Parter

A 

(v/advokat Phillipp N.  Quedens)

mod

Skatteministeriet Departementet

(advokat Mette Halmø Rasmussen)

Afsagt af byretsdommer:

Morten Larsen.

Sagens baggrund

A havde i 2014 og 2015 ansættelse som lønmodtager på en ungdomsskole. Han havde endvidere indtægtsgivende arbejde for G1-virksomhed. Arbejdet bestod dels i servicering af en tankstation, herunder transport af kontante pengebeløb fra tankstationen til bank, og dels af overvågning af priserne på brændstof på konkurrerende tankstationer i området. Sagen angår As fradrag for kørsel i forbindelse med ansættelsen på ungdomsskolen og arbejdet for G1-virksomhed efter ligningslovens § 9 B og § 9 C.

Skat traf den 6. april 2018 afgørelse om bl.a., at As selvangivne fradrag efter ligningslovens § 9 B på 65.829 kr. for indkomståret 2014 og 65.597 kr. for indkomståret 2015 ikke kunne godkendes, idet Skat nedsatte fradragene til henholdsvis 3.357 kr. og 3.330 kr. A indbragte afgørelsen for Skatteankenævn Fredensborg, der ved afgørelse af 7. juni 2019 godkendte fradrag for erhvervsmæssig kørsel efter ligningslovens § 9 B med 28.355 kr. for 2014 og 28.209 kr. for 2015 for kørsel fra tankstationen til bank og kørsel mellem tankstationer. Skatteankenævnet meddelte endvidere A fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C for kørsel mellem bopæl og arbejdspladser med 6.265 kr. for 2014 og 6.070 kr. for 2015.

A har den 2. juli 2019 indbragt sagen for retten, jf. skatteforvaltningslovens § 48 og § 49.

Parternes påstande

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes for indkomst året 2014 at anerkende fradrag for erhvervsmæssig kørsel, jf. ligningslovens § 9 B kr. 62.472, subsidiært fradrag for befordring jf. ligningslovens § 9C for samme beløb og for indkomståret 2015 at anerkende fradrag for erhvervsmæssig kørsel jf. ligningslovens § 9 B for kr. 62.267, subsidiært fradrag for befordring, jf. ligningslovens § 9 C for samme beløb.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

A sendte i sin virksomhed G2 månedligt i 2014 og 2015 fakturaer til G1-virksomhed med krav om betaling af et grundbeløb på 3.600 kr. med tillæg af et beløb på 1,5 øre pr. liter solgt brændstof samt "Kørsel", der blev afregnet med kilometertaksten, der har ligget på omkring 3,75 kr. i perioden, ganget med et fast kilometerantal på 450. Fakturabeløbene er indtægtsført i virksomheden for 2014 og 2015. Der er endvidere månedlig for de to år sket udgiftsførelse af "Kilometerpenge", som efter det oplyste er opgjort på grundlag af det faktisk antal kørte kilometre. For 2014 udgør summen 65.830 kr. og for 2015 65.697 kr. Disse beløb svarer til påstandsbeløbene med efter fratræk af de fradrag, som blev godkendt af Skat i afgørelsen af 18. april 2018.

Af skatteankenævnets afgørelse af 7. juni 2019 fremgår bl.a.: "….

Klageren driver virksomheden G2 med cvr-nr. ...11 i personligt regi. Virksomheden består af tre aktiviteter: serviceaftale med G1-virksomhed, salg af brænde og solcellevirksomhed.

Virksomheden drives ved siden af klagerens arbejde som souschef på en ungdomsbolig. Klagerens indtægter fra sit arbejdet har været 509.269 kr. i indkomståret 2014, 526.061 kr. i indkomståret 2015 og 561.699 kr. i indkomståret 2016.

Aftale med G1-virksomhed

Klageren indgik i 2012 en serviceaftale med G1-virksomhed tankstationen i Y1-by. Aftalen gik bl.a. ud på, at klageren sidst på dagen skulle tømme den på anlægget opstillede automat for penge og indsætte disse i den af G1-virksomhed anviste bank samt observere og indrapportere de af G1-virksomhed angivne konkurrenters priser min. 2 gange dagligt i tidsrummene kl. 06.30-07.30 og kl. 14.00-15.30 på hverdage og i weekender og helligdage i tidsrummene kl. 7.30-8.30 og kl. 14.00-15.30.

