►Reglen om tilslutningsafgift i ligningslovens § 8 C er fra og med 1999 overført til afskrivningslovens § 43, idet der samtidig er foretaget en række præciseringer og ændringer.
◄Hvilke anlæg Af anlæg, som har erhvervsmæssig betydning, kan nævnes vandforsyningsanlæg, herunder installation af vandforbrugsmålere, kloakanlæg, elektricitetsanlæg, vindmøller og andre former for kraftforsyningsanlæg, fjernvarmeanlæg og telefonanlæg, og som anlæg vedrørende forurening eller støjulemper kan nævnes vand- og luftrensningsanlæg og anlæg til afskærmning mod støjulemper.   
Endvidere er følgende tilfælde anset for omfattet af AL § 43:
  • Installation af telefonanlæg og opstilling af omstillingsbord. Installation af telefonsvarer. Oprettelse af telex.   
  • Udlejningsejendoms tilslutning til fællesantenneanlæg, lsr. 1980.39.   
  • Tilslutning til Securitas med signaloverføring.   
  • Lodsejerbidrag til afvandingsanlæg.   
 Derimod er et vejanlæg og en gennemsejlingssluse samt en åregulering ikke anset for et anlæg i lovens forstand. Heller ikke bidrag til parkeringsfonds, der skal anvendes til etablering af offentlige parkeringspladser er omfattet af AL § 43 § , skd. 51.264. Det samme gælder brandsikringsudgifter, lsr. 1979.41, og udgifter til anlæg af en gågade (pålignet grundejerne), jf. VLD af 17. maj 1982 (skd. 64.80), men udgifterne kan evt. afskrives efter SL § 6a, se E.A.2.3.   
Udgifter til regulering af en privat vej i forbindelse med dennes tilslutning til offentlig vej kunne ikke fradrages efter LL § 8 C (nu AL § 43), VLD af 25. maj 1983 (skd. 67.406) og VLD af 6. juni 1984 (skd. 71.768).   
En engangsudgift i forbindelse med tilslutning til en fodercentral kunne ikke fradrages efter LL § 8 C nu AL § 43, da der ikke var nogen fysisk forbindelse mellem skatteyderens faste ejendom og fodercentralens produktionsanlæg. Udgiften ansås for en ikke-fradragsberettiget etableringsudgift, jf. Skat 1989.3.213 (VLD) (TfS 1989,95).
    
Kun anlæg der ejes af andre   Bestemmelsen kan kun anvendes, når der sker tilslutning til anlæg, der ejes af andre. Således er udgifter til installation af et brandalarmanlæg i en udlejningsejendom ikke anset for omfattet af §8 C nu AL § 43, da anlægget kun var tilsluttet en på ejendommens yderside placeret klokke, der ringede i tilfælde af brand. Udgifterne kunne derimod afskrives efter reglerne for »særlige installationer« i AL § 19 nu ►§ 15.
◄I lsr. 1984.132 blev et kloakanlæg, der var ejet af en grundejerforening, anset for at være et anlæg, ejet af andre end grundejerne, som herefter kunne opnå fradrag for afgift, betalt til foreningen.   
Et selskab havde lejet et havneareal uopsigeligt i 23 år og havde fået udført og betalt forskellige afløb fra de bygninger, der var opført på arealet, herunder fra toiletter, kantiner samt for regnvand på taget. Arealet var i forvejen forsynet med vand- og kloakledninger. Landsskatteretten fandt ikke, at selskabets udgifter kunne fratrækkes ifølge LL § 8 C nu AL § 43, idet anlægget blev anset som et selvstændigt anlæg, der tilhørte selskabet som tilbehør til de på grunden opførte bygninger, lsr. 1985.34.
 
Hvilke udgifter Alle engangsudgifter i forbindelse med tilslutninger er omfattet af LL § 8 C,  ( § 43 i AL ) jf. lsr. 1979.157. Løbende bidrag er ikke omfattet af bestemmelsen, selvom bidragene delvis medgår til finansiering af anlægsudgifter, jf. lsr. 1978.31 og 1982.120. Når der i forbindelse med tilslutningen betales for aktiver, som skatteyderen bliver ejer af, kan denne del af udgiften ikke fradrages i medfør af § 8 C nu AL § 43..   
Bestemmelsen anvendes ikke blot ved den første tilslutning, men også når der senere opkræves engangsbidrag, jf. bl.a. lsr. 1985.123. Engangsudgifter til forøgelse af el-tilførelsesledningers kapacitet er således omfattet af § 8 C nu AL § 43.
 
