Indhold

Dette afsnit beskriver restanceinddrivelsesmyndighedens vurdering af, og stillingtagen, til rekonstruktionsforslaget.

Afsnittet indeholder:

  • Beskikkelse af en regnskabskyndig tillidsmand
  • Yderligere materiale
  • Restanceinddrivelsesmyndighedens vurdering af rekonstruktionsforslaget
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Beskikkelse af en regnskabskyndig tillidsmand

For restanceinddrivelsesmyndigheden er det afgørende, at det er midlertidigt insolvente, men overlevelsesdygtige virksomheder, der via rekonstruktionen får muligheden for at blive videreført. Til vurdering af om et fremsat rekonstruktionsforslag vil medføre en varig forbedring af virksomhedens økonomi, således virksomheden ikke kommer i restance igen umiddelbart efter en gennemført rekonstruktion, indgår de af rekonstruktøren fremsendte oplysninger.

Restanceinddrivelsesmyndigheden har mulighed for at anmode skifteretten om at beskikke en regnskabskyndig tillidsmand, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden selv, eller sammen med en eller flere kreditorer, repræsenterer mindst 25 % af det samlede beløb, der ville give stemmeret. Se konkurslovens § 11 e, stk. 6.

Restanceinddrivelsesmyndigheden vil anmode skifteretten om at beskikke en regnskabskyndig tillidsmand, hvis det materiale, som rekonstruktøren fremsender, ikke kan danne grundlag for en vurdering af, hvorvidt det fremsatte rekonstruktionsforslag vil medføre en varig forbedring af virksomhedens økonomi.

Yderligere materiale

Kravene til rekonstruktionsmaterialet i konkurslovens § 13 b vil ofte være et utilstrækkeligt grundlag, når restanceinddrivelsesmyndigheden skal bedømme en rekonstruktions rimelighed. Restanceinddrivelsesmyndigheden må derfor om nødvendigt, og hvis materialet ikke allerede foreligger, senest i forbindelse med anmeldelsen af krav anmode den eller de advokater, den eventuelle tillidsmand eller den brancheforening, der bistår skyldneren ved rekonstruktionen, om at fremsende følgende supplerende regnskabsmateriale mv.:

  • Driftsregnskab og status for sidst afsluttede regnskabsår
  • Driftsregnskab for perioden fra sidst afsluttede regnskabsår til fristdagen
  • Status pr. fristdagen, hvis status ikke er udarbejdet pr. denne dato
  • Debitorfortegnelse med anførelse af navn, adresse og kravets størrelse
  • Cirkulæreskrivelser til fordringshaverne samt eventuelle referater af møder, der er afholdt med fordringshaverne.

Debitorfortegnelsen skal gennemgås for at konstatere, om der foreligger krav mod staten, hvori der kan modregnes.

Debitorfortegnelsen kan erstattes af en erklæring om, hvorvidt der i virksomheden er offentlige debitorer. Erklæringen skal være udarbejdet af den advokat, som forestår ordningen, eller den revisor, som har udarbejdet status mv., og skal angive debitors identitet samt kravets størrelse.

Fremgår årsagen til virksomhedens betalingsvanskeligheder ikke klart af:

  • Henvendelsen til fordringshaverne,
  • Det fremsendte regnskabsmateriale eller
  • Af rekonstruktørens og en eventuel tillidsmands redegørelse

skal den, der bistår skyldneren med ordningen, anmodes om supplerende oplysninger om årsagen til betalingsvanskelighederne samt oplysning om, hvad man har foretaget i virksomheden for at afhjælpe disse årsager.

Er der tale om en:

  • Enkeltmandsvirksomhed,
  • Et interessentskab med en eller flere personligt hæftende interessenter eller
  • Et kommanditselskab med en personligt hæftende komplementar

skal der foreligge oplysning om den eller de ansvarlige indehaveres private økonomiske forhold.

Herunder skal det oplyses, om vedkommende har private pensionsordninger eller andre kapitalopsparinger mv. af en ikke uvæsentlig værdi. Det skal også fremgå, om der foreligger særeje mv. Det bør i givet fald også oplyses, på hvilket tidspunkt indbetalinger på sådanne pensionsordninger eller kapitalopsparinger har fundet sted.

Kommenterede budgetter

Skal virksomheden videreføres, fordi rekonstruktionen indeholder en tvangsakkord, må der foreligge kommenterede drifts- og likviditetsbudgetter for akkordens afviklingsperiode til belysning af, om virksomheden har en reel mulighed for at fortsætte driften uden igen at bringe sig i restance over for fx Skatteforvaltningen. Det må klart fremgå af budgetterne, at virksomhedens likviditet er tilstrækkelig til, at der kan foretages udlodning til de tidspunkter, der anføres i rekonstruktionsforslaget.

Det må desuden fremgå af budgetterne, om der er taget hensyn til de ændringer, som har været nødvendige i anledning af betalingsvanskelighederne.