Som en del af aftalen kørte klageren hver morgen fra hjemmet på Y2-adresse,Y1-by, til G1-virksomhed, Y3-adresse, Y1-by og derfra til G3-virksomhed, Y4-adresse, Y1-by, G6-virksomhed, Y5-adresse, Y1-by, G4-virksomhed, Y6-adresse, Y1-by, G3-virksomhed, Y7-adresse, Y1-by, G5-virksomhed, Y8-adresse, Y1-BY, G6-virksomhed, Y9-adresse, Y1-by, og hjem igen til Y2adresse, Y1-by. Klageren havde 4,2 km mellem dennes bopæl og G1-virksomhed, 7,2 km mellem G1-virksomhed og de konkurrerende tankstationer og 6 km mellem den sidste tankstation og bopælen. Klageren kørte på hverdage endvidere 5 km fra dennes bopæl til fuldtidsarbejdet på Y10-adresse, Y1-by.

Klageren har oplyst, at han om eftermiddagen på hverdage kørte fra fuldtidsarbejdet på Y10-adresse, Y1-by, til G6-virksomhed på Y9-adresse, Y1-by og videre til G1-virksomhed, Y3-adresse, Y1-by, G3-virksomhed, Y4-adresse, Y1-by, G6-virksomhed, Y5-adresse, Y1-by, G4-virksomhed,Y6-adresse, Y1-by, G3-virksomhed, Y7-adresse, Y1-by, G5-virksomhed, Y8-adresse, Y1-by og hjem igen til Y2-adresse, Y1-by. Klageren havde l km mellem fuldtidsarbejdet til G6-virksomhed, 4,9 km mellem G1-virksomhed og de øvrige tankstationer og 6,3 km mellem G5-virksomhed og klagerens bopæl, l weekender/ helligdage og på dage med ferie fra fuldtidsarbejdet har klagerens eftermiddagskørsel været svarende til klagerens morgenkørsel foruden kørslen fra bopæl til fuldtidsarbejdet.

Klageren kørte efter dennes oplysninger om aftenen fra bopælen til G1-virksomhed, og derfra til bankboksen på Y11-adresse, Y1-by, og videre til G3-virksomhed, G6-virksomhed, G4-virksomhed, G3-virksomhed, G5-virksomhed, G6-virksomhed og hjem igen. Klageren havde 7,8 km mellem bankboksen og de øvrige tankstationer.

Klageren har til kørslen anvendt en Volkswagen Caravelle og en Skoda Fabia. Klageren har til SKAT oplyst, at Volkswagen Caravelle i henhold til bilens synsrapport har kørt 27.000 km i 2014-2015 og at Skoda Fabia har kørt 132.000 km på 4 år. Klagerens samlever har i de pågældende år også anvendt bilerne.

Klageren har i henhold til kørselsregnskaberne haft 214 dage med hverdagskørsler og 151 dage med weekend-/ feriekørsler i 2014. l 2015 havde klageren 203 dage med hverdagskørsler og 162 dage med weekend-/ feriekørsler.

Klageren fik i 2014 og 2015 udbetalt et månedligt grundbeløb, en provision beregnet på grundlag af antal solgte liter brændstof samt et fast månedligt beløb til dækning af kørsel på 450 km.

…

Skatteankenævn Fredensborgs afgørelse

Kørsel

Selvstændige erhvervsdrivende og andre med indtægtsgivende arbejde, der ikke er lønmodtagere, kan foretage fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring efter ligningslovens § 9B, stk. l, som omfatter:

a)  befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder,

b)  befordring mellem arbejdspladser og

c)  befordring inden for samme arbejdsplads.

Af ligningslovens § 9B, stk. 2 fremgår, at når der er forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage, siden den pågældende sidst har været på en arbejdsplads som nævnt i stk. l, litra a, påbegyndes en ny 60-dages periode.

Det er en betingelse for fradrag, at der er afholdt udgifter, og at befordringen er erhvervsmæssig efter ligningslovens § 9B. Fradraget foretages i den personlige indkomst.

Selvstændige erhvervsdrivende kan vælge mellem at foretage fradrag enten for den andel af de faktiske kørselsudgifter, der vedrører den erhvervsmæssige kørsel, eller fradrag efter Skatterådets kilometersatser for godtgørelse af erhvervsmæssig befordring.

