Parter

A og BA

(advokat Hans Elgaard ved advokat Claus Rosenkilde)

mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af landsretsdommere

Ole Græsbøll Olesen, Peter Mørk Thomsen og Peter Rostgaard Ahleson (kst.)

Sagsfremstilling

Byrettens dom af 6. februar 2015 (BS lOH-492/2014) er med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 15. juni 2015 anket af A og BA med påstand som for byretten om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at de ved vurderingerne 2002-2006 af ejendommen beliggende ...1a (ejd.nr. ...), i medfør af vurderingslovens § 17 er berettiget til fradrag i grundværdien for forbedringer for udgifter til anlæg af kloakforsyning, og at sagen hjemvises til vurderingsmyndighederne til den beløbsmæssige opgørelse.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

A og BAs bolig blev efter det oplyste opført i 2000 af G2 og grunden har et areal på 86 m2. Der er på ejendommen opført en bolig i to etager til beboelse med et samlet boligareal på 108 m2. En oversigt over ejendommens og de omtvistede ledningers beliggenhed er medtaget i oversigtskortet, der er vedlagt som bifag til byrettens dom.

Der er mellem parterne enighed om, at de omtvistede kloakforsyningsledninger er anlagt på et tidspunkt i 1999, og at ledningerne på dette tidspunkt var beliggende inden for skelgrænsen af matrikel nr. 1b. Der er endvidere enighed om, at de omtvistede kloakforsyningsledninger i genoptagelsesårene er beliggende uden for skelgrænsen af matrikel nr. 1a, der ejes af A og BA .

Der har for landsretten været foretaget syn og skøn ved ingeniør JK, der har afgivet erklæring af 18. april 2016. Af syns-og skønserklæringens svar på spørgsmål 1 og 7 fremgår det blandt andet, at regnvands- og spildevandsledningerne ikke adskiller sig fra andre ledninger i tilsvarende bebyggelser. Det fremgår endvidere af skønsmandens besvarelse af spørgsmål 3 og 9 vedrørende en beskrivelse af de bygninger, som regn-og spildevandsledningerne forsyner, at ledningerne afleder henholdsvis regn-og spildevand fra 9 sammenbyggede boliger, der er placeret i en såkaldt tæt-lav bebyggelse, således at nr. 1A til 1E er sammenbyggede, og at nr. 1F til 1H er sammenbyggede. Endelig hedder det i skønsmandens besvarelse af spørgsmål IA og IE om mulighederne for at genanvende ledningerne, hvis den pågældende bebyggelse nedrives, og der etableres ny bebyggelse på grunden:

"...

Ja, det skønnes, at der i en tænkt situation, hvor bebyggelsen nedrives og der efterfølgende genopføres en ny, vil kunne genanvendes en del af de markerede ledninger.

Det må her forudsættes, at den nye bebyggelse ikke afviger meget i forhold til den nuværende, da de fysiske begrænsninger i samlet areal for tage og befæstede arealer vil være afgørende for om dimensioneringen af ledningerne er tilstrækkelig.

I forhold til grundarealets størrelse skønnes det, at en eventuelt ny bebyggelse ikke vil afvige væsentligt i forhold til den aktuelle vandføringsevne, da der antagelig ikke er mulighed for at øge bebyggelsesprocenten væsentligt.

...I en tænkt situation vil der skønsmæssigt kunne opstå den situation, at den fysiske udformning af en bebyggelse vil gøre det økonomisk urentabelt at genanvende ledningerne, ligesom det modsatte kunne være tilfældet, alt efter planløsning.

...Det samlede ledningstræk er begrænset, hvorfor det anlægsøkonomisk skønnes at være rentabelt at etablere nye ledninger generelt, hvis der opføres ny bebyggelse med anden planløsning end den nuværende.

..."

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres hovedanbringender for byretten og har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

A og BA har for landsretten supplerende gjort gældende, at syns-og skønserklæringen understøtter, at de omtvistede kloakforsyningsledninger har medført en stigning i grundens værdi i ubebygget stand. Skønsmanden har således anført, at ledningerne ikke adskiller sig fra andre ledninger i tilsvarende bebyggelser, og at ledningerne vil kunne genanvendes, hvis den eksisterende bebyggelse nedrives, og der opføres en ny bebyggelse.

Skatteministeriet har for landsretten supplerende gjort gældende, at syns-og skøns-erklæringen understøtter, at kloakanlægget på A og BAs ejendom ikke forbedrer grunden, og at forsyningsledningerne alene har værdi i forbindelse med den aktuelle bebyggelse.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen angår, om A og BA i henhold til dagældende vurderingslovs § 17 har ret til fradrag i grundværdien for udgifter til etablering af kloakledninger. Spørgsmålene i sagen er nærmere, om BA og A har godtgjort, at det omtvistede kloakanlæg udgør en grundforbedring i vurderingslovens § 17's forstand, og i givet fald om de tillige har godtgjort, at de har bekostet anlægget, jf. dagældende § 18, stk. 1.

Efter ordlyden i den dagældende vurderingslovs § 17 gives der fradrag i grundværdien for »forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien«. Det er i mangeårig administrativ praksis antaget, at der i hvert fald som altovervejende hovedregel kun foreligger en grundforbedring i bestemmelsens forstand, hvis der er tale om en foranstaltning (ændring) af materiel karakter, der forøger grundens handelsværdi. Højesteret har i dom af 25. maj 2012 (UfR 2012.2685) (SKM2012.350.HR) udtalt, at denne administrative praksis er i overensstemmelse med en naturlig sproglig forståelse af bestemmelsens ordlyd og med forarbejderne til bestemmelsen.

Grundværdien er værdien af grunden med grundforbedringer i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse, jf. lovens § 13, stk. 1. Der kan derfor kun gives fradrag efter den dagælgende § 17, hvis forbedringerne medfører en stigning af værdien af grunden i ubebygget stand. Der kan således ikke indrømmes fradrag efter § 17, hvis forbedringerne har en sådan integreret sammenhæng med byggeriet på grunden, at de kun har en reel værdi i forbindelse med byggeriet.

Parterne er enige om, at de omtvistede ledninger på etableringstidspunktet blev anlagt inden for skelgrænsen af den oprindelige matrikel på omkring 1.150 m2, men - i hvert fald i det væsentligste - uden for skelgrænsen i den efterfølgende udstykkede matrikel, som A og BAs bolig er beliggende på. Kloakanlægget blev udført i forbindelse med og er lagt og dimensioneret i overensstemmelse med byggeriet på grunden, således at kloakledningerne nøje løber langs de bygninger, der er opført på grunden. Efter indholdet af skønserklæringen må det endvidere lægges til grund, at ledningerne alene vil kunne genanvendes, hvis der på grunden skulle opføres en ny bebyggelse med en planløsning svarende til den eksisterende.

På denne baggrund finder landsretten det ikke godtgjort, at etableringen af de omtvistede kloakledninger har medført en stigning af værdien af grunden i ubebygget stand. Det er under de nævnte omstændigheder uden betydning, om afgørelsen heraf træffes på etablerings- eller vurderingstidspunktet.

Med disse bemærkninger stadfæstes byrettens dom.

Efter sagens udfald for landsretten skal A og BA betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet. Under hensyn til sagens værdi, forløb og karakter fastsættes omkostningerne til 38.552,50 kr., hvoraf 25.000 kr. skal dække Skatteministeriets rimelige udgifter til advokatbistand inkl. moms, mens 13.552,50 kr. skal dække Skatteministeriets udgifter i forbindelse med det afholdte syn og skøn.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A og BA in solidum inden 14 dage betale 38.552,50 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.