Indhold

Dette afsnit beskriver Skatteforvaltningens praksis for at tilbagekalde tilladelser til skattefri omstrukturering som følge af efterfølgende ændringer.

Hjemlen til at tilbagekalde en afgørelse om skattefri omstrukturering
Samlet vurdering af den konkrete transaktion
Efterfølgende ændringer
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hjemlen til at tilbagekalde en afgørelse om skattefri omstrukturering

En medlemsstat kan nægte at anvende eller kan tilbagekalde anvendelse af alle eller enkelte dele af bestemmelserne i fusionsskattedirektivets art. 4-14, jf. fusionsskattedirektivets art. 15, stk. 1, litra a. Denne artikel fastslår, at en tilladelse kan tilbagekaldes, hvis transaktionen som hovedformål eller et af hovedformålene har skatteunddragelse eller skatteundgåelse.

Fusionsskattedirektivet er implementeret i aktieavancebeskatningsloven og i fusionsskatteloven, der giver mulighed for at opnå tilladelse til skattefri aktieombytning, spaltning eller tilførsel af aktiver. Der kan som nævnt stilles vilkår for tilladelsen (anmeldelsesvilkår). I det følgende antages det, at ændringen ikke er omfattet af et vilkår for tilladelsen, med mindre det specifikt er anført.

Herudover er der i dansk ret en uskreven retsgrundsætning om, at en myndighed i visse situationer kan tilbagekalde en forvaltningsafgørelse som følge af enten urigtige eller bristende forudsætninger, jf. Den juridiske vejledning, afsnit A.A.5.3.

Det har væsentlig betydning for Skattestyrelsens vurdering af muligheden for at tilbagekalde en tilladelse til skattefri omstrukturering som følge af bristende forudsætninger, om der foreligger nye oplysninger i sagen.

Der er således normalt ikke adgang til at tilbagekalde en begunstigende afgørelse på baggrund af en ren omvurdering af faktiske oplysninger, som forelå for myndigheden, da den traf sin oprindelige afgørelse.

Skattestyrelsen bærer bevisbyrden for, at der er et tilstrækkeligt grundlag for tilbagekaldelsen. Skattestyrelsen skal derfor undersøge nye faktiske oplysninger grundigt, så det sikres, at en eventuel tilbagekaldelse sker på et tilstrækkeligt grundlag.

Skattestyrelsens mulighed for at tilbagekalde en tilladelse som følge af bristende forudsætninger svækkes endvidere, hvis Skattestyrelsen kunne have taget det forhold, som begrunder tilbagekaldelsen, i betragtning ved udstedelsen af afgørelsen, idet forholdet er blevet oplyst i forbindelse med tilladelsessagen.

Muligheden for at tilbagekalde en tilladelse til skattefri omstrukturering kan benyttes af Skattestyrelsen, hvis der er tale om skatteunddragelse eller skatteundgåelse. Der kan dog også være tale om en omstrukturering, som er en del af et større arrangement, hvor det vil give mening at anvende LL § 3 på det samlede arrangement i stedet for at tilbagekalde en tilladelse til skattefri omstrukturering, der indgår som et element i det samlede arrangement.

Det vil sige, at der ud over muligheden for at tilbagekalde en tilladelse til skattefri omstrukturering, også er en mulighed for at tilsidesætte et samlet arrangement efter LL § 3. En tilbagekaldelse skal ikke forelægges Skatterådet, men det skal en afgørelse efter LL § 3, jf. LL § 3, stk. 7.

Samlet vurdering af den konkrete transaktion

Det følger af EU-Domstolens praksis, at der skal foretages en samlet vurdering af den konkrete transaktion i forbindelse med tilbagekaldelse af tilladelsen til skattefri omstrukturering. Det følger endvidere af EU-Domstolens praksis, at medlemsstaterne kun undtagelsesvis og i særlige tilfælde kan inddrage adgangen til at anvende fusionsskattedirektivets bestemmelser, og at en transaktion, der bygger på flere formål, hvori skattemæssige betragtninger kan indgå, kan udgøre en forsvarlig økonomisk betragtning, hvis de skattemæssige betragtninger ikke er fremherskende i forbindelse med den pågældende transaktion. Se fx dommene i sagerne C-352/08 Modehuis A Zwijnenburg, præmis 45, og C-125/10 Foggia, præmis 35.

