Spørgsmål:

1. Kan det bekræftes, at virksomhedens betaling af omkostninger i forbindelse med medarbejdernes deltagelse i et arrangement for hele afdelingen i forbindelse med løb X, ikke udløser skattepligt for medarbejderne, der aktivt deltager i løbet og i øvrigt deltager i arrangementet?
2. Såfremt spørgsmål 1 besvares afkræftende, kan det da bekræftes, at deltagerne i løbet ikke er skattepligtige af nærmere angivne omkostninger i forbindelse med løbet?
3. Kan det bekræftes, at virksomhedens betaling af omkostninger i forbindelse med medarbejdernes deltagelse i et arrangement for hele afdelingen i forbindelse med løb X, ikke udløser skattepligtig for medarbejderne, der deltager som tilskuere til løbet og i øvrigt deltager i arrangementet?
4. Såfremt spørgsmål 3 besvares afkræftende, kan det da bekræftes, at medarbejdere, der deltager som tilskuere til løbet, ikke er skattepligtige af vedkommendes forholdsmæssige andel af udgiften til nærmere angivne ydelser?
5. Kan det bekræftes, at virksomhedens betaling af omkostninger i forbindelse med medarbejdernes deltagelse i løb X, ikke udløser skattepligtigt for medarbejderne, der deltager i løbet?
6. Såfremt spørgsmål 5 besvares afkræftende, kan det da bekræftes, at deltagerne i løbet ikke er skattepligtige af nærmere angivne ydelser i forbindelser med løb X?

Spørgers opfattelse:

1. Ja
2. Ja
3. Ja
4. Ja
5. Ja
6. Ja

Skatteministeriets indstilling:

1. Ja, se dog sagsfremstilling og begrundelse
2. Ja, se dog sagsfremstilling og begrundelse
3. Ja, se dog sagsfremstilling og begrundelse
4. Ja, se dog sagsfremstilling og begrundelse
5. Ja, se dog sagsfremstilling og begrundelse
6. Ja, se dog sagsfremstilling og begrundelse

Anmodningens dato mv.

Anmodningen er modtaget d. 13. oktober 2010

Gebyret er registreret indbetalt d. 15. oktober 2010.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Ved besvarelsen af de stillede spørgsmål, bedes følgende oplysninger lagt til grund:

X er en rådgivningsvirksomhed med mere end 1600 medarbejdere på landsplan. Virksomheden har et hovedkontor i København, hvor ca. halvdelen af medarbejderne er tilknyttet, mens resten af medarbejderne er spredt i en række lokale kontorer over hele landet.

Medarbejderne har en meget forskellig faglig baggrund, herunder både sekretærer, køkkenpersonale, viceværtfunktioner, rådgivere og ledelse.

Virksomheden er i København organisatorisk delt op i en række hovedforretningsområder (revision, skat, virksomhedsrådgivning, undervisning, samt in-house service) som så igen er delt op i en række afdelinger med specialeområder. Afdelingerne har normalt 10 - 50 medarbejdere tilknyttet.

De forskellige afdelinger arbejder sædvanligvis på hvert deres specialområde, men der foregår også i vidt omfang samarbejde på tværs af afdelingerne, idet et af virksomhedens stærkeste konkurrenceparametre netop er evnen til at yde sammenhængende, højt specialiserede ydelser på tværs af flere discipliner.

De fleste afdelinger afholder et, måske to, sociale arrangementer årligt, sædvanligvis i form af en fest i foråret og/eller efteråret. Dette er ikke sat i faste rammer, idet hyppigheden er individuel fra afdeling til afdeling. Formålet med arrangementerne er dog altid at styrke sammenholdet og fællesskabsfølelsen i afdelingerne.

Herudover afholdes en årlig julefrokost for alle på Københavnskontoret.

Arrangement for hel afdeling:

I stedet for en "normal" fest med spisning og dans i virksomhedens lokaler overvejer nogle af virksomhedens afdelinger at afholde et personalearrangement for afdelingens medarbejdere i form af deltagelse i et stort årligt motionsløb - eksempelvis DHL Stafetten.

Tanken er, at alle afdelingens medarbejdere inviteres til arrangementet, og der er mulighed for enten at deltage aktivt i løbet, eller at heppe på sine kollegaer.

Efter motionsløbet samles medarbejderne i et telt, afdelingen har lejet af arrangøren af motionsløbet, hvor der vil være nogle timers fælles spisning med mad og drikke, der er bestilt hos et cateringsfirma eller tilberedt af virksomhedens eget køkkenpersonale.

Da en række af landets største virksomheder, herunder både klienter og potentielle klienter, også har deltagere i motionsløbet, forventer virksomheden at udstyre de medarbejdere, der deltager i løbet med en løbetrøje, udstyret med et stort og synligt logo.