Kravet om budgetter kan dog fraviges for mindre virksomheder, hvis det på anden måde sandsynliggøres, at rekonstruktionen kan gennemføres. Det kan fx ske ved at fremlægge andre former for drifts- og likviditetsprognoser.

Det gælder i øvrigt generelt, at kravet om yderligere materiale kan fraviges, hvis de ønskede oplysninger fremkommer ved at fremlægge andet materiale eller fremkommer på anden og lige så kvalificeret vis.

Restanceinddrivelsesmyndighedens vurdering af rekonstruktionsforslaget

Når restanceinddrivelsesmyndigheden har modtaget regnskabsmaterialet og de krævede oplysninger, må restanceinddrivelsesmyndigheden foretage en vurdering af rekonstruktionsforslaget, herunder om aktiver og passiver har fået en korrekt værdiansættelse. Der må ved værdiansættelsen være taget hensyn til, om virksomheden skal videreføres eller ophøre.

Kasse-, giro- og bankbeholdninger

Kasse-, giro- og bankbeholdninger mv. må altid være optaget i status med deres konstaterede indestående på opgørelsestidspunktet.

Debitorbeholdningen

Debitorbeholdningen skal være optaget med det fulde tilgodehavende. Eventuelle afskrivninger og grundlaget for disse skal fremgå af akkordstatus.

Værdiansættelsen

Ved en videreførelse af en virksomhed skal aktiverne i almindelighed ansættes til den værdi, de har ved fortsat løbende drift, mens værdien ved ophør ofte vil være fastsat som den sandsynlige salgspris ved omgående likvidation.

Værdiansættelsen kan være sket ud fra en vurdering af hver enkelt genstand. For varelageret kan værdiansættelsen være fremkommet ved, at man er gået ud fra anskaffelsesprisen/fremstillingsprisen med et procentvist afslag under hensyn til ukurante varer. Skal virksomheden videreføres, bør værdien af færdigvarelageret være optaget til mindst kostprisen, eventuelt med et afslag for ukurante varer.

For driftsmidler og inventar skal det anføres, om der er ejendomsforbehold eller andre rettigheder såsom pant, udlæg mv., der skal fradrages i aktivernes vurderingssum.

Foreligger der oplysninger om, at driftsmidler og inventar er udlejet eller leaset, bør det undersøges, om der foreligger et egentligt lejeforhold eller et skjult ejendomsforbeholdskøb. Se kreditaftalelovens § 4, nr. 16.

Fast ejendom skal være optaget i status til handelsværdien eller den offentlige vurdering. Skal ejendommen ikke realiseres, kan det som hovedregel ikke accepteres, at ejendommen optages i status med fradrag af handelsomkostninger mv. Derimod kan der ske nedskrivning til kontantværdi ved beregning af kursværdi på sælgerpantebreve. Restanceinddrivelsesmyndigheden må vurdere, om den foretagne nedskrivning er rimelig.

Ejendommens behæftelser og seneste offentlige vurdering skal fremgå af status.

Virksomheder med personlig hæftelse

For virksomheder med personlig hæftelse må der indhentes oplysning om størrelsen af privat formue, værdien af privat indbo mv., hvis disse ikke er medtaget i status eller foreligger oplyst i det øvrige materiale. Har disse aktiver en betydelig værdi, skal de medtages i status.

Samtlige aktiver skal i øvrigt underkastes en kritisk vurdering, og har aktiverne en betydelig værdi, må det søges oplyst hos revisoren eller advokaten, hvordan værdiansættelsen har fundet sted, hvis det ikke klart fremgår af materialet.

Fortegnelse over fordringshaverne skal enten fremgå af akkordregnskabet eller af bilag hertil.

Kontrol af den tilbudte akkorddividende

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal også foretage en kontrol af, om den tilbudte akkorddividende er af mindst samme størrelse som statusdividenden. Er dette ikke tilfældet, skal restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis det ikke fremgår af det foreliggende materiale, fremskaffe oplysning om grunden til dette

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal i forbindelse med kontrollen af den tilbudte dividende være opmærksom på muligheden for, at den tilbudte dividende suppleres med udlodning af beløb, der stammer fra udestående fordringer, som tidligere har været antaget at være helt eller delvist uerholdelige.

Med henblik på en senere udlodning af sådanne beløb kan der oprettes en opsamlings- og/eller udlodningskonto, som beløbene indsættes på.

Kontoen kan administreres af et tilsyn, der er beskikket af skifteretten efter konkursloven § 13 e, stk. 7, eller af skyldnerens revisor eller pengeinstitut.

Øvrige forhold, der kan have betydning for regnskabet

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal også være opmærksom på, om der i øvrigt foreligger forhold, der har indflydelse på regnskabet og dividenden, fx

  • Omstødelige dispositioner
  • Ulovlige anpartshaverlån eller
  • Kautionsforpligtelser.

Er sådanne forhold til stede, skal det være oplyst, hvordan de er behandlet i regnskabet, og hvordan de påvirker dividenden.