Endvidere følger det af dommen i sag C-321/05, Hans Markus Kofoed, at efterfølgende forhold, som et hurtigt salg, kan udgøre et indicium for, at hovedformålet eller et af hovedformålene har været skatteunddragelse eller skatteundgåelse, jf. præmis 39 sammenholdt med punkt 59 i generaladvokatens forslag til afgørelse.

Af Skatteministeriets kommentar til et forlig (SKM2003.399.DEP) fremgår, at ministeriet under retssagen var enig i, at det centrale bevistema i sager om tilbagekaldelse er, om skatteunddragelse, herunder skatteudskydelse, er hovedformålet eller et af hovedformålene med den oprindelige omstrukturering. Ministeriet var endvidere enig i, at omstændighederne i forbindelse med efterfølgende dispositioner kan have betydning som "bevismomenter i relation til spørgsmålet om det egentlige formål med den oprindelige aktieombytning".

Skatteministeriet anførte i tilknytning hertil, at anmeldelsesvilkåret ikke blev praktiseret på den måde, at en væsentlig ændring som for eksempel salg af holdingselskabets aktier i driftsselskabet altid medførte tilbagekaldelse af tilladelsen til skattefri aktieombytning, men at muligheden for en dispensation på grundlag af en konkret vurdering af omstændighederne i den enkelte sag hele tiden har været til stede. Anmeldelsesvilkåret er således udtryk for, at skattemyndighederne sikrer sig, at der i overensstemmelse med fusionsskattedirektivet og EU-domstolens praksis, foretages en konkret vurdering, hver gang der er tale om salg eller andre væsentlige ændringer inden for 3 år efter gennemførelse af aktieombytningen.

Ved vurderingen, af om en skattefri omstrukturering har skatteunddragelse eller skatteundgåelse som hovedformål eller som et af hovedformålene, må der ses på både det kendskab, som det indskydende selskab har haft og på det kendskab og de hensigter, som det modtagende selskab har haft. Det bør indgå i vurderingen, om det indskydende og det modtagende selskab er koncernforbundne. Når det modtagende og det indskydende selskab er koncernforbundne, kender de hinandens hensigter. Det var ikke tilfældet i SKM2018.590.HR, hvor der ikke var koncernforbindelse mellem det indskydende og det modtagende selskab.

Der må også ses på, hvilket kendskab selskabernes aktionærer, samt direkte og indirekte kontrollerende parter har haft. Her kan det også have en betydning, hvilket kendskab aktionærerne i det indskydende selskab har til hensigten hos det modtagende selskab.

Både det indskydende og det modtagende selskab vil have en fordel af at foretage en skattefri omstrukturering som følge af, at det modtagende selskab succederer i det indskydende selskabs anskaffelsessum. Det er det indskydende selskab, der umiddelbart opnår en skattemæssig fordel ved at anvende fusionsskattelovens regler. Men det modtagende selskab vil også have en fordel ved transaktionen, da den skattefri omstrukturering muliggør et køb før skat, fordi skattebetalingen er udskudt. Fordelen ved skatteudskydelsen vil blive delt mellem det indskydende selskab og det modtagende selskab på baggrund af parternes forhandlingsstyrke. Disse forhold indgår i Skattestyrelsens vurdering af, om en tilladelse til skattefri omstrukturering skal tilbagekaldes, da de er med til at belyse, hvad der er omstruktureringens formål.

Efterfølgende ændringer

Ændringer før eller efter gennemførelsestidspunktet

Når der gives en tilladelse til at foretage en skattefri omstrukturering, kan der være forskel på det tidspunkt, hvor tilladelsen gives, og det tidspunkt, hvor omstruktureringen gennemføres. Når Skattestyrelsen vurderer, om der er grundlag for at give tilladelse til en skattefri omstrukturering, sker det på baggrund af ansøgningens oplysninger om de forretningsmæssige årsager, og sagens faktiske omstændigheder.

Det udelukker dog ikke, at der fra tidspunktet, hvor tilladelsen gives, til tilladelsen faktisk udnyttes, indtræder ændringer i de årsager, der blev oplyst i forbindelse med anmodningen om tilladelse og formålet med omstruktureringen.

