Regel
Efter SEL § 8 C, stk. 1, nr. 1, litra f, er der en situation med et hybridt mismatch, når en fikseret intern betaling mellem enheden og det faste driftssted eller mellem to eller flere faste driftssteder af samme enhed giver anledning til fradrag uden medregning, og det pågældende mismatch skyldes den omstændighed, at der ses bort fra betalingen i henhold til lovgivningen i betalingsmodtagerens jurisdiktion.
Dette mismatchresultat udløses, når betalerens jurisdiktion opgør en fikseret betaling, der fradrages i betalerens skattepligtige indkomst, og hvor reglerne i betalingsmodtagerens jurisdiktion tilsidesætter betalingen, idet den f.eks. ikke anerkendes skatteretligt, og betalingen derfor ikke medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst. Der er dermed tale om et fradrag uden medregning.
De fikserede interne betalinger, der er omfattet af bestemmelsen, vil ikke være på baggrund af juridisk bindende aftaler mellem f.eks. hovedsædet og det faste driftssted om brug af immaterielle rettigheder med tilknyttede royaltybetalinger. Der er derimod alene tale om, at der i henhold til betalerens jurisdiktion bliver anset at være sket en betaling, hvilket i praksis kan fungere som en slags profitallokeringsmekanisme i betalerens jurisdiktion, som f.eks. henfører en del af foretagendets risiko og profit til hovedsædet i det andet land.
Det er en forudsætning, at den manglende medregning skyldes, at der ses bort fra betalingen hos betalingsmodtageren. Det er dermed et spørgsmål, om betalingen anerkendes i modtagerens jurisdiktion, og reglen finder således ikke anvendelse, hvis modtageren f.eks. er særskilt skattefritaget for sådanne betalinger i henhold til lokale regler.
Reglen om fikserede interne betalinger håndterer situationer, hvor der er forskelle på, hvordan landene skattemæssigt behandler transaktioner inden for selskabet f.eks. mellem hovedsædet og et fast driftssted. Faste driftssteder behandles skattemæssigt i høj grad som om, det faste driftssted var en selvstændig enhed (selvstændighedsfiktion). Graden af selvstændighed varierer imidlertid fra land til land og fra dobbeltbeskatningsoverenskomst til dobbeltbeskatningsoverenskomst. I visse tilfælde fikseres der f.eks. interne royaltybetalinger for anvendelse af rettigheder mellem hovedsædet og det faste driftssted - i andre tilfælde fikseres der ingen betalinger.
Forskellene kan medføre, at der opstår fradrag uden medregning. Det vil være tilfældet, hvis et fast driftssted har fradrag for en fikseret intern royaltybetaling, mens hovedsædet, som modtager betalingen, ikke skal medregne den fikserede interne betaling ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.
Bestemmelsen vil dog ikke finde anvendelse, hvis fradraget efter reglerne i det land, hvor det faste driftssted er hjemmehørende, alene anvendes i det faste driftssteds egen indkomst, når det faste driftssteds indkomst beskattes i begge lande. Bestemmelsen vil derimod finde anvendelse, i det omfang fradraget kan anvendes af andre selskaber f.eks. som led i en sambeskatning i det land, hvor det faste driftssted er beliggende.
Der er endvidere kun en situation med et hybridt mismatch, i det omfang fradraget sker i indkomst, som ikke er dobbelt medregnet indkomst. Se SEL § 8 C, stk. 3.
Bemærk
Der er kun tale om et hybridt mismatch, hvis mismatchet opstår mellem tilknyttede personer, mellem et skattesubjekt og en tilknyttet person, mellem enheden og det faste driftssted, mellem to eller flere faste driftssteder af samme enhed eller i forbindelse med et struktureret arrangement. Se SEL § 8 C, stk. 4.
For hybride mismatch omfattet af SEL § 8 C, stk. 1, nr. 1, litra f, er ejerskabskravet 25 pct. for tilknyttede personer, jf. SEL § 8 C, stk. 1, nr. 17.
Resultat
Når bestemmelsen finder anvendelse, imødegås det pågældende fradrag uden medregning ved SEL § 8 D, stk. 2, ved enten at nægte fradraget hos betaleren eller ved at medregne en tilsvarende indkomst hos betalingsmodtageren, afhængigt af den konkrete situation. Se herom afsnit C.D.2.4.7.3.
Eksempel:
Selskab DK er beliggende i Danmark. Selskab DK driver virksomhed i land B gennem filial DK, som udgør et fast driftssted i land B. Efter det danske territorialprincip bliver selskab DK ikke beskattet af indkomsten i filial DK, da filialen udgør et fast driftssted og beskattes i land B. Filial DK leverer serviceydelser til lokale kunder og anses efter reglerne i land B for at udnytte immaterielle rettigheder ejet af selskab DK i Danmark.
Efter reglerne i land B opgøres en værdi efter armslængdeprincippet for anvendelsen af de immaterielle rettigheder. Filial DK kan derfor fradrage fikserede royaltybetalinger i den skattepligtige indkomst i land B på baggrund af denne opgørelse.
I Danmark sker der ikke en tilsvarende medregning af de fikserede royaltybetalinger, da de immaterielle rettigheder, der knytter sig til de leverede serviceydelser i land B, anses for ejet af filial A. De fikserede royaltybetalinger anerkendes derfor ikke skatteretligt og kan ikke medregnes til selskab DKs skattepligtige indkomst, da der ikke er intern hjemmel til at beskatte sådanne betalinger. Forskellene i landenes regler i denne situation fører derfor til et fradrag uden medregning og dermed et hybridt mismatch.
Når bestemmelsen finder anvendelse, imødegås det pågældende fradrag uden medregning ved SEL § 8 D, stk. 2, ved at medregne den tilsvarende indkomst i selskab DK. Der skal dog kun medregnes en tilsvarende indkomst, i det omfang fradraget ikke nægtes i land B.
Se også