, overveje at kræve en anmeldelse af en betalingsstandsning, bl.a. for at opnå denne faglige ekspertise.