I SEL § 8 C, stk. 1, nr. 10, defineres begrebet finansielt instrument.
Ved finansielt instrument forstås ethvert instrument, i det omfang det giver anledning til afkast af finansiering eller egenkapital, som beskattes efter skattereglerne for gæld, egenkapital eller derivater i henhold til lovgivningen i enten betalingsmodtagerens eller betalerens jurisdiktion, og omfatter en hybrid overførsel.
Det er et finansielt instrument, der udløser hybride mismatch efter SEL § 8 C, stk. 1, nr. 1, litra a. Begrebet finansielt instrument indgår endvidere i de definerede begreber i SEL § 8 C, stk. 1, nr. 2, 11 og 12.
Finansielle instrumenter må forstås bredt og defineres ud fra, at beskatningen af instrumentets afkast sker efter skattereglerne for gæld, egenkapital eller derivater. Dette omfatter således også instrumenter, hvor betalingsmodtagerens og betalerens jurisdiktion kvalificerer og beskatter instrumentets afkast forskelligt. Dette kan være tilfældet, hvor betalingsmodtagerens jurisdiktion anser en betaling for at være afkast på egenkapital f.eks. udbytte, men hvor betalerens jurisdiktion anser det for at være betaling på gæld f.eks. renter.
Ved en hybrid overførsel forstås et arrangement til at overføre et finansielt instrument, hvor det underliggende afkast på det overførte finansielle instrument skattemæssigt behandles som samtidigt afledt af mere end én af parterne i dette arrangement. Se også SEL § 8 C, stk. 1, nr. 12.
Se også