Kvaliteten af løbetrøjen er endnu ikke fastlagt, men forventes enten at være en svedtransporterende løbetrøje af den type, som løbere sædvanligvis anvender under træning, eller alternativt blot en reklame bomulds-T-shirt. Hvor løbetrøjen forventes at koste ca. 190 kr. ex. Moms i indkøb, forventes reklame T-shirten at koste ca. 65 kr. ex. Moms i indkøb.

Hvis der gives en reklame-T-shirt, vil denne formentlig også blive givet til de deltagere, der ikke løber, men blot hepper/klapper. Den pågældende reklame-T-shirt bliver ikke sjældent foræret væk til kunder og lignende i forbindelse med andre arrangementer.

Afdelingen sørger for at, der under arrangementet er en massør til rådighed for de medarbejdere, der har deltaget i løbet. Ligeledes betales startgebyret for løberne, idet der ikke skal betales gebyr for tilskuere.

Deltagelsen i arrangementet vil i lighed med øvrige sociale arrangementer være frivillig og foregå i fritiden.

Løbearrangement på tværs af afdelingerne i virksomheden.

Som alternativt til egentlige arrangementer for hele afdelinger overvejer virksomheden at indbyde medarbejderne bredt til at deltage i motionsløbet.

Som ved det ovennævnte afdelingsarrangement betaler virksomheden deltagergebyr og lejer et telt, hvor medarbejderne kan slappe af og få mad og drikke under og efter løbet.

De deltagende medarbejdere vil ligeledes blive udstyret med en løbetrøje med synligt logo for virksomheden, og virksomheden vil også stille en massør til rådighed for deltagerne i arrangementet.

Som ved afdelingsarrangementet beskrevet ovenfor er der tale om frivillig deltagelse udenfor arbejdstiden.

Da der ikke er tale om et afdelingsarrangement, hvor det tilstræbes at hele afdelinger deltager, forventes det at det fortrinsvis er løbere, som deltager - hvorimod antallet af heppere/klappere forventes at være beskedent.

Med den nye indberetningsbekendtgørelse nr. 1198 af 9. december 2009 blev indberetningspligterne for arbejdsgivere ændret på en sådan vis, at det nu i væsentlig højere grad påhviler arbejdsgivere dels at kende rækkevidden af skattepligt for goder, der er ydet i en eller anden relation til medarbejderne, dels at kende grundlaget for værdiansættelsen.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det retlige grundlag

Udgangspunktet i Statsskattelovens § 4 er, at arbejdstagerens årsindtægter, også i form af naturalydelser, er at anse som skattepligtig indkomst. Dette specificeres nærmere i ligningslovens § 16, som fastslår, at goder, der modtages som led i et ansættelsesforhold, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

LL § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Formuegoder af pengeværdi er ikke kun omsættelige aktiver som fx fast ejendom, løsøre, værdipapirer og lignende, men enhver form for formueforøgende eller formuebevarende ydelser. Helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder er lån af andres aktiver, fx bolig, løsøre, pengelån (kredit) og lignende.

Det følger af cirkulære nr. 72 af 17/4 1996, pkt. 12.4.2, at goder uden væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, f.eks. kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger ikke er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16 og derfor ikke skattepligtige.

Spørger er opmærksom på, at den ovenstående beskrivelse i cirkulæret fra 1996 alene nævner goder ydet "på arbejdspladsen" - hvilket motionsløbet i sagens natur ikke er. Imidlertid finder spørger ikke, at der er holdepunkt i lovgivningen eller skatteretlig praksis for at der alene kan ydes (skattefri) personaleplejer, når det foregår indenfor en given virksomheds adresse eller matrikel.

Tværtimod synes det i SKM2010.165.VLR, accepteret, at et firmaarrangementer kan afholdes andetsteds (idet landsretten dog var enig med SKAT i, at en firedages tur til New York lå udenfor den almindelige personalepleje). Ligeledes er det i SKM2010.515.SR, spørgsmål 2, direkte accepteret, at et restaurationsbesøg i forbindelse med et firmaarrangement ikke udløser skattepligt. I den sammenhæng henvises bl.a. til Ligningsvejledningen A.B.1.9.23, som angiver at det i praksis er accepteret, at julefrokoster og firmaarrangementer af begrænset værdi go varighed ikke beskattes hos deltagerne.

Cirkulæretekstens omtale af personalearrangementer på arbejdspladsen kan således ikke læses modsætningsvis på den måde, at alle arrangementer udenfor arbejdspladsen automatisk er skattepligtige. Tværtimod kan arrangementer udenfor arbejdspladsen også være skattefri - hvis de vel at mærke i øvrigt har til formål at tjene som personalepleje.