Erhvervsmæssig betydning Efter AL § 43 er der kun fradragsret for udgifter i anledning af »en virksomheds« tilslutning til anlæg, »som har erhvervsmæssig betydning for virksomheden«.    
Se TfS 1995, 156 (TSS) om betingelserne for fradragsret for en afgift, som en vindmølleejer skal betale til elselskabet for tilslutning af møllen til elnettet.    
Tilslutningsafgifter vedrørende ubebyggede grunde er ikke anset omfattet af LL § 8 C nu AL § 43, da der ikke foreligger erhvervsmæssig aktivitet. Hvis der derimod på tidspunktet for påligningen af tilslutningsafgiften er påbegyndt et byggeri af erhvervsmæssig karakter, kan afgiften fratrækkes i henhold til  AL § 43.
I Skat 1986.1.41 (HD) (TfS 1985,747) nægtes fradrag for kloakbidrag og betalinger for tilslutning til fjernvarmeværk for en ubebygget industrigrund. Grunden blev købt af et A/S i 1967 med henblik på udvidelse og udflytning af den bestående produktion, der var spredt på flere forskellige lokaliteter. Selskabet fandt imidlertid i 1969 en mere velegnet grund og solgte i 1980 den oprindelige grund. Under hensyn til at selskabet ikke på noget tidspunkt havde udøvet erhvervsmæssig virksomhed på den ubebyggede grund fandt retten ikke, at de omhandlede beløb kunne fradrages i medfør af LL § 8 C nu AL § 43 eller SL § 6 a.   
Bygningerne på en landbrugsejendom blev nedrevet i 1974 og i 1975 påbegyndtes nyopførelse. En i 1974 betalt afgift for el-tilslutning kunne ikke fratrækkes, da afgiften var pålignet og betalt forinden erhvervsmæssigt anvendte bygninger var blevet opført, lsr. 1981.38.    
Tjener tilslutningen såvel et erhvervsmæssigt som et privat formål, kan kun den til den erhvervsmæssige anvendelse svarende del af tilslutningsafgiften fradrages eller afskrives.   
Der er således ikke fradragsret for tilslutningsafgifter af rent privat karakter, - det vil først og fremmest sige tilslutningsafgifter vedrørende ejerens private beboelse.   
Landsskatteretten har således statueret, at en læge, der havde afholdt udgifter til etablering af et securitasanlæg på sin private bopæl på grund af opbevaring af smertestillende medicin mv., ikke kunne fradrage disse udgifter i medfør af LL § 8 C nu AL § 43, idet retten anførte, at tyverialarmer i private boliger måtte anses for installeret med henblik på at bevare private indbo- og værdigenstande mod tyveri og hærværk.   
Benyttes et enfamilies- eller et tofamilieshus delvis erhvervsmæssigt, kan en forholdsmæssig del af udgiften fradrages, se f.eks. lsr. 1980.156.   
Funktionærboliger er erhvervsmæssigt anvendt, og tilslutningsafgifter kan derfor fuldt ud fradrages eller afskrives.   
Et stuehus på en landbrugsejendom er ikke erhvervsmæssigt anvendt, og udgifter til kloakering og indlæggelse af vand på landbrugsejendommen må derfor fordeles, da der kun er fradragsret for den til den erhvervsmæssige anvendelse svarende del af tilslutningsafgiften. Den erhvervsdrivende kan dog som minimum altid fratrække den fulde forskelsværdi mellem tilslutningsafgiften for landbrug og for private husstande uden hensyn til vandforbruget i bedriften og privat, se TOLD•SKAT Nyt 1993.2.58 (VLD) (TfS 1992,478).   
Ved lsr. 1984.42 nægtedes fradrag for den del af tilslutningsafgiften til et kloak- og renseanlæg, der vedrørte en aftægtsbolig, som var knyttet til en landbrugsejendom, idet aftægtsboligen ikke ansås at indgå i en erhvervsmæssig virksomhed.   
Drift af en udlejningsejendom til beboelse er erhvervsmæssig virksomhed, og hele tilslutningsafgiften kan derfor fradrages, selv om ejeren bebor en af lejlighederne. Dette gælder også, hvor der kun er 3 lejligheder i ejendommen. Fradrag indrømmes dog ikke for ejendomme omfattet af LL § 15 C.   
Oprettelsesafgift for en erhvervsmæssig anvendt telefon og lignende, der ikke vedrører selve ejendommen, kan fradrages helt eller delvist.
 