Af EU-domstolens dom i sag C-126/10, Foggia, fremgår, at der i forbindelse med den samlede undersøgelse skal tages hensyn til de forhold, som forelå på "tidspunktet for fusionen". Spørgsmålet, om hvornår tidspunktet for omstruktureringens gennemførelse anses at være, er dog ikke problematiseret i dommen, så EU-domstolens dom indeholder ikke en udtrykkelig stillingtagen til spørgsmålet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at begivenheder efter vedtagelsen ikke i sig selv fører til tilbagekaldelse. Sådanne begivenheder kan udgøre bevismomenter i den samlede konkrete vurdering, og de kan kun skabe en formodning for, at hovedformålet eller et af hovedformålene med den oprindelige transaktion har været skatteunddragelse eller skatteundgåelse. Der kan være tale om omstændigheder, der skaber en formodning for, at der har foreligget urigtige forudsætninger for tilladelsen, jf. afsnit A.A.5.3.

Der foretages en samlet vurdering af den konkrete transaktion i forbindelse med tilbagekaldelse af tilladelsen til skattefri omstrukturering.

I domspraksis er der ikke taget klar stilling til, i hvilket omfang begivenheder mellem tilladelsestidspunktet og gennemførelsestidspunktet kan medføre tilbagekaldelse.

I SKM2018.590.HR var der ikke grundlag for i den konkrete situation at tilbagekalde tilladelsen som følge af begivenheder eller forhold indtruffet i denne periode. Dommen medfører dog ikke, at Skattestyrelsen er afskåret fra at tilbagekalde en tilladelse på baggrund af begivenheder indtruffet i denne periode.

Det fremgår af dommen, at der ved vurderingen af, om en omstrukturering er forretningsmæssigt begrundet, lægges vægt på forholdene på aftaletidspunktet. Højesterets dom udelukker dog ikke, at efterfølgende begivenheder kan have indflydelse på, om omstruktureringen er forretningsmæssigt begrundet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at begivenheder, der indebærer ændringer i forhold til det, der var oplyst på tilladelsestidspunktet, dvs. begivenheder, der indtræffer i perioden mellem tilladelsestidspunktet og gennemførelsestidspunktet, ikke i sig selv medfører en tilbagekaldelse som følge af bristende forudsætninger. Der skal altid foretages en samlet vurdering af, om den konkrete transaktion som hovedformål eller som et af hovedformålene har haft skatteunddragelse eller skatteundgåelse.

Bristende forudsætninger

Når der er tale om bristende forudsætninger, afhænger muligheden for at tilbagekalde en tilladelse til skattefri omstrukturering i høj grad, af om forudsætningerne for tilladelsen brister før eller efter, at omstruktureringen er gennemført.

Ændringer mellem tilladelsestidspunktet og gennemførelsestidspunktet kan indebære, at de oplysninger om den forretningsmæssige begrundelse, der oprindeligt blev givet, ikke længere er relevante. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at ændringer i grundlaget for at gennemføre en skattefri omstrukturering mellem tilladelsestidspunktet og gennemførelsestidspunktet efter en konkret vurdering kan føre til tilbagekaldelse. Tilbagekaldelse kan ske, hvis det vurderes, at der på gennemførelsestidspunktet ikke længere foreligger en forretningsmæssig begrundelse for omstruktureringen, og hvis det vurderes, at formålet med at gennemføre omstruktureringen nu er skatteunddragelse eller skatteundgåelse.

Det kan fx være tilfældet, hvis en virksomhed på tilladelsestidspunktet ønsker at udskille en virksomhedsgren med henblik på opkøb af konkurrerende virksomheder, og man derfor får en tilladelse på dette grundlag. Hvis virksomheden efterfølgende - inden gennemførelsen - skifter mening, så virksomheden nu ønsker at udskille virksomhedsgrenen med henblik på at sælge den, så kan en tilladelse meddelt på det første grundlag tilbagekaldes ud fra en samlet konkret vurdering, hvis denne konkrete vurdering fører til, at hovedformålet eller et af hovedformålene på gennemførelsestidspunktet er skatteunddragelse eller skatteundgåelse.

Skatteyderen skal derfor i sådanne tilfælde, hvor formålet med en påtænkt skattefri omstrukturering ændrer sig, indsende en ny anmodning om tilladelse til skattefri omstrukturering på det nye grundlag. Skattestyrelsen vil herefter foretage en ny konkret vurdering af omstruktureringen på det nye grundlag (formål). Det vil også være tilfældet, hvis Skattestyrelsen har tilbagekaldt en tilladelse til skattefri omstrukturering, og ansøgeren indsender en ny anmodning.