Med hensyn til deltagerkredsen gælder der ikke i skatteretlig praksis eller lovgivningen noget krav om, at samtlige indbudte medarbejdere deltager. For at der kan være tale om personalepleje må det dog normalt være en forudsætning, at alle medarbejdere indenfor en organisatorisk enhed (eksempelvis en gruppe, et team, en afdeling eller hele virksomheden) har fået tilbud om at kunne deltage.

Løbsdeltagelse som et afdelingsarrangement

Ad. Spørgsmål 1 og 2:

Som nævnt ovenfor påtænker en række afdelinger at afholde sociale arrangementer for alle afdelingers medarbejdere i rammen af deltagelse i et motionsløb (sandsynligvis DHL stafetten), hvor alle er indbudt til at deltage enten som løbere eller klappere, men med fælles samvær og spisning efter løbet.

Virksomheden mener, at deltagelse i løbet er en god anledning til at samle afdelingens medarbejdere i et uformelt forum, der adskiller sig fra dagligdagen og de vante kontorrammer.

Dette kunne principielt også ske ved en traditionel fest på et spisested i byen, men af hensyn til deltagerinteressen ønsker virksomheden variation i afdelingsarrangementet. Andre alternativer kunne tænkes at være en afdelings-teambuilding-tur, en skovtur med picnic-kurv eller andre fællesaktiviteter, hvor fællestrækket ville være, at medarbejderne aktiveres på tværs af normale faggrænser og -opgaver med efterfølgende samvær om et måltid mad.

Motionsløbet er derfor i den forbindelse alene rammen om det sociale arrangement, idet det centrale i det påtænkte afdelingsarrangement er det sociale element, hvor virksomheden ønsker at styrke fællesskabsfølelsen og sammenholdet i de pågældende afdelinger.

Samtidigt må det bemærkes, at de samlede omkostninger til det påtænkte løbearrangement for afdelingens medarbejdere ikke ligger ud over, hvad der er normalt for julefrokoster og andre firmaarrangementer.

På den baggrund er det spørgers vurdering, at det samlede arrangement - hverken med hensyn til varighed, deltagerkreds, forbundne omkostninger, karakter eller formål - på nogen måde ligger ud over den almindelige forståelse af, hvad personalepleje er. Dette gælder både for de medarbejdere, der deltager som løbere, og de medarbejdere, som deltager som heppere/klappere.

Derfor mener spørger, at spørgsmål 1 og 2 skal besvares med et "ja".

Ad. Spørgsmål 3 og 4:

Hvis Skatteministeriet ikke måtte være enig i, at afdelingsarrangementet i sin helhed er skattefrit for deltagerne, er det nødvendigt at tage stilling af skattepligten af de enkelte delelementer.

Som udgangspunkt mener spørger, at alle enkeltelementer er skattefri på grund af den ovenstående begrundelse, men for de enkelte delelementer kan spørger supplerende bemærke:

Deltagergebyr:

Størrelsen af deltagergebyret afhænger af, hvilket løb der er tale om, men ligger sjældent over 150 kr. DHL stafetten koster eksempelvis 620 kr. i 2011 per fem-mands-hold.

Betaling af deltagergebyret er en helt central del af udgiftsstrukturen, idet arrangementet bliver meningsløst uden deltagere i løbet.

Da der er tale om en forholdsvis beskeden udgift, der samtidig alene kan betegnes som accessorisk i forhold til arrangementets samlede, forventede pris, er det spørgers opfattelse, at denne udgift ikke bør være skattepligtig for deltagerne.

Løbetrøjer:

Som udgangspunkt er medarbejdere skattepligtige af de goder, som arbejdsgiveren giver uanset om arbejdsgiver vælger at udstyre medarbejderne med en svedtransporterende løbetrøje eller en billigere bomulds T-shirt, er det efter spørgers opfattelse blot et nødvendigt accessorie i forbindelse med medarbejdernes deltagelse i løbet.

Under løbet tjener trøjen primært virksomhedens formål. Formålet med at udstyre medarbejderne med en reklameløbetrøje er at få de deltagende medarbejdere til at fremstå som et hold - både internt blandt medarbejderne, men også eksternt ved promovering af virksomheden under løbet.

Årsagen til virksomhedens ønske om at udstyre medarbejderne med en trøje af en højere kvalitet, er at sikre, at medarbejderne rent faktisk anvender trøjen under løbet, så virksomheden når den eksponering, der er tilsigtet. Under løbet kan trøjen derfor fortrinsvis betegnes som en nødvendig genstand eller uniformering, der anvendes i virksomhedens interesse. Efter løbet vil de brugte trøjer næppe have den store værdi.

