Indhold

Dette afsnit handler om indhentelse af oplysninger hos tredjemand efter skattekontrolloven. Afsnittet indeholder

• Regel
• Navngivne og ikke navngivne personer
• Oplysningspligt og skatteforvaltningens fristregler
• Retssikkerhedslov i relation til oplysningspligt
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Regel

Udover den direkte hjemmel til tvangsindgreb ved gennemførelse af kontrol af erhvervsdrivende, der fører regnskab, jf. SKL § 6, stk. 4, indeholder skattekontrolloven en lang række oplysningspligter for tredjemand, hvor tredjemand er forpligtet til at meddele oplysninger om en navngiven skattepligtig på Skatteforvaltningens anmodning herom.

Oplysningspligterne fremgår af SKL §§ 8 C, D eller G. Fælles for disse bestemmelser er, at oplysningerne skal være væsentlige for skattekontrollen. Skatteforvaltningen skal i videst mulige omfang først rette henvendelse til den skattepligtige selv for derigennem at få de ønskede oplysninger. Oplysningspligten må som udgangspunkt kun pålægges, hvis oplysningerne ikke kan skaffes fra den skattepligtige selv, eller formålet med kontrollen ville forspildes, hvis oplysningerne skulle indhentes fra den skattepligtige selv. Der gælder et proportionalitetsprincip, og Skatteforvaltningen skal begrunde sig anmodning om oplysningerne. Der må herved henses til

• at de pågældende oplysninger er af væsentlig betydning for skatteligningen, herunder spørgsmål om eventuel skattepligt her til landet,
• at den skattepligtige har et rimeligt krav på, at tredjemand ikke unødigt inddrages i den skattepligtiges mellemværende med Skatteforvaltningen, og
• at der ikke pålægges tredjemand unødige omkostninger, som ikke kan søges dækket hos den, hvorom oplysningerne vedrører.

Spørgsmålet skal afgøres konkret i hvert enkelt tilfælde af Skatteforvaltningen.

Efterkommer den pågældende tredjemand ikke en anmodning fra Skatteforvaltningen om udlevering af oplysninger, vil det være nødvendigt for Skatteforvaltningen at træffe afgørelse om, at tredjemanden har pligt til at meddele oplysningerne, jf. SKL § 9. Denne afgørelse kan - i modsætning til den første henvendelse - påklages. Klage skal indsendes til Skatteankestyrelsen.

Bemærk

Skatteforvaltningens anmodning om oplysninger efter SKL §§ 8 C, D eller G er en processuel beslutning, som led i sagsbehandlingen. En sådan anmodning kan ikke påklages til Skatteankestyrelsen. Får Skatteforvaltningen ikke oplysningerne, kan Skatteforvaltningen søge at gennemtvinge oplysningspligten efter SKL § 9 ved pålæg af daglige bøder. Et pålæg om daglige bøder efter SKL § 9 er en forvaltningsmæssig afgørelse, der kan påklages til Skatteankestyrelsen. Se SKM2013.458.LSR og SKM2013.698.LSR om en banks pligt til udlevering af kontooplysninger.

Det bemærkes, at oplysningspligten efter SKL §§ 8 C, D eller G er en lovregulereret oplysningsforpligtelse, der ikke fordrer en forvaltningsmæssig afgørelse efter SKL § 9.

Se også Ombudsmandens udtalelse i sag FOU nr. 2014.0010 om indhentelse af oplysninger efter SKL § 8 D og daglige bøder efter lovens § 9.

Navngivne og ikke navngivne personer

Det afgørende er, om den, der spørges til, er identificeret af Skatteforvaltningen, således at navnet kan anføres i begæringen. Kendes navnet ikke, er det påkrævet, at der indhentes en tilladelse fra Skatterådet efter SKL §§ 8 C, D eller G. Skatterådets tilladelse kræves, når oplysningspligten vedrører ikke navngivne personer dvs. en personkreds, som Skatteforvaltningen ikke kender fx et selskabs kundekreds eller leverandører mv. 

Bestemmelsen om Skatterådets godkendelse om oplysninger vedrørende unavngivne tager sigte på de tilfælde, hvor Skatteforvaltningen ønsker at lave stikprøvekontroller, brancheundersøgelser eller lignende, hvor der er tale om oplysninger vedrørende en eller flere unavngivne. Det er således Skatterådet, der qua dets lægmandskarakter og politiske sammensætning tager stilling til vigtigheden og proportionaliteten i det af Skatteforvaltningen fremsatte forslag.