Hvis et kørselsregnskab skal danne grundlag ved opgørelsen af fradrag for erhvervsmæssig kørsel, skal det opfylde følgende formkrav:

-        hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning

-        datoen for kørslen

-        den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel

-        bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabet rigtighed

I det konkrete tilfælde lægges det af klageren fremlagte kilometerregnskab til grund. Der er henset til, at klageren har noteret kørslen med angivelse af dato og antal kilometer samt samlede kørte kilometer for husstandens biler. Det skal dog bemærkes, at klageren ikke fremadrettet kan forvente, at tilsvarende regnskaber vil blive godkendt, da det bør angives hvilken bil, kørslen er foregået i, særligt i de tilfælde, hvor flere biler anvendes.

Det er nævnets opfattelse, at G1-virksomhed skal betragtes som en fast arbejdsplads. Klageren har en aftale med G1-virksomhed om at udføre en række opgaver på tankstationen. Klageren kan dog ikke få fradrag for befordringen mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads efter ligningslovens § 9B, stk. l, litra a, idet klageren allerede indgik serviceaftalen med G1-virksomhed i 2012 og således inden l. januar 2014 anses at have kørt mellem bopælen og arbejdspladsen i 60 arbejdsdage indenfor de forudgående 12 måneder og perioden med denne kørsel ikke har været afbrudt af en periode på 60 dage jævnfør ligningslovens § 9B, stk. 2. Dette gælder også kørsel mellem klagerens fuldtidsarbejdsplads og tankstationer.

Klageren har i henhold til kørselsregnskabet beregnet al kørsel fra bopæl til tankstationerne, kørsel mellem tankstationerne og hjem igen samt kørsel fra fuldtidsarbejdet til tankstationer og hjem igen for erhvervsmæssig kørsel. Skatteankenævnet finder, jævnfør ovenfor, at ikke al denne kørsel kan betragtes som erhvervsmæssig.

Kørsel mellem tankstationer anses for erhvervsmæssig i henhold til ligningslovens § 9B, stk. l litra b.

Klagerens kørselsrute har i 2014 og 2015 været afhængig af, om kørslen er sket på hverdage eller i weekender/ ferieperioder fra fuldtidsarbejdet.

Under henvisning til klagerens beskrivelse af sin rute, kan hans hverdagskørsel skitseres på følgende vis:

	Morgen	Eftermiddag	Aften	Fradrag opgøres efter ligningslovens §
Fra bopæl til G1- virksomhed Fra fuldtidsarbejde til første tankstation	4,2 km	1 km	4,2 km	9C
Fra bopæl til fuldtidsarbejde	5 km			9C
Mellem G1- virksomhed og de øvrige tankstationer/ Mellem G1- virksomhed, bank og øvrige tankstationer	7,2 km	4,9 km	7,8 km	9B
Fra sidste tankstation til bopæl	6 km	6,3 km	6 km	9C

Under henvisning til klagerens beskrivelse af sin rute, kan hans weekendkørsel skitseres på følgende vis:

	Morgen	Eftermiddag	Aften	Fradrag opgøres efter ligningslovens §
Fra bopæl til G1-virksomhed	4,2 km	4,2 km	4,2 km	9c
Mellem G1-virksomhed og de øvrige tankstationer / Mellem G1-virksomhed, bank og øvrige tankstationer	7,2 km	7,2 km	7,8 km	9B
Fra sidste tankstation til bopæl	6 km	6 km	6 km	9C

Der anerkendes således fradrag for erhvervsmæssig kørsel på hverdage med 20 km og i weekender med 22 km.

Der kan således godkendes erhvervsmæssig kørsel efter ligningslovens § 9B, stk. l, litra b, i indkomståret 2014 for 7.602 km og i indkomståret 2015 for 7.626 km. Satserne i 2014 og 2015 udgjorde henholdsvis 3,73 kr. pr. km og 3,70 kr. pr. km op til 20.000 km, svarende til fradrag i indkomståret 2014 på 28.355 kr. og 28.209 kr. i indkomståret 2015. Der er tale om fradrag i virksomhedens resultat.

Efter ligningslovens § 9C, stk. 1-3, kan der foretages fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og en arbejdsplads. Normalfradraget beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel ud fra satser, der fastsættes af Ligningsrådet, Det er uden betydning for fradraget, hvordan befordringen foretages.