Arbejdsgiver vil lade medarbejderne beholde løbetrøjerne uanset om det er den dyrere eller den billigere kvalitet. Dette skyldes, at det rent administrativt vil være mere omkostningsfuldt at indsamle trøjerne, sortere dem og vaske dem efter løbet, således at den kan blive genanvendt til et senere arrangement. Det er vores opfattelse, at trøjen på grund af det markante firmalogo har karakter af reklame for virksomheden og har mistet betydning som salgsobjekt.

Der er således ikke tale om en belønning eller lignende til medarbejderne. Dette understøttes af, at løbetrøjen deles ud til alle de medarbejdere, der deltager i løbet, uanset stilling og anciennitet.

For den billigere bomuldstrøje må spørger supplerende bemærke, at SKAT i anden sammenhæng (bl.a. Momsvejledningens afsnit J-1-1-5) har tilkendegivet, at reklamegenstande af begrænset værdi sædvanligvis betegnes som genstand med tydeligt virksomhedsnavn eller lignende, der evt. kan dels ud til en bredere kreds, som qua logo eller lignende har mistet salgbarheden og som har en anskaffelsespris pr. stk. på ikke over 100 kr. ekskl. moms. Allerede af denne årsag må trøjerne i givet fald falde ind under skattefriheden for modtagne reklamegenstande af ringe værdi.

Mad og drikke.

Udgifterne til mad ligger ikke ud over, hvad der er normalt i forbindelse med julefrokoster og lejlighedsvise firmaarrangementer, da der er tale om mad fra et cateringfirma, eller mad der er tilberedt af arbejdsgivers eget køkkenpersonale. Udgifterne til drikkevarer vil i sagens natur være betydeligt mindre end det havde været tilfældet, hvis arrangementet var blevet afholdt på en restaurant eller lignende, da udgiften til drikkevarerne er den almindelige indkøbspris.

Da denne udgift ikke ligger ud over, hvad der er sædvanligt i ethvert andet (skattefrit) arrangement, bør der heller ikke være skattepligt i denne situation.

Massør:

Efter almindelig skatteretlig praksis beskattes arbejdsgiverbetalt massage, som ydes af hensyn til forebyggelse af arbejdsskader, ikke. I den givne situation ydes den pågældende massage før eller efter løbet for at modgå muskelspændinger og andre gener på et senere tidspunkt - og dette er næppe fuldstændigt sammenligneligt med forebyggende massage på arbejdspladsen.

Imidlertid vil der under løbet alene være tale om massage i nogle få minutter, afhængigt af individuelle behov, og det er langt fra alle, der gør brug af tilbuddet.

I lyset af dette må dette gode anses for at det gode af beskeden værdi, hvor det er særdeles vanskeligt at henføre værdien til enkelte personer. Da det samtidigt er en helt accessorisk ydelse til det overordnede arrangement, bør massagen derfor være skattefri for de, som modtager den og for de, som alene har tilbuddet.

Teltleje:

Udgiften til teltleje og teltopsætning er at sidestille med udgiften til at leje lokaler eller restaurant mv. i forbindelse med afholdelse af et tilsvarende firmaarrangement. Udgiften må, som ved udgiften til mad og drikke, formodes at være lavere end udgiften til at leje lokaler eller en restaurant - og ligger under alle omstændigheder ikke væsentligt over andre typer lokaleleje.

Sammenfattende om de enkelte delomkostninger:

Fælles for ovenstående udgifter er, at de er accessoriske i forhold til det samlede arrangement, da de er delkomponenter af en større sammenhæng. Endvidere er det vanskeligt at foretage en forholdsmæssig fordeling af udgifterne på hver medarbejder.

Det er derfor spørgers opfattelse, at medarbejderne ikke skal beskattes af den forholdsmæssige værdi af virksomhedens udgifter til mad, drikke, teltleje, massør og løbetøj, da udgifterne kan sidestilles med andre udgifter virksomheden ville have haft, såfremt der var blevet afholdt en anden form for afdelingsarrangement på virksomhedens adresse eller andetsteds.

Løbsdeltagelse for hele virksomheden:

Ad spørgsmål 5:

Spørgsmål 5 og 6 vedrører den situation, hvor det ikke er en afdeling i virksomheden, der vælger at afholde et socialt afdelingsarrangement i rammerne af et løb, en hvor virksomheden i stedet som en del af den generelle personalepleje inviterer medarbejdere på tværs af afdelingsskel til at deltage i et løbearrangement.

Med hensyn til faciliteterne for deltagerne er der ikke nogen større forskel - idet vægten på den efterfølgende fællesspisning dog er mindre og antallet af heppere/klappere forventes markant mindre end antallet af løbere.

