| Der kan i almindelighed ikke gives fradrag for udgifter til et arbejdsværelse
i lønmodtagerens hjem eller til et værelse, som han lejer uden for sit
hjem, selv om lønmodtageren benytter værelset til hjemmearbejde mv., da
udgiften hertil må anses som en privat udgift, som ikke kan anses nødvendig
for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.
Det gælder, uanset om den pågældende har hjemmearbejde eller ekstraarbejde
eller bijob, som angives udført fra et særligt værelse i hjemmet.
I de ganske særlige tilfælde, hvor der er givet fradrag, er der i afgørelserne
lagt vægt på, at det pågældende værelse har skiftet karakter,
således at det ikke længere kan anses anvendeligt som opholdsrum, men
gennem møblering, udstyr og adgangsforhold mv. er blevet et værksted,
et laboratorium eller en tegnestue, eller at værelset i væsentlig grad
er blevet benyttet til arbejde om dagen, således at værelset, fx for en
videnskabsmand træder i stedet for et arbejdsværelse, som den pågældende
ellers måtte have på ansættelsesstedet.
Den foreliggende praksis viser, at betingelserne for fradrag kun undtagelsesvis
anses for at være opfyldt. Det beror blandt andet på, at selvom et værelse
er møbleret med kontormøbler eller udstyret med omfattende bogreoler mv.,
kan værelset ikke anses for uanvendeligt til opholdsrum i øvrigt.
Den ledende dom er Højesterets dom af 14. dec. 1960, UfR 1961.107H. Sagen angik
en gymnasielektor, der foruden sin hovedstilling havde erhverv som lærer ved
officersskolen, og som derudover havde en ret stor indtægt ved skribentvirksomhed,
ved udgivelse og oversættelse af bøger og som medarbejder ved forskellige
værker. Skatteyderen havde anset sig for berettiget til fradrag under henvisning
til, at det i forbindelse med ekstraindtægterne var nødvendigt at opretholde
et arbejdsværelse. Det var oplyst, at det omhandlede værelse var udstyret
med bogreoler langs væggene fra gulv til loft og i øvrigt møbleret
med et stort skrivebord, tilhørende stol, en sofa, to mindre træstole
og et tidsskriftbord. Højesteret bemærkede, at skatteyderens udførelse
af hjemmearbejdet i arbejdsværelset efter arbejdets art og omfang ikke bevirkede,
at værelset kunne anses som et særskilt arbejdsværelse, der ikke
hørte med til boligens almindelige opholdsrum.
Se desuden ØLD af 30. sept. 1963 (UfR 1963.1061), ØLD af 11. nov. 1966
(UfR 1967.221), ØLD af 13. april 1981, skd. 59.371 og VLD af 11. sept. 1984,
(TfS 1984, 446).
- TfS 1998, 424 (ØLD) Skatteyderen, der er professor, havde i sin bolig indrettet
et værelse som arbejdsværelse, som han benyttede til forskning, samt til
forfatter- og konsulentarbejde. Han havde desuden et kontor til rådighed på
universitetet. Landsretten fandt, at han ikke var berettiget til fradrag for arbejdsværelse.
- TfS 1997, 890(ØLD) En psykolog fik ikke fradrag for udgift til arbejdsværelse
i hjemmet. Skatteyderen arbejdede som privatpraktiserende psykolog, og klienterne
blev behandlet i hendes hjem. Hendes lejlighed bestod af 3 værelser, og den
ene stue var indrettet som arbejdsværelse. Landsretten udtalte, at arbejdsværelset
hverken efter det omfang, hvor det havde været benyttet erhvervsmæssigt
eller som følge af værelsets indretning og beliggenhed kunne anses for
at være således udskilt fra den øvrige lejlighed, at det ikke kunne
anses for en del af lejlighedens almindelige opholdsrum.