Det er nævnets vurdering, at klageren er berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9C for kørslen mellem klagerens bopæl og G1-virksomhed, kørslen mellem den sidste tankstation og bopæl, kørslen mellem bopæl og klagerens fuldtidsarbejde samt kørslen mellem fuldtidsarbejdet og den første tankstation.

l henhold til ovenstående oplysninger om klagerens kørslen, har klageren på hverdage haft sammenlagt 33 km mellem bopæl og G1-virksomhed, mellem den sidste tankstation og bopæl og mellem bopælen og fuldtidsarbejdet. Klageren har på weekender/feriedage fra fuldtidsarbejdet haft 31 km fra bopæl til G1-virksomhed og mellem sidste tankstation og bopæl.

Der kan godkendes fradrag efter ligningslovens § 9C i indkomståret 2014 således:

Hverdage:

Daglig kørsel:

0-24 km 0 kr.

24-33 km =9 km a 2,10 kr. = 18,90 kr. pr. dag i 214 dage = 4.045 kr.

Weekend/ferieperioder:

Daglig kørsel:

0-24 km 0 kr.

24-31 km= 7 km a 2,10 kr. = 14,70 kr. pr. dag i 151 dage = 2.220 kr.

Samlet fradrag for befordring efter ligningslovens § 9C i 2014 udgør 6.265 kr. Der er tale om et ligningsmæssigt fradrag.

Der kan godkendes fradrag efter ligningslovens § 9C i indkomståret 2015 således:

Hverdage:

Daglig kørsel:

0-24 km 0 kr.

24-33 km =9 km a 2,05 kr. = 18,45 kr pr. dag i 203 dage = 3.745 kr.

Weekend/ferieperioder:

Daglig kørsel:

0-24 km 0 kr.

24-31 km =7 km a 2,05 kr. = 14,35 kr. pr. dag i 162 dage = 2.325 kr.

Samlet fradrag for befordring efter ligningslovens § 9C i 2015 udgør 6.070 kr. Der er tale om et ligningsmæssigt fradrag."

…."

Forklaring

A har forklaret, at han har fast ansættelse på en ungdomsskole. Han er viceskoleleder og arbejder bl.a. med ansættelse af lærere og udvikling af nye kurser. I 2012 blev han spurgt, om han også ville arbejde for G1-virksomhed. Der er et par kilometer fra boligen til tanken, som han har ansvaret for, og omkring 1 kilometer fra skolen til tanken. Det er en ubemandet tank. Han kører rundt og registrerer priser på andre selskabers tankstationer i området. Det er 5 - 7 tanke, såsom G7- virksomhed, G3- virksomhed og G4-virksomhed. Han indberetter priserne til G1-virksomhed med henblik på, at der kan holdes en skarp pris på hans egen tank. Det er G1-virksomhed, der foretager den konkrete regulering af priserne på hans egen tank. Han begynder den første tur omkring kl. 6. Han kører forbi den tankstation, han selv har ansvaret for. Han kører herefter rundt til de andre tankstationer og indberetter priserne. Han kører hjem, går i bad, får børnene sendt i skole og kører derefter selv på arbejde på skolen. Han ville nok cykle til skolen, hvis han ikke også arbejdede for G1-virksomhed. Han har fri omkring kl. 14 - 16 og kører derefter fra skolen rundt og registrerer priserne på de andre tankstationer. Han servicerer herefter den tank, han selv har ansvaret for. Det består i renholdelse, udskiftning  af handsker mv. Om aftenen - i tidsrummet fra kl. 20 - 23 kører han på ny rundt og kontrollerer de andre selskabers priser. Han kommer igen forbi den tank, han selv har ansvaret for. Han ser bl.a. efter om alt er i orden. Der lå førhen en del papir, der skulle fjernes. Det gør der ikke mere. Han får kørselsgodtgørelse fra G1-virksomhed svarende til 450 km om måneden. Kørselsgodtgørelsen opgøres efter statens takster. Han har kørt i en folkevognsbus. Han har også kørt i sin kones Skoda. Han har brugt bilerne til den beskrevne kørsel.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"… Det bemærkes, at nærværende sag vedrører påklage af en afgørelse fra Skatteankenævnet Fredensborg, hvorefter sagsøger har fået delvis medhold. Sagsgenstanden udgør herefter differencen mellem sagsøgers opfattelse for 2014 kr. 62.472 med fradrag af Skatteankenævnets afgørelse kr. 28.355 og fradrag jf. § 9C kr. 6.265 eller kr. 27.852 og for skatteåret 2015 sagsøgers krav kr.62.267 med fradrag af det af Skatteankenævnet anerkendte beløb kr. 28.209 og fradrag efter ligningslovens § 9C kr. 6.070 eller kr. 27.988 således at det samlede fradrag for de 2 år andrager kr. 55.840, heraf en skatteværdi anslået kr. 27.920, således at retsafgiften skal udgøre kr. 500.

