Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 24. oktober 2001) --- |
SKM2001.642.VLR | Driftsomkostning - kursusudgifter - lønaccessorium (19. december 2001) |
|
Udgangspunktet er, at det mellem selskabet og hovedaktionæren, der samtidig
er direktør i selskabet, aftalte vederlag må accepteres af myndighederne.
Der kan således ikke statueres maskeret udbytte, blot fordi direktørens
løn er meget høj. Der må bl.a. henses til, hvad andre virksomheders
direktører, der ikke er aktionærer, oppebærer i løn i
stillinger.
Et forhold, som også spiller en betydelig rolle ved bedømmelsen af, om
der foreligger maskeret udbytte, er, hvorvidt selskabets kapitalinteresser er blevet
tilstrækkeligt tilgodeset, dvs. om det deklarerede udbytte og de henlæggelser,
der er foretaget i selskabet, giver en rimelig forrentning af selskabets egenkapital.
Hvis egenkapitalens forrentning må bedømmes som rimelig, vil formodningen
være imod, at der foreligger maskeret udbytte. Er udbyttet deklareret på
selskabets generalforsamling i overensstemmelse med de selskabsretlige regler, kan
udbyttet ikke henføres til beskatning som løn. Er der derimod ikke deklareret
udbytte efter de selskabsretlige regler og kun foretaget minimale henlæggelser,
vil der være større sandsynlighed for, at hovedaktionærens løn
bør kritiseres. Overstiger det samlede beløb efter en konkret vurdering
et beløb, som en ikke-aktionær kunne have opnået for en tilsvarende
indsats i samme selskab, må det overskydende beløb efter omstændighederne
kunne anses som udbytte.
Af UfR 1963, 970 kan formentlig udledes, at der
kan statueres maskeret udbytte, når der ved udbetalingen af en så stor
tantieme er blevet beslaglagt en væsentlig større del af virksomhedens
overskud end normalt i et almindeligt aktieselskab
I UfR 1975, 215 (Kommenteret i UfR 1975B, 382)
havde direktøren og hovedaktionæren i selskabet i regnskabsårene
1968 og 1969 ladet sig udbetale henholdsvis ca. 870.000 kr. og 1.150.000 kr. i løn
fra selskabet, hvilke beløb efter skatterådets opfattelse indeholdt maskeret
udbytte. Der var i hvert af årene deklareret 15
i udbytte. Selskabets egenkapital var ved udgangen af regnskabsåret 1969 3-4
mio. kr., og der var i de to år givet udbytte og foretaget henlæggelser
(inklusive nedskrivning på varelageret) på i alt ca. 1 mio. kr. Egenkapitalen
var således blevet forrentet med 25-30
Højesteret fandt, at direktørens personlige indsats i særlig grad
havde været afgørende for selskabets udvikling og indtjening i almindelighed
og for den i de to år stedfundne meget kraftige stigning i varesalg og driftsoverskud.
Kapitalinteresserne i selskabet fandtes både ved det deklarerede udbytte og
ved de meget betydelige henlæggelser, der havde fundet sted, at være tilstrækkeligt
tilgodeset. De udbetalte ledelsesvederlag fandtes derfor ikke at indeholde maskeret
udbytte.
I en sag om maskeret udbytte i form af for høj løn til selskabets direktør,
fulgte en af selskabets advokat
indhentet skønserklæring om lønnens størrelse og nedsatte selskabets
ansættelse til det selvangivne, TfS
1991, 412 .
Den omstændighed, at ledelsesvederlaget i absolutte tal er meget stort, er
således ikke i sig selv tilstrækkeligt grundlag for at statuere maskeret
udbytte.
Sammenfattende kan siges, at udbetalingen til hovedaktionæren ikke må
ske på bekostning af kapitalinteresserne i selskabet, og at hovedaktionæren
ikke må lade sig udbetale større direktørvederlag end en fremmed,
ikke-hovedaktionær kunne opnå for den samme indsats i det pågældende
selskab.
Der kan i øvrigt henvises til følgende praksis:
samt