For moratorier skal restanceinddrivelsesmyndigheden ved gennemgang af rekonstruktionsforslaget sikre sig, at der kun er tale om en henstandsordning for det skyldige skatte- og afgiftsbeløb mv. Der skal derfor beregnes og betales sædvanlig rente efter reglerne i skatte- og afgiftslovgivningen

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal også ved gennemgangen af regnskabsmaterialet være opmærksom på de anvendte vurderingsprincipper, herunder om der er foretaget ændringer af disse principper, samt omfanget af afskrivninger på aktiver inden for de seneste år og opskrivninger af faste anlæg.

Der bør ved vurderingen af rekonstruktionsforslaget og de oplysninger, der i øvrigt er fremlagt eller fremført, i reglen lægges vægt på en afvejning af restanceinddrivelsesmyndigheden ressourceforbrug på den ene side og den både kortfristede og langsigtede restancesituation for skyldneren på den anden side.

Formålet med vurderingen af rekonstruktionsforslaget og de ledsagende oplysninger

Vurderingen af rekonstruktionsforslaget og de ledsagende oplysninger har til formål at forvisse restanceinddrivelsesmyndigheden om, at akkorden er realistisk, dvs. kan gennemføres, og at skyldneren ikke blot vil opnå en stakket frist, inden skyldner atter er i økonomisk uføre og har pådraget sig restancer til fx skattemyndighederne. En akkord, der udelukkende er finansieret af den løbende drift, vil eksempelvis indeholde et usikkerhedsmoment. Hvis akkorden ud fra disse (og andre) betragtninger synes urealistisk, bør rekonstruktionsforslaget i reglen ikke tiltrædes.

Ved afgørelsen af, om akkordforslaget skal tiltrædes, kan omstændighederne ved skyldens pådragelse også tillægges betydning. Det samme er tilfældet ved forekomsten af ulovlige anpartshaver-/aktionærlån i selskaber.

Med henblik på vurderingen af disse omstændigheder bør restanceinddrivelsesmyndigheden inddrage den viden, som fogeden og revisionsafdelingen har opnået om skyldens opståen mv. Har restanceinddrivelsesmyndigheden mistanke om, at ikke alle skyldnerens aktiver er medtaget i statusoversigten, fordi skyldneren formodes at have bragt disse i ly for fordringshaverne, bør der ske en granskning i egne systemer af de registrerede oplysninger om skyldnerens aktiver.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan også skele til, hvordan andre fordringshavere forholder sig til rekonstruktionsforslaget. Disse kan tænkes at have kendskab til omstændigheder, der taler imod en tiltrædelse. Et pengeinstituts positive indstilling til et rekonstruktionsforslag vil i reglen være et positivt signal om udsigten til akkordens gennemførelse. Det kan dog tænkes, at pengeinstituttet har sikret sig ved personlig kaution. Se konkurslovens § 14, stk. 3.

Endelig skal det bemærkes, at der ofte vil være fornuft i at forelægge rekonstruktionsforslaget for Skattestyrelsen. Skattestyrelsen er ansvarlig for ligningsopgaven, og de vil kunne give oplysning om eventuelle krav, som restanceinddrivelsesmyndigheden medarbejdere ikke har kendskab til, og som eventuelt ikke indgår i rekonstruktionsforslaget. Se problemstillingen i UfR 2001.1023/2 HR

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteret

UfR.2001.1023/2 HR

Skattemyndighederne havde i 1992 over for et aktieselskab under en tvangsakkord foretaget en foreløbig anmeldelse med et forbehold om ret til at ændre kravet. Tvangsakkorden blev stadfæstet den 7. april 1992 og opfyldt den 26. maj 1994.

Senere blev der som følge af nye oplysninger af skattemyndighederne rejst et krav på selskabsskat på ca. 15,5 mio. kr. over for selskabet, der herefter indgav konkursbegæring. Boet afviste kravet, men Højesteret gav skattemyndighederne medhold. Højesteret bemærkede, at en tvangsakkord efter den nu ophævede bestemmelse i konkurslovens § 190, der svarer til konkurslovens § 14, stk. 2, 2. pkt., ikke har præklusiv virkning over for ikke-anmeldte fordringer,  og fandt, at den omstændighed, at skattemyndighederne i forbindelse med tvangsakkorden ikke anmeldte eller tog forbehold om et krav på selskabsskat, ikke under de foreliggende omstændigheder kunne give selskabets ledelse og tilsynet grundlag for at antage, at skattemyndighederne endeligt havde godkendt selskabets selvangivelse.

Det er Gældsstyrelsens opfattelse, at Højesterets dom er et udtryk for, at § 14, stk. 2 i konkursloven ikke er præklusiv.

At rekonstruktionen har virkning som et retsforlig kan medføre, at krav der ikke er anmeldt eller taget forbehold for bortfalder, hvis fordringshaver kan anses for at have givet afkald på disse ved den manglende anmeldelse. Fordringshavers ukendskab til fordringen gør dog, at fordringshavers manglende anmeldelse ikke kan anses for et afkald på fordringen.