Sagen er udtaget af småsagsprocessen.

SAGENS FORHOLD:

Sagsøgeren i nærværende sag er en kombination af selvstændig erhvervsdrivende og lønmodtager, idet sagsøger er ansat i Y12-kommune i et meget selvstændigt job (pasning af børn og unge). Sagsøger har endvidere i de relevante perioder været ansat hos G1-virksomhed som tankpasser mv. Herudover har sagsøger drevet anden selvstændig virksomhed vedrørende brændesalg mv.

Det bemærkes allerede her, at spørgsmålet om brændesalg ikke indgår i nærværende sag.

SKAT traf den 8. april 2018 afgørelse over diverse spørgsmål vedrørende transportfradrag for indkomstårene 2014 og 2015 (bilag 1), hvilken afgørelse rettidigt blev indbragt for Skatteankenævn Fredensborg, der herefter den 7. juni 2019 (bilag 2) traf afgørelse i den samlede sag, hvoraf således dele, det vil sige de dele der vedrører spørgsmålet om transport-fradrag for erhvervsmæssig kørsel mv. er indbragt for Retten.

Det bemærkes, at tidsfristen for indbringelse af sagen er 3 mdr. fra d. 7. juni 2019, således at afgørelsen rettidigt er indbragt for Byretten for Helsingør i 1. instans.

Spørgsmålet i sagen

Spørgsmålet i sagen, der er reelt identisk for indkomstårene 2014 og 2015, vedrører det forhold, at sagsøger, der jf. ansættelsesaftalen med G1-virksomhed skulle passe en tankstation 4,2 km fra sin bopæl tilhørende G1-virksomhed og spørgsmålet om fradrag i forbindelse med transport til og fra tankstationen.

Sagsøgers opgave var at passe stationen og herunder foretage opfyldning af servietter, handsker, rengøring, renholdelse osv., ligesom sagsøger, efter særskilt aftale med G1-virksomhed, også er særskilt betaling, har forestået andre arbejder i form af maling, yderligere vedligeholdelse, græsslåning mv. omkring tankstationen. Herudover skulle sagsøger foretage kontrolaflæsninger hos en række andre tankstationer tilhørende andre udbydere af benzin mv. med henblik på at sikre, at der var angivet korrekte konkurrencedygtige priser for G1-virksomhed på dette selskabs benzinstandere. Sagens spørgsmål vedrører det forhold, at sagsøger har krævet fradrag for erhvervsmæssig kørsel for kørsel fra tankstationen til de forskellige kontrolstationer 3 x dagligt, dette arbejde efter aftale med G1-virksomhed.

Det kan som ubestridt lægges til grund, at sagsøger, med variable beløb svarende til statens takster for kørsel, fra G1-virksomhed hver måned i de respektive indkomstår har modtaget et beløb svarende til 450 km. kørsel ud over sin almindelige løn, hvilket beløb, inklusive moms, er indgået i sagsøgers regnskab og momsregnskab som selvstændig erhvervsdrivende og således er blevet beskattet.

Det sagsøger overordnet gør gældende, at han for at opretholde indtægten har været nødvendigt for ham at foretage de pågældende kørsler til de respektive stationer efter aftale med G1-virksomhed 3 x dagligt og at han derfor efter statens takster på tilsvarende vis skal have fradrag for den kørsel, han har udført.

For indkomstårene 2014 er fremlagt resultatopgørelse som bilag 3, idet der henvises til de sidste sider, specifikation med kørselsopgørelse og hvoraf fremgår, at der i dette indkomstår er kørt 17.696 km svarende til et fradrag på kr. 65.829 og for indkomståret 2015 bilag 4, hvoraf der tilsvarende fremgår en kørsel på 17.756 km svarende til et ønsket fradrag kr. 65.697.

Kørselsforholdene

Det kan af den indbragte afgørelse (særligt siderne 16-18) lægges til grund, at der er enighed mellem parterne om, at kørsel mellem tankstationer må anses for erhvervsmæssig jf. ligningslovens § 9B, stk. 1, litra b.