Der kan her sondres mellem de to situationer:

I den ene situation indsender ansøger på eget initiativ en ny ansøgning, fordi ansøger selv har erkendt, at den oprindelige tilladelse ikke længere gælder. Skattestyrelsen vil her træffe afgørelse på baggrund af de nye oplysninger.

I den anden situation indsender ansøger, som følge af Skattestyrelsens tilbagekaldelse af den oprindelige tilladelse, en ny ansøgning om tilladelse til skattefri omstrukturering. Når man ansøger, skal der være tale om en ny ansøgning med nye oplysninger, og ikke blot en gentagelse af den samme ansøgning. Foreligger der ikke nye oplysninger, vil Skattestyrelsen meddele afslag.

Hvis der foreligger nye oplysninger i forhold til de oplysninger, der indgik i afgørelsen om tilbagekaldelse, vil disse nye oplysninger også indgå i en ny afgørelse.

Det fremgår af afsnit A.A.5.3, at i tilfælde, hvor der i tiden efter afgørelsen er indtruffet omstændigheder, der forrykker grundlaget for afgørelsen, vil tilbagekaldelse som udgangspunkt kun kunne ske "med fremtidig virkning". Dette kan dog fraviges, hvis afgørelsen er betinget af, at en oprindelig forudsætning ikke senere bortfalder. At en afgørelse kun kan tilbagekaldes "med fremtidig virkning" opfatter Skattestyrelsen, således at tilladelser til skattefri omstrukturering som udgangspunkt kun kan tilbagekaldes som følge af bristende forudsætninger, inden omstruktureringen gennemføres.

Afsnit A.A.5.3 nævner, at tilbagekaldelse kan ske, hvis borgeren/ virksomheden ikke overholder nærmere vilkår.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at i relation til tilladelser til skattefri omstrukturering kan tilbagekaldelse ske bagud i tid, hvis et stillet vilkår ikke overholdes. Tilbagekaldelse kan dog kun ske efter en ny samlet vurdering af, om hovedformålet eller et af hovedformålene i den konkrete situation er skatteunddragelse eller skatteundgåelse. Se mere under afsnit C.D.6.4.4. Der kan med fordel stilles anmeldelsesvilkår, der er målrettet en konkret bekymring som fx et efterfølgende salg, men tilbagekaldelse kræver altid, at der foretages en samlet vurdering.

Afsnit A.A.5.3 nævner også den situation, at borgerens/ virksomhedens egne faktiske omstændigheder har ændret sig, således at grundlaget for den oprindelige afgørelse er ændret med den konsekvens, at afgørelsen ændres "med fremtidig virkning". I relation til tilladelser til skattefri omstrukturering betyder "med fremtidig virkning", at ændringer i virksomhedens egne faktiske omstændigheder kun kan medføre en tilbagekaldelse, hvis ændringerne sker inden gennemførelsestidspunktet.

I situationer, hvor der er tale om bristende forudsætninger, er det tidspunktet for den selskabsretlige gennemførelse af omstruktureringen, der udgør grænsen for, om ændringer i borgerens/ virksomhedens egne faktiske forhold kan medføre, at en tilladelse til skattefri omstrukturering kan tilbagekaldes.

Ændringer i borgerens/ virksomhedens egne faktiske forhold efter gennemførelsestidspunktet kan kun indgå som bevismomenter i den samlede konkrete vurdering af, om der forelå urigtige forudsætninger, medmindre der er stillet vilkår for tilladelsen. Sådanne ændringer vil efter omstændighederne kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at der forelå urigtige forudsætninger på det tidspunkt, da tilladelsen blev givet. Se nedenfor.

I SKM2018.590.HR giver Højesteret ikke udtryk for, at ændringer i omstændighederne, der opstår i perioden mellem tilladelsestidspunktet og gennemførelsestidspunktet, aldrig kan have betydning. Det var alene vurderingen, at de ikke havde det i den konkrete sag.

Hvis Skattestyrelsen på tilladelsestidspunktet vidste eller burde vide, at der fx var planer om en børsnotering, og Skattestyrelsen ikke lagde vægt på dette forhold ved at stille vilkår om børsnoteringen, kan en børsnotering efter gennemførselstidspunktet for omstruktureringen ikke være en bristende forudsætning. Hvis Skattestyrelsen i en sådan situation skal kunne påberåbe sig bristende forudsætninger på baggrund af forhold, der indtræder efter gennemførselstidspunktet, er det et krav, at der er stillet anmeldelsesvilkår.

