Indhold
Dette afsnit beskriver, hvordan aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, værdiansættes ved bo- og gaveafgiftsberegning.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Værdiansættelse ved bo- og gaveafgiftsberegning af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, skal ske efter aktiernes handelsværdi.
TSS-cirkulære 2000-9 og 2000-10 samt SKATs værdiansættelsesvejledning fra 2009 kan anvendes vejledende.
Det fremgår af pkt. 1 og 3 i TSS-cirkulære 2000-9, at hjælpereglen er vejledende, og at det resultat, der følger af hjælpereglens anvendelse, vil kunne fraviges i sin helhed, eller for så vidt angår enkeltposter, når det må anses for relevant og væsentligt for at finde et egnet udtryk for værdien af de overdragne aktier.
Se også
- C.B.3.5.4.4 om værdiansættelse i henhold til TSS-cirkulære 2000-9, hvor der korrigeres for egen oparbejdet goodwill i henhold til TSS-cirkulære 2000-10.
- C.J. om værdiansættelsesmodeller.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretsdomme |
UfR 1977, 405 ØLD | Aktier i familieselskab solgt til søn til kurs 100. Omsættelighedsbegrænsningerne i vedtægterne ikke tillagt vægt. Kursen i stedet fastsat til 4200. | |
Landsskatteretskendelser |
LSRM 1982, 106 LSR | Overdragelse af aktier til familiefond. Betaling med gældsbrev på usædvanlige rente- og afdragsvilkår. Handelskurs tilsidesat. | |
Skatterådet og Ligningsrådet |
TfS 1995, 120 LR | Overdragelse af A-aktier til søn. Børsnoterede B-aktiers børskurs kunne anvendes som handelsværdi af de unoterede A-aktier. | |
TfS 1994, 773 LR | Overdragelse af aktier i familieselskab. Usædvanlig og ikke-forretningsmæssig vedtægtsbestemmelse begrundet i ønske om at give børnene mulighed for at erhverve anparterne til en pris under markedsværdien. Vedtægtsbestemmelsen ikke tillagt vægt. | |