Tvistepunktet er herefter i hvilket omfang der skal ske fradrag/godkendelse for erhvervsmæssig kørsel, idet sagsøgte har godkendt, for indkomståret 2014 7.602 km og for indkomståret 2015 7.626 km, hvilket svarer til ca. 40% af den af sagsøger, jf. bilag 3 og 4, afholdte kørsel.

Et af tvistepunkterne er herefter opgørelsen side 18/21, idet der her indregnes et bundfradrag på 24 km i den daglige kørsel. Dette er efter sagsøgers opfattelse forkert, idet man alene kan, som fradrag, tage den aktuelle kørsel mellem bopæl og arbejdsstedet (ca. 1200 meter), hvorefter kørsel fra arbejdsstedet rundt til de forskellige stationer må betragtes som erhvervsmæssig kørsel og at denne kørsel herefter ikke kan indeholdes i "det daglige bundfradrag". Dette giver en difference på 22,8 km pr. dag og det er reelt heri, hele forskellen findes.

Der skal således ikke som angivet af SKAT gives fradrag for 9 km. pr. dag, men derimod fradrag for 32 km pr. dag.

Begrundelsen herfor er, at sagsøger jo blot kunne have haft et arbejde, hvor han havde kørt til selve arbejdspladsen (den konkrete tankstation), 4,2 km og herefter ikke havde haft yderligere transportudgifter hvis arbejdet havde været lokaliseret til alene denne station. Dette er som angivet ikke tilfældet, idet sagsøger fra stationen skulle foretage de tre daglige kørsler af rute til de andre tankstationer. Denne samlede kørsel må betragtes som erhvervsmæssig kørsel og der skal således ydes fuldt fradrag.

Forholdene omkring kørslen:

Det kan, forudsætningsvist ubestridt, lægges til grund, at sagsøger har foretaget 2 kørsler mellem hjem og arbejde (første kørsel til tankstationen og sidste kørsel retur derfra) og således at det herefter er sagsøgers standpunkt, at de andre kørsler mellem tankstationerne er at betragte som erhvervsmæssig kørsel jfr. § 9 B og også jfr. Skatteankenævnets afgørelse refereres side 17/21 over midten hvor også Skatteankenævnet netop kommer frem til, at kørsel mellem G1-virksomhed og de øvrige tankstationer såvel weekend som hverdage skal rubriceres under ligningslovens § 9 B stk. 1 litra B.

Der foreligger her efter sagsøgers opfattelse en begunstigende forvaltningsakt i det omfang, at sagsøgte i svarskriftet i øvrigt måtte have ret i, at intet af kørslen kan rubriceres under § 9 B. Sagsøger forstår sagsøgtes svarskrift anbringender side 5/7 anbringende 3, at sagsøgte er enig i, at Skatteankenævnets afgørelse på dette punkt ikke skal ændres.

Det resterende spørgsmål i sagen er herefter hvorvidt anden kørsel skal rubriceres under § 9 B som erhvervsmæssig kørsel eller under § 9 C som befordringsfradrag.

Det er her sagsøgers standpunkt, at det ikke skal rubriceres under befordringsfradrag. Befordringsfradrag er, med deraf følgende bundfradrag på 20 km. alene at beregne i forhold til kørsel mellem bopæl og arbejdsplads og retur og således at kørslerne fra arbejdspladsen til andre arbejdspladser (tankstationer) ikke indregnes. Disse kørsler, imellem tankstationerne, skal derimod rubriceres under § 9 B.

Sagens næste hovedproblem er i hvilket omfang, der skal foretages et bundfradrag på 20 km. pr. daglig kørsel mellem hjem og arbejde. Det er her lovens udgangspunkt, at dette antal km. skal fratrækkes og den skattemæssige konsekvens heraf er, at sagsøger ikke får fradrag for kørsel mellem hjem og arbejde (tankstation) og retur fra tankstation til hjemmet, idet den samlede kørsel her er under 20 km.

Det fastholdes derimod, at den anden kørsel, det vil sige kørsel, således som det er beskrevet i stævningens side 3 over midten, ligeledes skal betragtes som værende omfattet af § 9 B stk. 1 litra B og give et tilsvarende fradrag således at der ikke her kan indregnes et bundfradrag på 24 km. pr. døgn.

Dette skyldes, at dette bundfradrag alene kan anvendes i forhold til kørsel fra bopæl til første arbejdsplads og retur fra sidste arbejdsplads til bopæl, men ikke i forhold til kørsel mellem arbejdspladser, ej heller mellem fuldtidsjob og tankstationerne. Dette skal i det hele betragtes som erhvervsmæssig kørsel."