Det lovgivningsmæssige grundlag og retspraksis er i bund og grund det samme som ved spørgsmål 1 - 4, ligesom der heller ikke her foreligger skatteretlig praksis, der præcist læggerne grænserne fast mellem skattepligt og skattefrihed.

Som ved spørgsmål 1 - 4 er det spørgers opfattelse, at selve det forhold, at arrangementet qua aktiviteternes karakter nødvendigvis må foregå udenfor virksomhedens matrikel, ikke i sig selv udelukker, at der er tale om personalepleje.

Desuden er der ikke tvivl om, at der for virksomheden er interesse i at lade medarbejderne mødes i rammerne af fællesaktiviteter efter arbejdstid. Dels fordi det øger den generelle glæde ved ansættelsen hos virksomheden, men i endnu højere grad fordi det styrker netværksdannelsen mellem medarbejderne.

Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at virksomheden som nævnt ovenfor i høj grad har samarbejdet gennem flere afdelinger som et af de stærkeste kort i konkurrencen på markedet, men at netværksdannelsen mellem afdelinger i dagligdagen besværliggøres af organisationens/afdelingernes størrelse - hvorfor fællesaktiviteter med involverede fra flere afdelinger og niveauer i organisationen udenfor de sædvanlige kontorrammer indiskutabelt styrker de faglige netværker og det generelle sociale miljø på arbejdspladsen.

Motionsløbet er i den forbindelse alene rammen om det sociale arrangement, og er dermed et uformelt forum, der adskiller sig fra dagligdagen. Derfor er det efter spørgers vurdering det samme sociale/personaleplejemæssige aspekt i løbsaktiviteten, som der vil være i fitnesstræning på arbejdspladsen, firmafodbold eller firmabadminton.

Samtidig er det spørgers opfattelse, at omkostningerne forbundet med arrangement er af begrænset omfang og ikke på nogen måde ligger ud over, hvad der er normalt i forbindelse med anden personalepleje.

Da det centrale i det påtænkte løbearrangement er det sociale element, hvor virksomheden ønsker at styrke fællesskabsfølelsen, samarbejde og sammenholdet imellem huset forskellige afdelinger mener spørger derfor, at der bør svares "ja" til spørgsmål 5.

Ad. Spørgsmål 6:

Hvis Skatteministeriet ikke måtte være enig i, at arrangementet i sin helhed er skattefri for deltagerne, er det nødvendigt at tage stilling til skattepligten af de enkelte delelementer.

Ligesom ovenfor under spørgsmål 3 og 4, mener spørger som udgangspunkt, at alle enkeltelementerne er skattefri, og derfor henviser spørger med hensyn til de enkelte delelementers skattefrihed i øvrigt il begrundelserne ovenfor under spørgsmål 3 og 4.

Som nævnt ovenfor har de ovenstående spørgsmål ikke alene betydning for beskatningen af de enkelte medarbejdere, men i særdeleshed også for virksomhedens forpligtelser som arbejdsgiver i forhold til indberetningspligten. Det er derfor nødvendigt for virksomheden at kende de skattepligter, der påhviler medarbejderne i denne sammenhæng.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.

Skattepligten omfatter således også tillæg til arbejdsindkomst i form af naturalier, såkaldte personalegoder.

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Efter ligningslovens § 16 skal personalegoder som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien, men der er i bestemmelsen gjort en række undtagelser herfra, nemlig rådighed over bil, multimedier, sommerbolig og lystbåde til privat brug, samt køb af virksomhedens produkter.

Bliver personalegodet overdraget til den ansattes ejendom, skal godet beskattes med et beløb, der svarer til, hvad godet på overdragelsestidspunktet kan købes for på det fri marked.

Bliver personalegodet overdraget til låns, skal den ansatte beskattes af et beløb svarende til, hvad godet kan lejes for i rådighedsperioden på det fri marked. Der kan fx være tale om bolig eller løsøre.

Personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. årligt jf. LL § 16, stk. 3, Beløbet reguleres efter PSL § 20, således at det udgør 5.500 kr. i 2010 og 2011. Der skal være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Dvs., at goderne kun falder ind under grundbeløbet, når det hovedsageligt er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiveren har stillet dem til rådighed. Det typiske for de goder, som er omfattet af bagatelgrænsen, er at den ansatte, hvis vedkommende selv afholder udgifterne til goderne, vil have mulighed for at få fradrag for den del af udgifterne, som skyldes arbejdet.

Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes og altså ikke kun det overskydende beløb, idet der ikke er tale om en bundgrænse. Der skal således betales skat af alle de personalegoder, der er omfattet af grundbeløbet, hvis de sammenlagt har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.

