Skattepligtige stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte er A-indkomst, jf. KSL § 43, stk. 2, litra c, og KSLbek. § 20, nr. 4. Hvis stipendiemodtageren helt eller delvist skal tilbagebetale et udbetalt stipendium, skal tilbagebetalingen fratrækkes i det indkomstår, hvori det for meget udbetalte stipendium er modtaget og medregnet ved indkomstopgørelsen, se Told- og Skattestyrelsens meddelelse i TfS 1993, 431 samt LV
A.B.6.5.1.
Der skal ikke indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag af stipendium fra Statens Uddannelsesstøtte. Det skyldes, at et stipendium ikke er optjent i et ansættelsesforhold, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a. Stipendiemodtageren bliver heller ikke omfattet af bidragspligten efter AMFL § 7, stk. 1, litra c, idet stipendiet ikke anses for vederlag for personligt arbejde. Der henvises til afsnit
B.4.5 vedrørende stipendium til ph.d.-studerendes studierejser i udlandet.