Beløb, der modtages til dækning af udlæg, som lønmodtageren har afholdt for arbejdsgiveren, skal ikke medtages ved indkomstopgørelsen.
Der skal derfor ikke indeholdes A-skat , da der kun skal indeholdes A-skat i skattepligtig indkomst, jf. KSL § 41, stk. 1, 2. pkt. vil således ikke være omfattet af KSL § 43, stk. 1. Der skal heller ikke indeholdes AM-bidrag eller SP-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, , modsætningsvis.
Hvis en lønmodtager har afholdt repræsentationsudgifter for arbejdsgiveren, som denne efter regning (udlæg), skal udgifterne henføres til arbejdsgiverens repræsentationsudgifter, således at arbejdsgiveren har begrænset fradragsret for udgifterne. Det godtgjorte beløb skal som anført ikke medregnes til lønmodtagerens indkomst, heller ikke i de tilfælde hvor lønmodtageren har en selvstændig indkomstmæssig interesse i repræsentationsudgifternes afholdelse.
"Udlæg efter regning" foreligger, hvor de af lønmodtageren afholdte udgifter refunderes af arbejdsgiveren mod dokumentation i form af eksterne udgiftsbilag.
Om udlæg efter regning i relation til skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser, se nærmere afsnit B.1.7.1.1