Praksis:

I SKM2009.516.SR kunne Skatterådet bekræfte, at medarbejderne i X ville være skattepligtige af en sundhedsordning, hvor de tilbydes forskellig slags træning, motion m.v. på et motionscenter med henblik på at behandle skader på bevægeapparatet. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at medarbejdere i X ikke vil være skattepligtige af en sundhedsordning, hvor der etableres en ordning som beskrevet under spørgsmål 1, men hvor behandlingen er lægefagligt begrundet, og de opfylder betingelserne i Ligningslovens § 30. Denne ordning kunne finansieres gennem en kontantlønnedgang som skitseret af spørger. Endeligt kunne det bekræftes, at medarbejderne i X ikke ville være skattepligtige af en sundhedsordning, hvor de tilbydes massage, zoneterapi eller kiropraktik med henblik på at behandle eller forebygge arbejdsrelaterede skader på bevægeapparatet, samt at ordningen kunne finansieres ved en aftale om kontantlønnedgang, som skitseret af spørger, uden at det ville få skattemæssige konsekvenser for medarbejderne

I SKM2004.217.LR fandt Ligningsrådet, at de ansatte i en kommune var skattefri af en sundhedsordning, som kommunen påtænkte at etablere i samarbejde med et firma med henblik på at behandle skader på bevægeapparatet som følge af arbejdsrelaterede skader og belastninger. Ordningen blev anset for omfattet af statsskattelovens praksis om skattefrihed af arbejdsgiverbetalte udgifter til behandling m.v. af arbejdsrelaterede skader. Derimod afslog Ligningsrådet at godkende en ordning med kostrådgivning til de ansatte i kommunen, som fik målt et BMI større end 25. Kostrådgivningen faldt hverken ind under praksis efter statsskatteloven vedrørende arbejdsgiverbetaling af arbejdsrelaterede skader m.v., ligningslovens § 30 om arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter eller ligningslovens § 31 om arbejdsgiverbetalt uddannelse. Kostrådgivningen ville derimod være skattefri for de ansatte, hvis der forelå en lægehenvisning i henhold til ligningslovens § 30.

I SKM2001.254.LR fandt Ligningsrådet, at hvis arbejdsgiveren indgår aftale med et selskab, der udbyder et sundheds- og velværekoncept, som indebærer at de ansatte tilbydes en læge- og helseservice, vil behandlingerne være skattefri for de ansatte, under forudsætning af, at der er tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader.

I SKM2008.1002.SR, fandt Skatterådet, at ansatte, der melder sig ind i de nærmere angivne fritids- og medarbejderklubber, bliver skattepligtige af de af arbejdsgiveren ydede klubtilskud, jf. LL § 16, stk. 1. Skatterådet fandt ikke, at der var tale om skattefrie tilskud af forholdsvis begrænset omfang i lighed med tilskud til kaffe-, kantine-, kunstordninger og tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen. Endvidere fandt Skatterådet, at bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3 ikke fandt anvendelse grundet klubbernes private karakter.

I SKM2007.567.SR fandt Skatterådet, at koncernansatte, der får tilbudt adgang til motionsfaciliteter i et datterselskab mod en egenbetaling på en tredjedel af det normale, skulle beskattes af den derved opnåede fordel. Skatterådet fandt ikke, at godet var omfattet af den særlige praksis for goder af begrænset økonomisk karakter, der som velfærdsforanstaltning stilles til rådighed på arbejdspladsen.

I SKM2004.522.LR fandt Ligningsrådet, at arbejdsgiverbetalt beklædning kun er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., hvis tøjet fremstår som firmabeklædning med synligt navn, logo eller tilsvarende. Tøjet skal i overvejende grad anvendes i arbejdstiden og må efter en konkret vurdering ikke erstatte privat tøj. Såfremt tøjet indgår i en flexlønsordning, vil dette pege i retning af, at det ikke i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet

Begrundelse:

Personaleplejefritagelsen:

I Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 punkt 12.4.2, fremgår det at:

..."goder uden væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i personalepleje, fx kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger ikke er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16 og derfor ikke er skattepligtige.

Det afgørende for, om noget falder udenfor for § 16 er således, om der er tale om;

• Et gode uden væsentlig økonomisk værdi og
• At det ydes på arbejdspladsen
• Som led i almindelig personalepleje

Ved den såkaldte personaleplejefritagelsesregel skal der som en af betingelserne for skattefritagelse, være tale om at godet ydes på arbejdspladsen. Allerede fordi DHL stafetten samt andre motionsløb i sagens natur ikke finder sted på arbejdspladsen vil arbejdsgivers betaling for medarbejdernes deltagelse i løbet ikke af den grund være skattefrit, som nævnt i ovennævnte cirkulære.

