| Efter sagsudlægningsbek. § 2, stk. 1 har told- og skatteregionerne kompetence til som første instans at træffe afgørelser om
- hæftelse for indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag efter KSL § 69, stk. 2 og AMFL § 15, stk. 3, 2. pkt.,
- lønmodtagerens hæftelse for ikke-indeholdt A-skat og ikke-indeholdte AM-bidrag og SP-bidrag, jf. KSL § 68 samt AMFL § 15, stk. 1,
- den indeholdelsespligtiges hæftelse for ikke-indeholdt A-skat og ikke-indeholdt AM-bidrag og SP-bidrag, jf. KSL § 69, stk. 1 samt AMFL § 15, stk. 3.
Disse afgørelser kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. sagsudlægningsbek. § 18, stk. 1, nr. 1. Styrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. samme bek. § 21, stk. 1, nr. 3.
En underliggende afgørelse om indeholdelse kan påklages til Landsskatteretten. Se herom afsnit J.3.3.2.1.
Efterangivelser Efter KSL § 69, stk. 2 og AMFL § 15, stk. 3 hæfter den indeholdelsespligtige umiddelbart for indeholdt, men ikke angivet A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. En såkaldt efterangivelse, der indeholder regionens forslag til ændring af den indeholdelsespligtiges tidligere angivelse, og som umiddelbart tiltrædes af den indeholdelsespligtige, anses ikke for en forvaltningsafgørelse. Der er således ikke pligt til partshøring, begrundelse og klagevejledning, og der skal ikke udarbejdes en sagsfremstilling. Hvis der er andre end den indeholdelsespligtige, der er part i sagen, kan denne procedure ikke anvendes, jf. nedenfor.
Den indeholdelsespligtige har ikke mistet sin mulighed for at klage, hvis han efterfølgende skulle mene, at grundlaget for efterangivelsen er forkert. I disse tilfælde må han henvende sig til regionen, som herefter træffer en egentlig afgørelse, dvs. der er pligt til partshøring, begrundelse og klagevejledning. Afgørelsen kan påklages til Told- og Skattestyrelsen. Der skal derfor kun udarbejdes sagsfremstilling, hvis afgørelsen påklages. Vedrørende sagsfremstilling, se også afsnit J.3.1.
Hvis den indeholdelsespligtige ikke ønsker at tiltræde en efterangivelse, skal regionen træffe en egentlig afgørelse. Dvs. der er pligt til partshøring, begrundelse og klagevejledning. Afgørelsen kan påklages til Told- og Skattestyrelsen. Der skal derfor kun udarbejdes sagsfremstilling, hvis afgørelsen påklages. Vedrørende sagsfremstilling, se også afsnit J.3.1.
Efter KSL § 69, stk. 1 og AMFL § 15, stk. 3 kan hæftelse for ikke indeholdt, ikke angivet A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag gøres gældende mod den indeholdelsespligtige, hvis regionen påviser, at den indeholdelsespligtige har udvist forsømmelighed. Sagen kan derfor ikke afsluttes med, at den indeholdelsespligtige tiltræder en efterangivelse. Regionen skal således træffe en egentlig afgørelse, dvs. der er pligt til partshøring, begrundelse og klagevejledning. Afgørelsen kan for så vidt angår hæftelsen påklages til Told- og Skattestyrelsen. Den underliggende afgørelse om indeholdelse kan påklages til Landsskatteretten. Der skal derfor udarbejdes et forslag til afgørelse og en sagsfremstilling, der skal sendes til høring inden afgørelsen træffes. Vedrørende sagsfremstilling, se også afsnit J.3.1.
Indkomstmodtageren kan være partDen enkelte indkomstmodtager kan have en væsentlig, direkte, retlig og individuel interesse i udfaldet af en sag arbejdsgiverkontrollen har rejst, jf. afsnit J.3.1.1 om partshøring. Indkomstmodtageren bliver dermed part i sagen, hvilket betyder, at der efter FVL's regler kan være pligt til at partshøre indkomstmodtageren. Hvis indkomstmodtageren er part i en sag vedrørende indeholdelse af A-skat og/eller AM-bidrag og SP-bidrag, har han adgang til at klage over den afgørelse om indeholdelse, der er rettet til den indeholdelsespligtige, jf. bemærkningerne til lov nr. 1098 af 29. dec. 1997 (L 56).
Sager, hvor indkomstmodtageren er part, kan derfor ikke afsluttes med at den indeholdelsespligtige tiltræder en efterangivelse. I de situationer skal regionen træffe en egentlig afgørelse, der er rettet til den indeholdelsespligtige. Regionen skal således udarbejde et forslag til afgørelse og en sagsfremstilling, som sendes til høring, inden der træffes afgørelse. Afgørelsen skal begrundes, og der skal gives klagevejledning til Landsskatteretten. Indkomstmodtageren skal orienteres om afgørelsen og om muligheden for at klage til Landsskatteretten. |