Ved arbejde i udlandet kan der indrømmes fradrag for udgifter til kost og logi, befordring, fagligt kontingent/A-kassebidrag samt standardfradrag.
De nærmere regler fremgår af det følgende. Hvad angår fradragenes behandling ved skatteberegningen henvises til afsnit D.C.3.
 
Ændring af reglerne om skattefri rejsegodtgørelseVed lov nr. 452 af 10. juni 1997 er der gennemført en række ændringer af reglerne om skattefri rejsegodtgørelse, jf.TSS-cirk. 1997-20.
 
►For perioden 1/1-31/3 1999 gælder TSS-cirk. 1998-35, jf. nærmere nedenfor under D.B.2.1 - D.B.2.2.
 
For perioden 1/4-31/12 1999 gælder TSS-cirk. 1999-07 (se dog nedenfor vedrørende lovforslag L 88). Med virkning fra 1/4 1999 foretages bl.a. følgende justeringer:
 
- Der indføres en fælles godtgørelsessats for alle lande. Den fælles sats svarer til den hidtidige sats for Danmark. Satsen indføres frem til år 2001 ved gradvist at nedsætte de satser for udlandet, der er højere end den fælles sats.
 
- Særreglerne for fagforeningsfunktionærer, tillidsmænd og handelsrejsende bortfalder.
 
- Udgifter til logi kan kun dækkes skattefrit efter regning.
 
- Udgifter ved endagsrejser uden overnatning kan kun dækkes skattefrit efter regning.
 
- Der indføres en tidsbegrænsning på tre måneder for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse i Danmark og på seks måneder, hvis arbejdsstedet er i udlandet. Se TSS-meddelelse nr. 642 af 6. juli 1999 om afbrydelse af 3/6-måneders-grænsen i LL § 9, stk. 5.
 
- 28-dages reglen om nedsættelse af satserne bortfalder.
 
L 88◄Ved lovforslag L 88, fremsat 4/11 1999, foreslås det, med virkning fra 1/4 1999, at perioden, i hvilken standardsatsen kan anvendes til godtgørelser eller fradrag, forlænges til 12 måneder, og at der genindføres en standardsats til dækning af udokumenterede logiudgifter. Standardsatsen foreslås fastsat til 100 kr. pr. døgn.