Almindelig skovtur/ firmaarrangementer:

Praksis for at man kan lave firmaarrangementer udenfor arbejdsstedet i form af firmaskovture, julefrokoster mv. uden fagligt indhold er, at disse alene er afholdt i et rimeligt omfang og varighed. Det samme gælder også ved arrangementer på restauranter eller lign. Der kan være eksempler på julefrokoster og sommerfester, der er så omfattende, at de ikke vil kunne være skattefrie.

Ud over en årlig julefrokost og en årlig sommerfest, accepteres det efter praksis også, at firmaet holder en skovtur for medarbejderne. Ligesom ved julefrokosten og sommerfesten er skattefriheden afhængig af, at skovturen eller dagsudflugten er af et rimeligt omfang og varighed uden for arbejdspladsen.

Det er således Skatteministeriets opfattelse, at arbejdsgivers betaling for deltagelse i DHL stafetten eller andre motionsløb kan afholdes som et årligt eller halvårligt skovtursarrangement, og dermed være skattefrit for medarbejderne. Det er ikke en forudsætning, at alle medarbejdere deltager i det pågældende arrangement, men arrangementet skal henvende sig til en bred kreds af medarbejdere. Det betyder, at alle medarbejdere som udgangspunkt skal have forudsætning og mulighed for at deltage i DHL stafetten eller andre arrangementer og at det pågældende arrangement egner sig som skovturslignende arrangement. Arbejdsgivers betaling af medarbejdernes deltagelse i fx et maratonløb vil dermed som udgangspunkt gå ud over, hvad de fleste medarbejdere måtte antages at kunne deltage i, Det vil således være en langt mindre del af det samlede antal medarbejdere, der vil kunne deltage i mere ekstreme motionsløb mv. i forhold til deltagelse i almindelige kort distancemotionsløb, firmaskovture, julefrokoster etc.

Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at DHL stafetten kan afholdes som et årligt skovtursarrangement. Arbejdsgivers betaling for medarbejdernes deltagelse i DHL stafetten vil i denne situation således være skattefri. Udgifterne til et sådant arrangement skal dog være i et naturligt omfang i forhold til arrangementets art og størrelse.

DHL stafetten:

Skatteministeriet har fundet følgende beskrivelse af DHL løbet på den officielle hjemmeside:

..."DHL 2010 DHL Stafetten 2010 er den største stafet til dato. Med plads til 26.500 hold i løbet af én uge - og altså 131.250 løbere - er der lagt op til en kæmpe løbefest i Fælledparken fra mandag den 30. august, hvor de første løbere sendes af sted kl. 18:00 - og de sidste kommer i mål fredag den 3. september sidst på aftenen.

Hvad er DHL Stafetten?

DHL Stafetten er et 5 x 5 km stafetløb, som arrangeres af Sparta. Det afholdes fem aftener i træk - i 2010 fra mandag den 30. august t.o.m. fredag den 3. september - i Fælledparken på Østerbro.

Ca. 95 % af de tilmeldte hold er firmahold. De storkøbenhavnske firmaer har i den grad taget DHL Stafetten til sig og de har været med til at udvikle arrangementet til en herlig firmaudflugt. Der er fokus på løb og sundhed, samtidig med at der er hygge og socialt samvær med kollegerne.

Sådan startede DHL Stafetten

Inspirationen til DHL Stafetten kommer fra USA, hvor Spartas formand, Niels Jørgen Holdt, tilbage i 1980 så en reklame for en firmastafet. De amerikanske distancer var dog lidt for lange til at have en bred appel, vurderede Holdt, så derfor faldt valget på 5 x 5 km.

Løbet blev introduceret herhjemme i 1981, hvor det havde 134 hold fordelt på 20 virksomheder. Holdt troede alligevel på ideen - og hvor der de første år blot blev løbet en enkelt dag, strækker arrangementet sig nu over 5 dage og der må tidligt meldes udsolgt..."

Spørger oplyser, at de ligesom mange andre firmaer stiller op med hold til DHL og betaler deltagergebyr, mad, løbetrøje med logo, massør, teltleje mv. Spørger oplyser endvidere, at udgiften til fx løbetrøje udgør ca. 190 kr., såfremt der vælges den dyreste trøje, at deltagergebyret udgør ikke over 150 kr. pr. løber, at maden enten tilberedes af virksomhedens eget køkkenpersonale eller leveres af et cateringsfirma, og at drikkevarer bliver billigere end ved restaurantbesøg, idet det er såkaldte "egne drikkevarer", der blot medbringes til stafetten. Endelig oplyser virksomheden, at udgifter til massør også udgør et begrænset beløb, som tillige kan være vanskeligt at henføre en andel af til den enkelte medarbejder, samt at udgift til teltleje ligeledes udgør et mindre beløb eller lignende beløb som udgift til et almindeligt restaurationsbesøg.