- I TfS 1997, 689 (ØLD) fik en edb-chef ikke fradrag for udgifter til arbejdsværelse
i hjemmet. Skatteyderen var i 1988 og 1989 ansat hos Chr. Hansen Laboratorium A/S
og havde i disse år en rådighedsforpligtelse, hvorefter han fra sin bolig
overvågede natlige edb-kørsler hos arbejdsgiveren. Rådighedsforpligtelsen
omfattede 1-2 timers arbejde dagligt i hjemmet hver anden måned. Til udførelsen
af dette arbejde havde skatteyderen indrettet et værelse i hjemmet, hvori forefandtes
bl.a. forskelligt edb-udstyr. Skatteyderens løn udgjorde ca. 500.000 kr. årligt,
hvoraf ca. 100.000 kr. var et særligt tillæg for rådighedsforpligtelsen.
Landsretten lagde til grund, at skatteyderens udførte arbejde i hjemmet udgjorde
et mindre omfang i forhold til omfanget af skatteyderens almindelige arbejde som
edb-chef hos Chr. Hansen Laboratorium A/S, og at rådighedsforpligtelsen i hjemmet
var muliggjort af den edb-tekniske udvikling. Landsretten fandt, at skatteyderen
ikke havde godtgjort, at han efter sin ansættelse havde pligt til at udføre
rådighedsforpligtelsen fra hjemmet, ligesom han heller ikke havde godtgjort,
at arbejdsværelset var særligt indrettet med henblik på en erhvervsmæssig
udnyttelse, og at det var klart adskilt fra den øvrige private beboelse. Skatteyderen
blev herefter ikke indrømmet fradrag for udgifter til arbejdsværelse i
hjemmet.
- Østre Landsret har i en konkret sag begrundet fradrag for udgifter til
arbejdsværelse med, at arbejdet som fagkonsulent ved Undervisningsministeriet
nødvendiggjorde opbevaring af et betydeligt materiale, delvis af fortrolig
karakter. Der var derfor tale om et særligt arbejdsværelse, der ikke kunne
anses for et almindeligt opholdsrum, jf. TfS 1994, 663. Dommen er stadfæstet
af Højesteret, jf. (TfS 1996, 210).
- Se også TfS 1996, 553, hvor en musiklærer havde indrettet 2 arbejds-
og musiklokaler i hjemmet. Landsretten fandt, at det ene værelse havde været
sådan indrettet og benyttet, at han var berettiget til et fradrag herfor.
Den meget omfattende landsskatteretspraksis er i overensstemmelse med det anførte.
Fradrag for arbejdsværelse for lønmodtagere inden for alle erhverv nægtes
næsten altid. Et betydeligt antal kendelser har nægtet skolelærere
fradrag for arbejdsværelse, som f.eks. er blevet angivet benyttet til udarbejdelse
og retning af stile og hjemmeopgaver mv.
Hvor der ganske undtagelsesvis godkendes fradrag for arbejdsværelse i egen
ejendom, skal fradraget beregnes som en forholdsmæssig del af udgiften til
el og varme. Der gives ikke fradrag for de faktiske udgifter. Fradrag for den del
af ejendomsskatten, der kan henføres til ejendommens erhvervsmæssige anvendelse,
kan dog indrømmes, hvis arbejdsværelset udgør 10 pct. eller derover
af den pågældende ejendom, se afsnit E.K.2.2.
►For så vidt angår ejendomsværdiskatten, så medfører et godkendt arbejdsværelse et forholdsmæssig nedslag i ejendomværdiskatten, jf. EVSL § 11. Det skal bemærkes, at nedslaget i ejendomsværdiskatten ikke skal fradrages i den skattepligtige indkomst.
◄
KontorholdFradrag for udgifter til kontorhold.
Udgifter til kontorhold omfatter udgifter til skrivemateriale, porto o. l. Eventuel
modtagen kontorholdsgodtgørelse medregnes til den personlige indkomst, medens
dokumenterede eller sandsynliggjorte udgifter kan fratrækkes i den skattepligtige
indkomst, jf. lsr. 1966.50. Se også TfS 1996, 68, hvor skatteyderen ikke kunne
dokumentere, at den modtagne kontorholdsgodtgørelse var medgået til formålet.
Der kunne derfor ikke fradrages et beløb svarende til den udbetalte godtgørelse,
men alene et af ligningsmyndigheden skønmæssigt fastsat mindre beløb. |