Hvis der derimod sker en børsnotering inden gennemførelsestidspunktet, og det ikke var oplyst, at der var planer herom, da tilladelsen blev givet, kan børsnoteringen potentielt være en bristet forudsætning. Den vil indgå som et bevismoment i forhold til hensigten med omstruktureringen, da tilladelsen blev givet.

Hvis der i tiden efter en afgørelse er indtruffet omstændigheder, der forrykker grundlaget for afgørelsen, vil udgangspunktet som nævnt være, at tilbagekaldelsen kun kan ske med fremtidig virkning. Dette kan dog fraviges, hvis afgørelsen er betinget af, at en oprindelig forudsætning ikke senere bortfalder, jf. afsnit A.A.5.3. Derfor er det særlig vigtigt, at Skattestyrelsen overvejer, om der skal stilles særlige vilkår, når der gives en tilladelse.

Det bør i forbindelse med tilladelsen overvejes at stille vilkår om, at det skal anmeldes, hvis de forventede datoer for omstruktureringens gennemførelse rykkes.

Opsummering

En tilladelse til skattefri omstrukturering kan som udgangspunkt ikke tilbagekaldes som følge af bristende forudsætninger (ændringer i borgerens/virksomhedens egne faktiske omstændigheder) efter, at omstruktureringen er gennemført, når der ikke er stillet vilkår for tilladelsen.

De omstændigheder, der er lagt til grund for tilladelsen, skal være til stede ved gennemførelsen af omstruktureringen. Skattestyrelsen vil fremover, når der gives tilladelse til skattefri omstrukturering, i hver enkelt sag vurdere, om der ved tilladelsen, foruden det sædvanlige anmeldelsesvilkår, også skal stilles vilkår, om at de omstændigheder, der ligger til grund for tilladelsen, ikke ændrer sig i tiden mellem tilladelsestidspunktet og gennemførelsestidspunktet.

Urigtige forudsætninger

Der kan også ske tilbagekaldelse af tilladelse til omstrukturering som følge af urigtige forudsætninger, dvs. omstændigheder, der forelå allerede på tilladelsestidspunktet, jf. afsnit A.A.5.3.

Begivenheder, der indtræffer efter tilladelsestidspunktet, kan også efter en konkret vurdering indgå som bevismomenter i en vurdering af, om formålet med omstruktureringen allerede på tilladelsestidspunktet var skatteundgåelse eller skatteunddragelse og om tilladelsen derfor kan tilbagekaldes som følge af urigtige forudsætninger.

Der kan være tale om, at der indtræffer begivenheder, der ikke er i overensstemmelse med det, der forelå oplyst på tilladelsestidspunktet. Der kan også være tale om, at de faktiske forhold viser sig at afvige fra det oprindeligt oplyste. Efter en konkret vurdering kan sådanne begivenheder eller ændringer i forholdene i nogle situationer indikere, at de oplysninger, der blev givet under anmodningens behandling, ikke var korrekte. Dette ses af EU-domstolens afgørelse C-321/05.

I givet fald kan det medføre, at tilladelsen kan tilbagekaldes som følge af urigtige forudsætninger. Omstruktureringen vil så medføre beskatning på omstruktureringstidspunktet.

Ugyldige afgørelser

Herudover vil Skattestyrelsen være berettiget til at tilbagekalde ugyldige afgørelser. Det kan fx være tilfældet, hvis en afgørelse lider af en retlig mangel, fx ikke har hjemmel i loven. I givet fald er afgørelsen som udgangspunkt ugyldig, med mindre der foreligger særlige omstændigheder, der taler imod. Sådanne omstændigheder kan eksempelvis være god tro, berettigede forventninger, værdispild og indretningssynspunkter, jf. afsnit A.A.5.3.