Fradragstidspunktet - hvornår er udgiften afholdt ►Tilslutningsafgiften kan  afskrives, når den er forfalden til betaling.
◄I TOLD•SKAT Nyt 1993.2.79 (TfS 1993,9) fandt Landsskatteretten, at udgiften til el-tilslutning var omfattet af LL § 8 C nu Al § 43, da den skulle beregnes på baggrund af faktiske anlægsomkostninger og derfor først kunne opgøres ved byggeriets afslutning. Endvidere blev en særlig kloakafgift anset for afskrivningsberettiget, da den endelige forpligtelse til at afholde den var direkte knyttet til selskabets erhvervelse af grunden fra kommunen med henblik på opførelse af det projekterede fabrikationsanlæg.   
Betalingsregler for spildevandsanlæg fremgår af lovbek. ►nr. 923 5/12 1997. ◄Det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter de nærmere regler om betaling i en betalingsvedtægt.   
Tilslutningsbidrag efter loven fastsættes som et engangsbeløb, der forfalder, når ejendommen tilsluttes eller kan tilsluttes spildevandsanlægget.   
Ved salg af parceller med påhvilende pligt til tilslutning til spildevandsanlæg anses tilslutningsafgiften som et tillæg til købesummen uanset om afgiften er indeholdt i den samlede købesum eller opkræves særskilt.   
For erhvervsejendomme fastsættes tilslutningsafgiften i forhold til den af ledningsret, der tillægges ud fra ejendommens grundareal og udnyttelse. Minimumsbidrag for erhvervsejendomme, der ejes af kommunen, anses for afholdt af kommunen, og ved salg af grunden anses bidraget som et tillæg til købesummen. Et skønnet tilslutningsbidrag på salgstidspunktet, ud over minimumsbidraget, anses også som et tillæg til købesummen. Supplerende tilslutningsbidrag, der undtagelsesvis pålignes efter lovens § 3, stk. 3, kan afskrives efter AL § 43.   
Hvor der er tale om andre tilslutningsafgifter, må det afgøres ud fra det konkrete retsforhold, hvornår skatteyderen er blevet retligt forpligtet til at udrede afgiften.   
Oprettelsesafgiften for telefon anses først ►forfalden◄ ved installationen.   
Ved oprettelse af et privat vandværk blev tilslutningsafgiften anset for at være afholdt/►forfalden◄ på tidspunktet for den stiftende generalforsamling, hvor det blev vedtaget at opkræve bidrag.    
TfS 1997.221 (HD). Et selskab fik fradragsret efter LL § 8 C nu § 43 i AL, da den retlige forpligtelse til at betale tilslutningsafgift til et offentligt kloak-og rensningsanlæg ikke var opstået før selskabet blev ejer af ejendommen. Tilslutningsbidraget var pålignet ved landvæsenskommisionens kendelse på et tidspunkt, hvor ejendommen var ejet af kommunen, og hvor kommunen udlagde udgifter til kloak- og rensningsanlæg, hvorefter kommunen solgte ejendommen ekskl. bidrag til kloak- og rensningsanlæg. Endvidere blev udgifterne efterfølgende opkrævet hos køberen i henhold til den kommunale betalingsvedtægt.    
Dommen udtrykker ikke positivt, hvornår forpligtelsen er opstået, men dommen tilsidesætter alligevel hidtidig praksis, hvorefter den retlige forpligtelse til at betale tilslutningsafgift til offentligt ejede anlæg ansås for opstået allerede, når det offentlige havde besluttet at etablere det pågældende anlæg, under forudsætning af, at der samtidig blev fastsat betalingsregler, der muligjorde en endelig beregning af tilslutningsafgiften. Told-og Skattestyrelsen er af den opfattelse, at Højesterets dom tillige finder anvendelse, hvor det er kommunalbestyrelsen, der har den endelige kompetence til at påligne tilslutningsafgiften..     
Det må herefter afgøres konkret, hvornår den retlige forpligtelse til at betale og dermed fradragsretten opstår, i forbindelse med godkendelsen af en kommunes forslag til en betalingsvedtægt for et område, hvor der skal etableres kloak- og rensningsanlæg.
 
Saldo uafskrevet ved ophør Hvis tilslutningsafgiften vedrører en ejendom, der har været udlejet på tilslutningstidspunktet, og udlejningen senere ophører, således at ejendommen overgår til privat benyttelse, kan ejeren vælge mellem at afskrive den uafskrevne saldo over den resterende del af afskrivningsperioden eller fratrække den fuldt ud i det år, hvor ejendommen overgår til privat benyttelse.
 
Ved salg af ejendom Ved salg af ejendom er der ikke hjemmel til at beskatte genvundne fradrag eller afskrivninger, der er foretaget med hjemmel i LL § 8 C. Det samme er tilfældet med afskrivninger foretaget efter AL § 43.  
Sælgeren af ejendommen kan i salgsåret fradrage eventuelle uafskrevne tilslutningsafgifter fuldt ud.   
Køberen kan ikke foretage fradrag eller afskrivning i medfør af AL § 43 på tilslutningsafgifter, der er afholdt før overdragelsen. Dette gælder, selv om køberen overtager restgælden på en tilslutningsafgift, der afdrages over en årrække. Restgælden er en del af købesummen - også hvor den overtages uden for købesummen - og restgælden må ligesom den øvrige del af købesummen fordeles forholdsmæssigt på grund, bygninger og andre aktiver ved opgørelsen af afskrivningsgrundlag mv.