Indhold
Dette afsnit handler om, at en overskridelse af 10 pct. grænsen kun får virkning for den del, der er ud over 10 pct. af årslønnen.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Hvis betingelsen vedrørende grænsen på de 10 pct. overskrides er konsekvensen, at tildelte aktier mv. op til de 10 pct. kan omfattes af LL § 7 H, hvis de øvrige betingelser er opfyldt. Den overskydende del bliver omfattet af reglen om beskatning på retserhvervelsestidspunktet med en eventuel modsvarende fradragsret for selskabet for denne del efter reglerne i SL § 6, litra a, eller af reglen om beskatning på udnyttelsestidspunktet, hvis betingelserne i LL § 28 er opfyldt.
Skatterådet har fastslået, at en tildeling af køberetter ikke kunne omfattes af LL § 7 H. Det gjaldt, selvom betingelsen i LL § 7 H, stk. 2, nr. 2, litra b, og øvrige betingelser i LL § 7 H, stk. 2, var opfyldt, og selvom den samme person i samme år modtog køberetter fra en tidligere tildeling, hvor det først i modtagelsesåret, kunne konstateres, at optionerne ikke opfyldte betingelsen i LL § 7 H, stk. 2, nr. 2, litra b. De køberetter, der ikke opfyldte betingelserne for skattefrihed efter i LL § 7 H, blev i stedet anset for at være omfattet af LL § 28. Se SKM2008.745.SR.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Skatterådet |
SKM2008.745.SR | En tildeling af optioner, hvor betingelsen i LL § 7 H, stk. 2, var opfyldt, kunne ikke omfattes af LL § 7 H, selvom den samme person i samme år modtog optioner fra en tidligere tildeling, hvor det først i modtagelsesåret, kunne konstateres, at optionerne ikke opfyldte betingelsen i LL § 7 H, stk. 2, nr. 2, litra b. Optionerne blev derfor omfattet af LL § 28. | |