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"… Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at han er berettiget til yderligere fradrag efter ligningslovens § 9 B eller ligningslovens § 9 C end det, Skatteankenævn Fredensborg allerede har meddelt ham ved den indbragte afgørelse (bilag 2).

Skatteankenævn Fredensborg har indrømmet sagsøgeren fradrag efter ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra b, for den del af kørslen som er foretaget mellem de forskellige tankstationer og banken (bilag 2, side 17, 7. afsnit) svarende til række 3 og 6 i de ovenstående tabeller.

Som anført i det ovenstående har sagsøgeren også under denne sag gjort en række anbringender gældende vedrørende kørslen mellem de forskellige tankstationer og banken (påstandsdokumentet, side 2, 6. afsnit, samt side 3, 7. afsnit- sidste afsnit), selvom sagsøgeren allerede har fået fradrag for denne kørsel. Sagsøgeren kan ikke få fradrag for den samme kørsel to gange.

Sagsøgeren er tilmed indrømmet fradrag, til trods for sagsøgeren ikke opfylder betingelserne for fradrag efter ligningslovens § 9 B, idet kørebogen ikke er ført i overensstemmelse med betingelserne efter bekendtgørelse nr. 173 af 23. marts 2000 om rejse og befordringsgodtgørelse (bilag 2, side 16, 5. afsnit - 6. afsnit). Allerede derfor er sagsøgeren ikke berettiget til yderligere fradrag efter ligningslovens § 9 B.

Skatteankenævn Fredensborg har desuden indrømmet sagsøgeren fradrag efter ligningslovens § 9 C for kørsel mellem bopæl og første tankstation/fuldtidsarbejde, sidste tankstation/fuldtidsarbejde og bopæl, samt mellem tankstation og fuldtidsarbejde, i det omfang kørslen oversteg 24 km pr. arbejdsdag svarende til række 1-2, 4-5 og 7.

Sagsøgeren ses under skriftvekslingen (bl.a. processkrift 1, side 1, 2. afsnit) at have anerkendt, at kørslen mellem sagsøgerens hjem og arbejdspladserne er omfattet af ligningslovens § 9 C om befordringsfradrag.

Der er således enighed mellem sagens parter om, at sagsøgerens kørsel mellem bopæl og tankstation samt mellem bopæl og sagsøgerens fuldtidsarbejde ikke berettiger til yderligere fradrag efter ligningslovens § 9 B, stk. 1.

Der ses ligeledes at være enighed om, at kørslen ikke berettiger til yderligere fradrag efter ligningslovens § 9 C, da der allerede er meddelt fradrag for kørslen fratrukket 24 km (bl.a. replikken, side 2, 2. afsnit). Det følger da også af ligningslovens § 9 C, stk. 2, at fradrag kun kan foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer.

Herefter består uenigheden mellem sagens parter i, hvorvidt kørslen mellem fuldtidsarbejdet og den første/ sidste tankstation, er omfattet af ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra b (bl.a. påstandsdokumentet, side 4, 5. afsnit).

Det følger af ligningslovens § 9 B, stk. 1, at udgifter til befordring kan fratrækkes den skattepligtige indkomst, såfremt der er tale om erhvervsmæssig kørsel, i form af enten:

a)  befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder,

b)  befordring mellem arbejdspladser,

c)  befordring inden for samme arbejdsplads.

Sagsøgeren har indtaget det standpunkt, at sagsøgeren i en situation, hvor han har haft kørsel mellem forskellige arbejdspladser for forskellige arbejdsgiver, har krav på fradrag for denne kørsel efter ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra b (processkrift 1, side 1, 2. afsnit - side 1, 6. afsnit).

Sådan skal bestemmelsen ikke fortolkes.

Når sagsøgeren kører imellem sit arbejde som lønmodtager på en ungdomsbolig og sit arbejde på tankstationen som selvstændig erhvervsdrivende, er der ikke tale om erhvervsmæssig kørsel efter ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra b. Man kan ikke efter litra b fratrække udgifterne ved, at man som lønmodtager kører på arbejde.

Der er tale om, at sagsøgeren kører på arbejde to gange. For en sådan kørsel er sagsøgeren alene berettiget til et "almindeligt" befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, idet han har kørt mere end 60 gange, jf. § 9 B, stk. 1, litra a.