For ugyldige afgørelser er det klare udgangspunkt, at sådanne ikke kan opretholdes, jf. fx SKM2011.501.HR, hvor Højesteret fandt, at en afgørelse fra Ligningsrådet var ugyldig, og at skattemyndighederne derfor som udgangspunkt havde været berettigede til at tilbagekalde tilladelsen.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2018.590.HR	Sagen angik om SKAT kunne tilbagekalde en tilladelse til, at selskabet H1 kunne foretage en skattefri tilførsel af aktiver til et nyoprettet selskab, som selskabt H1 ejede sammen med et andet selskab G2. Højesterets flertal (3-2) fandt, at tilladelsen ikke kunne tilbagekaldes, idet tilførslen af aktiver måtte anses for forretningsmæssigt begrundet. Endvidere fandt Højesteret, at SKAT allerede på tidspunktet for udstedelse af tilladelsen var bekendt med, at selskabet G2 havde en købsoption, hvorefter det kunne købe selskab H1s aktier i det fælles selskab i tilfælde af en børsnotering. Landsretten var kommet til det modsatte resultat. Ikke tilbagekaldelse.	Dommen ændrer SKM2018.96.ØLR
SKM2015.226.HR	Højesteret fastslog, at etablering af en holdingselskabsstruktur som led i forberedelsen af et generationsskifte som udgangspunkt udgør en forretningsmæssig begrundelse, der opfylder betingelserne for, at der kan gives tilladelse til skattefri aktieombytning, men at skattefriheden ikke kunne opnås ved en konstruktion, hvor der som led i det planlagte generationsskifte skete en aktietegning, der var finansieret i strid med en central, ufravigelig og strafbelagt selskabsretlig lovbestemmelse om forbud mod selvfinansiering. En sådan konstruktion må anses for at have som sit hovedformål eller som et af sine hovedformål at unddrage kapitalgevinstbeskatning. Skattemyndighederne havde derfor været berettiget til at tilbagekalde tilladelsen efter at være blevet bekendt med den ulovlige selvfinansiering. Hovedaktionæren havde stævnet sin revisor i samme sag. Landsretten fandt, at revisor havde handlet erstatningspådragende ved ikke at have været opmærksom på det dagældende selvfinansieringsforbud i aktieselskabslovgivningen. Dette måtte betegnes som en klar og ansvarspådragende fejl. Erstatning blev fastsat skønsmæssigt, jf. UfR 2007, 1104 H. Højesteret tiltrådte landsrettens afgørelse af erstatningsansvaret med den tilføjelse, at der skulle betales procesrente fra den 13. oktober 2009. Tilbagekaldelse.
SKM2011.501.HR	Appellanten fik i juni 1999 tilladelse til skattefrit at tilføre aktiver til et datterselskab (H1.1 A/S) under stiftelse, jf. FSL § 15 c, stk. 2. I juli 1999 blev der foretaget en kapitalforhøjelse i H1.1 A/S, hvor G1 Inc. indskød kapital i henhold til en betinget aftale herom fra maj 1999. Den 23. december 1999 besluttede generalforsamlingen i H1.1 A/S at udlodde ca. 19 mio. kr. til appellanten. H1.1 A/S havde ifølge regnskabet for selskabets første regnskabsår et resultat på ca. 1,8 mio. kr. Sagen drejede sig om, hvorvidt skattemyndighederne med rette havde tilbagekaldt den meddelte tilladelse til skattefri tilførsel af aktiver med den begrundelse, at udlodningen skulle anses for et kontant vederlag for den foretagne aktivtilførsel i strid med FSL § 15 c. stk. 2, 1. pkt. På baggrund af samtlige omstændigheder i den foreliggende sag lagde Højesteret til grund, at der mellem appellanten og G1 Inc. bindende var aftalt en samlet plan for dels forløbet af den planlagte skattefri tilførsel af aktiver til H1.1 A/S, dels den efterfølgende kapitaltilførsel til dette selskab. Det indgik i det aftalte forløb, at en del af vederlaget til appellanten for tilførslen af aktiver til datterselskabet under stiftelse skulle betales ved udlodning fra datterselskabet af en del af den indskudte kapital. Ligningsrådets tilladelse af 3. juni 1999 til skattefri tilførsel af aktiver kunne herefter ikke være meddelt med hjemmel i FSL § 15 c, og skattemyndighederne var derfor som udgangspunkt berettigede til at tilbagekalde den. Der forelå ikke sådanne særlige omstændigheder, som kunne begrunde en fravigelse af dette udgangspunkt, idet Højesteret navnlig fastslog, at skattemyndighederne ikke på