Henset til ovenstående oplysninger om udgifternes størrelse, er det Skatteministeriets opfattelse, at den samlede udgift pr. medarbejder ligger en i størrelsesorden omkring 400 - 500 kr. pr. medarbejder, der deltager i selve løbet og en anelse mindre for de medarbejdere, der alene deltager som hepper/klapper, også selvom der vælges den dyreste løbetrøje.

Vedrørende de enkelte omkostninger ved deltagelse i DHL stafetten:

• Deltagergebyr:
  Deltagergebyret må efter Skatteministeriets opfattelse anses at være en betingelse for deltagelse i DHL stafetten.
• Løbetrøjer:
  Virksomhedens betaling af løbetrøjer til de ansatte må ligeledes anses at være en naturlig del af deltagelsen i arrangementet, idet løbetrøjen kan anses som en form for firmabeklædning til de ansatte ved denne begivenhed. Det anses at være en del af konceptet ved DHL stafetten, at hver virksomhed fremstår som en samlet og let genkendelig enhed, dvs. med løbetrøjer, hvoraf firmanavn og evt. logo tydeligt fremgår. Den omstændighed, at de ansatte ikke skal tilbagelevere trøjen efter løbets afslutning medfører efter Skatteministeriets opfattelse ingen ændring i, at trøjen ikke skal beskattes hos de ansatte, idet værdien af trøjen må anses at være en del af det samlede arrangement.
• Mad og drikke
  Spørgers oplysninger om størrelsen af udgifterne til mad og drikke anses ikke at overstige, hvad der er normalt ved sådanne begivenheder, herunder hvad der er sædvanligt for begivenheder som julefrokoster og skovture, hvorfor Skatteministeriet anser den nævnte mad og drikke som en naturlig del af arrangementet.
• Massør:
  Efter Skatteministeriets opfattelse vil udgiften til massør i forbindelse med motionsløb som udgangspunkt kunne anses som en samlet del af den skovtur som deltagelse i bl.a. DHL stafetten må anses at være. Der kan ikke være tale om at massør er ydet af hensyn til forebyggelse af arbejdsrelaterede skader, jf. statsskattelovens praksis herom, idet deltagelse i motionsløb ikke kan anses at være den ansattes arbejde. Massørudgiften kan heller ikke anses omfattet af LL § 30, idet der ikke foreligger lægehenvisning til behandlingen som er en betingelse for skattefrihed efter denne bestemmelse. Skatteministeriet anser dog udgiften til massør i relation til DGL stafetten for en så lille del af de samlede udgifter, sammenholdt med at det kan være vanskeligt at henføre en specifik del af udgiften til den enkelte medarbejder, idet ikke alle medarbejdere vil få brug for en massør ligesom selve brugen af massøren, alt andet lige, vil være forskellig for de enkelte medarbejdere. Henset hertil, vil udgift til massør, når denne ydes i denne snævre sammenhæng og udgiften hertil står i rimeligt forhold til de øvrige udgifter ved deltagelse i DHL stafetten, kunne anses for en del af det samlede arrangement.
• Teltleje:
  Udgift til teltleje, må efter Skatteministeriets opfattelse, ligeledes anses som en rimelig udgift i forbindelse med deltagelse i DHL stafetten, hvorfor også denne del af de samlede omkostninger, må anses som en del af det samlede arrangement.

Endelig har Skatteministeriet henset til det sociale islæt for medarbejderne ved deltagelse i en sådan begivenhed.

Skatteministeriet anser således arbejdsgivers betaling af ovenstående udgifter for omfattet af det samlede skovturslignende arrangement og dermed skattefrie for medarbejderne.

Den omstændighed, at deltagelse i DHL alene sker ud fra en naturlig opdeling af den samlede virksomhed, eksempelvis efter en geografisk opdeling, men således at det stadig fremstår som et firmaarrangement, medfører efter Skatteministeriets opfattelse ingen ændring i, at der er tale om goder der kan anses omfattet af praksis for skovtursarrangementer. Reglen om, at goderne skal være til rådighed for alle på en arbejdsplads/lokalitet gælder alene når der er tale om personaleplejefritagelse samt for egentlige sundhedsordninger omfattet af LL § 30, jf. LL § 30, stk.3.

Er der derimod tale om medarbejdere, der løsrevet fra virksomheden som helhed, deltager i DHL stafetten, eller andre lignende arrangementer, vil arbejdsgivers eventuelle betaling af de hermed forbundne udgifter blive skattepligt indkomst for medarbejderne og i denne situation ikke kunne anses omfattet af bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3.

Indstilling:

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmålene besvares med, at omhandlede personalegoder kan anses omfattet af praksis for skovture.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.