Der er heller ikke tale om "flere arbejdspladser" i ligningslovens § 9 B’ forstand, når sagsøgeren skifter imellem at være henholdsvis lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende, og når arbejdet udføres for forskellige arbejdsgivere/opdragsgivere.

Det følger således også af forarbejderne til ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra b (lovforslag nr. 285 af 19. maj 1993, de særlige bemærkninger til § 1, nr. 4), at:

"For lønmodtageres befordring mellem flere arbejdspladser forudsættes, at arbejdet på arbejdspladserne udføres for samme arbejdsgiver."

En lønmodtager kan med andre ord kun anvende ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra b, hvis han kører mellem flere arbejdspladser for samme arbejdsgiver. Hvis en lønmodtager i øvrigt kører til eller fra sin arbejdsplads, så kan dette ikke berettige til fradrag efter litra b.

Sagsøgeren opfylder således ikke betingelserne i ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra b, og der er dermed ikke grundlag for at meddele ham yderligere fradrag efter denne bestemmelse.

Befordring mellem bopæl og sædvanlig arbejdsplads eller mellem flere arbejdspladser, der ikke opfylder betingelserne i ligningslovens § 9 B, kan i stedet fratrækkes i overensstemmelse med betingelserne i ligningslovens § 9 C (befordringsfradrag), hvilket da også allerede er sket, jf. bilag 2, side 17, 2. sidste afsnit.

Det bemærkes desuden, at ingen af de øvrige betingelser i ligningslovens § 9 B, stk. 1, er opfyldt.

Det er ubestridt, at sagsøgeren allerede i indkomståret 2014 havde kørt mere end 60 dage indenfor de sidste 12 måneder mellem bopæl, G1-virksomhed tanken og hans fuldtidsarbejde. Sagsøgeren indgik serviceaftalen med G1virksomhed i 2012, og der foreligger ingen oplysninger om, at kørslen skulle have været afbrudt af en periode på 60 dage, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 2. Kørslen kan således ikke kvalificeres som erhvervsmæssig efter ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra a.

Kørslen kan heller ikke kvalificeres under ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra c, idet der ikke er tale om befordring inden for samme arbejdsplads.

Ingen af betingelserne i ligningslovens § 9 B, stk. 1, er således opfyldt i nærværende sag…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Efter ligningslovens § 9 B, stk. 1, kan udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads, som foretages af en erhvervsdrivende, fradrages ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, hvis der er tale om a) befordring i indtil 60 arbejdsdage inden for den forudgående 12 måneder, b) befordring mellem arbejdspladser eller c) befordring inden for samme arbejdsplads. Fradrag kan ske med de faktiske udgifter eller med takster, der er fastsat af skattemyndighederne. Fradraget sker i den personlige indkomst.

Af ligningslovens § 9 C, stk. 1, fremgår, at der ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan ske fradrag for befordring frem og tilbage mellem bopæl og arbejdsplads beregnet efter den normale transportvej og en kilometertakst, der fastsættes af skattemyndighederne. Fradrag kan dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 2. Der er tale om et ligningsmæssigt fradrag.

Retten har forstået, at As hovedsynspunkt under sagen er, at han er berettiget til at henføre al kørsel i forbindelse med ansættelsen på ungdomsskolen og arbejdet for G1-virksomhed henført enten under ligningslovens § 9 B, stk. 1, eller § 9 C, stk. 1, med de i påstanden nævnte beløb.

Retten finder efter ordlyden af de anførte bestemmelser sammenholdt med oplysningerne om As kørselsmønster i forbindelse med det indtægtsgivende arbejde for G1-virksomhed og ansættelsen som lønmodtager på ungdomsskolen ikke, at dette synspunkt kan tages til følge.

Efter oplysningerne om kørselsmønsteret er retten endvidere enig i, at befordringen er opdelt på de to omhandlede bestemmelser, som sket i skatteankenævnets afgørelse af 7. juni 2020. Herefter, og da der ikke foreligger oplysninger, der giver grundlag for at tilsidesætte de beløbsmæssige opgørelser, tiltræder retten skatteankenævnets begrundelse og resultat. Skatteministeriet frifindes derfor.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1. Sagens værdi er omkring 30.000 kr. Herefter fastsættes sagsomkostningerne til 18.000 kr. til dækning af advokatudgift, jf. retsplejelovens § 316, stk. 1. Salæret er opgjort inklusiv moms.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale 20.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a.