grundlag af de for myndighederne afgivne oplysninger havde haft grundlag for at antage, at en del af den tilførte kapital umiddelbart efterfølgende skulle benyttes til udlodning til appellanten. Skattemyndighedernes afgørelse om at tilbagekalde tilladelsen til skattefri tilførsel af aktiver var ikke mangelfuldt begrundet, og afgørelsen om tilbagekaldelse led heller ikke i øvrigt af mangler, der kunne medføre, at afgørelsen var ugyldig. Skattemyndighederne havde ikke tilsidesat sine pligter til at undersøge sagen og vejlede skatteyderen, og Højesteret tiltrådte derfor, at Skatteministeriet var frifundet for en påstand om erstatning. Tilbagekaldelse.
SKM2009.484.HR	Højesteret tiltrådte, at en overførsel af afgørelseskompetencen efter FSL § 15 c (dagældende) fra Ligningsrådet til Skatteministeriet og ministeriets efterfølgende udlægning af kompetencen til Told- og Skattestyrelsen indebar, at Told- og Skattestyrelsen også havde kompetencen til at tilbagekalde en afgørelse, der tidligere var truffet af Ligningsrådet. Højesteret fandt ikke, at en tilbageførsel af udestående debitorer i henhold til en kautionsforpligtelse for det indskydende selskab kunne medføre, at de udestående debitorer ikke blev anset for reelt at være skudt ind i det modtagende selskab, og tilbageførslen kunne derfor ikke anses for stridende mod FSL § 15 c. Der var før tilførslen af aktiver optaget et lån, og låneprovenuet var forblevet i det indskydende selskab, mens tilbagebetalingsforpligtelsen var overført til det modtagende selskab. En sådan "balancetilpasning" må anses for stridende mod fusionsskattelovens § 15 c, således som denne bestemmelse skal fortolkes i lystet af fusionsdirektivet, jf. EF-Domstolens dom af 15. januar 2002 i sag C-43/00, Andersen & Jensen. Højesteret tiltrådte derfor, at der ikke havde været hjemmel til at give tilladelse til den skattefri tilførsel af aktiver. Højesterets flertal tiltrådte, at skattemyndighederne derfor som udgangspunkt havde været berettiget til at tilbagekalde tilladelsen. Der fandtes ikke at være grundlag for at fravige dette udgangspunkt, idet Højesteret navnlig henviste til, at der ikke efter fusionsskattelovens forarbejder var grundlag for at fastslå, at § 15 c skulle forstås i overensstemmelse med praksis efter virksomhedsomdannelsesloven, samt idet de oplysninger, der var indeholdt i ansøgningen om tilladelse til skattefri tilførsel af aktiver, måtte anses for misvisende. Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet. Tilbagekaldelse
Byretsdomme
SKM2023.403.BR	Sagen angik tilbagekaldelse af en tilladelse til skattefri omstrukturering af en familieejet koncern, hvor far og søn, efter omstruktureringen, ejede hver sit holdingselskab. Skattemyndighederne havde givet tilladelse til omstruktureringen efter reglerne i ABL § 36, stk. 1 og 2, og FSL §§ 15 a og 15 b. Retten fandt, at den skattefrie omstrukturering indebar elementer af transaktioner mellem kontrollerede parter, hvorefter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, fandt anvendelse. At SKAT havde påberåbt sig en forkert hjemmel i sin afgørelse, og først havde henvist til SFL § 26, stk. 5, under klagesagen ved Landsskatteretten, afskar ikke SKAT fra at påberåbe sig fristen i SFL § 26, stk. 5, og gjorde ikke SKATs afgørelse ugyldig. Omstruktureringen måtte antages at have skatteundgåelse som et fremherskende formål, henset blandt andet til, at vilkåret i SKATs tilladelse var overtrådt, og at der kort efter omstruktureringen var udloddet et ekstraordinært udbytte med et efterfølgende salg af aktier mellem de to holdingselskaber til en særdeles gunstig pris som følge af udlodningen. Det forhold, at aktierne kunne været overdraget ved succession efter ABL § 34, kunne ikke føre til et andet resultat. Da ejerne eller deres rådgivere var vidende om de foretagende dispositioner, kunne en tilbagekaldelse ikke anses som uproportional. Skattemyndighedernes tilbagekaldelse af tilladelsen til skattefri omstrukturering var derfor berettiget. Skatteministeriet blev herefter frifundet. Tilbagekaldelse.	Dommen er anket til Østre Landsret.