Kender Skatteforvaltningen fx alene telefonnummeret uden at vide, hvem nummeret tilhører, er der ikke tale om en navngiven person. Hvis der er tale om et taletidskort, hvor et teleselskab ikke kender abonnenten, vil Skatteforvaltningen dog kunne indhente oplysninger, hvis der samtidig gives oplysninger om den person, som formodes at være indehaver af nummeret.

Skatterådets tilladelse til Skatteforvaltningen om at indhente oplysninger om unavngivne personer efter SKL §§ 8 C, D eller G er ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand, men en lovregulereret oplysningsforpligtelse, der ikke kan påklages til Skatteankestyrelsen. Efterkommes anmodningen ikke, kan Skatteforvaltningen søge at gennemtvinge oplysningspligten efter SKL § 9 ved pålæg af daglige bøder. Et pålæg om daglige bøder efter SKL § 9 er en forvaltningsmæssig afgørelse, der kan påklages til Skatteankestyrelsen.

Oplysningspligt og skatteforvaltningens fristregler

Fristreglerne i ►SFL §§ 26 og 27 ◄knytter sig alene til selve ansættelsen. Der er hverken i skattekontrolloven eller den øvrige skattelovgivning regler, der begrænser brugen af SKLs oplysningspligter i tid, dog med undtagelse af krav, der er forældede efter forældelseslovgivningen. Det er først, når resultatet af en kontrol fastslår, at der materielt kan foretages en forhøjelse, at SFLs fristregler bliver afgørende for, om der kan ske en ansættelsesændring. Skatteforvaltningen kan følgelig søge oplysninger og dokumenter tilvejebragt  - dels fra den skattepligtige selv, dels fra tredjemand - om det eller de indkomstår, der er udtaget til kontrol, selv om den ordinære ansættelsesfrist i ►SFL § 26 ◄er udløbet.

Typisk vil der ikke, før kontrollen er gennemført, være grundlag for at afgøre, om der ud over det materielle grundlag for en ansættelsesændring er grundlag for at gennemføre en ekstraordinær ansættelsesændring, jf. ►SFL § 27, stk. 1, nr. 5◄. 

Retssikkerhedslov i relation til oplysningspligt

Selv om der foreligger en konkret mistanke om strafbart forhold hos en skattepligtig, kan tredjemand pålægges oplysningspligt vedrørende den mistænkte, når oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end straf, fx oplysningspligt efter SKL § 8 C, § 8 D eller § 8 G, jf. RSL § 10, stk.2. Se i modsætning hertil RSL § 10, stk. 1, (forbud mod selvinkriminering). Se SKM2007.91.SKAT af 2. februar 2007.

Af forarbejderne til RSL § 10, stk. 2, fremgår bl.a. følgende:

"Bestemmelsen indebærer således for det første, at en tredjemand kan pålægges at meddele oplysninger om andre forhold end den formodede lovovertrædelse.

For det andet indebærer bestemmelsen, at myndighederne fortsat vil kunne pålægge tredjemand at meddele oplysninger om det eller de forhold, hvor der foreligger en konkret mistanke om en overtrædelse, hvis oplysningerne alene søges tilvejebragt med henblik på andre spørgsmål end fastsættelse af straf. 

Som eksempel kan nævnes tilfældle, hvor skattemyndighederne har mistanke om, at en person har afgivet urigtig selvangivelse for en bestemt periode. Skattemyndighederne vil efter den foreslåede bestemmelse være berettiget til med henblik på den løbende skattemæssige ligning at pålægge en selvstændig erhvervsdrivende tredjemand at meddele oplysninger om den omsætning, som vedkommende har haft med den mistænkte i den omhandlede periode."

Der henvises til en byretsdom. Efter at der forgæves var rettet henvendelse til skatteyderen selv med anmodning om kontooplysninger mv., var der tilvejebragt de pågældende oplysninger ved anmodning herom direkte til banken og skatteyderens forretningsforbindelse. Dette var lovligt, idet der var tale om oplysninger af væsentlig betydning for skatteligningen, jf. SKL § 8 D. Og da oplysningerne ikke var tilvejebragt med henblik på en straffesag, var tilvejebringelsen af oplysningerne fra tredjemand ikke i strid med reglerne i RSL § 10. Se SKM2014.209.BR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: