Indhold

Dette afsnit beskriver generelle regler om skattenedslag for seniorer og dødsfald, når dødsfald er sket i det indkomstår, hvor afdøde ville fylde eller er fyldt 64 år.

Afsnittet indeholder:

  • Resumé
  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Hovedregel
  • Dødsfald før det indkomstår hvor personen ville fylde 64 år
  • Ikke fordeling af skattenedslaget mellem to indkomstår
  • Maksimalt skattenedslag for dødsåret
  • Betingelser
  • Undtagelse
  • Regler for dødsfald før indkomståret 2011.

Resumé

Sker dødsfaldet før det indkomstår, hvor vedkommende ville fylde 64 år, gives ikke skattenedslag for seniorer.

Skattenedslag for seniorer gives til dødsboet, når afdøde

  • ville fylde eller er fyldt 64 år i dødsåret
  • har tjent AM-bidragspligtig indkomst inklusiv bidrag og præmier til pensionsordninger mv., der er omfattet af § 18 i PBL, i dødsåret og
  • har opfyldt de almindelige betingelser for skattenedslag i årene før dødsåret.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, hvor afdøde ville fylde eller er fyldt 64 år i dødsåret.

Hovedregel

Når afdøde ville fylde eller er fyldt 64 år i dødsåret og har betalt AM-bidrag i dødsåret, får dødsboet udbetalt skattenedslag for seniorer. Se lov om skattenedslag for seniorer § 9, stk. 2.

Skattenedslaget beregnes

      1. for dødsåret samt
      2. for de fire forudgående indkomstår, der ikke er ældre end indkomstår 2008.

Se lov om skattenedslag for seniorer § 9, stk. 3.

  • 2010 beregnes nedslag for indkomstårene 2008, 2009 og 2010
  • 2011 beregnes nedslag for indkomstårene 2008, 2009, 2010 og 2011.

Ad a) Nedslag for dødsåret

Fradraget for dødsåret udgør indeholdte og foreløbige AM-bidrag, der efter AMBL § 13, stk. 7 er endelige for dødsåret, herunder også AM-bidrag af bidrag og præmier af pensionsordninger mv., der er omfattet af § 18 i PBL. Se lov om skattenedslag for seniorer § 9, stk. 3, 1. pkt.

Fradraget kan højst udgøre et grundbeløb efter lovens § 7, stk. 3.

Grundbeløbet i § 7, stk. 3 udgør 20.700 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL § 20.

Ad b) Nedslag for de fire forudgående indkomstår der ikke er ældre end indkomstår 2008

Skattenedslaget for seniorer for indkomstårene før dødsåret beregnes efter de almindelige regler for levende, herunder at nedslag for hvert enkelt indkomstår højst kan udgøre 20.700 kr. (2010-niveau).

Bemærk

Beløbet reguleres med den procent, som reguleringstallet efter PSL § 20 er ændret fra det indkomstår, som nedslaget er beregnet, til det indkomstår, hvor personen fylder 64 år. Se lov om skattenedslag for seniorer § 7, stk. 5.

Dødsfald før det indkomstår hvor personen ville fylde 64 år

Når en person dør før det indkomstår, hvor vedkommende ville fylde 64 år, får dødsboet ikke skattenedslag for seniorer. Se lov om skattenedslag for seniorer § 9, stk. 1.

Ikke fordeling af skattenedslaget mellem to indkomstår

Når en person dør i det indkomstår, hvor pågældende ville fylde eller er fyldt 64 år, sker der ikke fordeling af skattenedslaget mellem to år som for levende personer.

Det betyder, at det nedslag, som afdøde er berettiget til, fuldt ud vil

  • indgå i en skatteberegning eller årsopgørelse for dødsåret eller
  • blive udbetalt særskilt til dødsboet af SKAT.

Se afsnit

  • C.E.10.2.1 om skattenedslag for seniorer, når dødsboet er omfattet af DBSL afsnit II og er skattefritaget
  • C.E.10.2.2 om skattenedslag for seniorer, når dødsboet er omfattet af DBSL afsnit II og ikke er skattefritaget
  • C.E.10.2.3 om skattenedslag for seniorer, når afdøde har både særeje og fælleseje
  • C.E.10.3 om uskiftede boer mv. og skattenedslag for seniorer

Maksimalt skattenedslag for dødsåret

Det samlede skattenedslag for dødsåret inklusiv de foregående indkomstår kan højst udgøre det mindste beløb af:

  • Summen af nedslag for dødsåret og de foregående år.
  • 40 procent af vederlag mv. som er nævnt i AMBL
    • § (en lønmodtagers bidragsgrundlag) og
    • (en selvstændig erhvervsdrivendes bidragsgrundlag) som afdøde faktisk har tjent i dødsåret samt
    • dødsårets bidrag og præmier til pensionsordninger mv., der er omfattet af § 18 i PBL.

Se lov om skattenedslag for seniorer § 9, stk. 4.

Det betyder, at der ikke gives skattenedslag for seniorer for dødsåret, når afdøde ikke har haft AM-bidragspligtig indkomst i dødsåret.

►Regler for dødsfald før indkomståret 2011◄

Skemaet viser, hvilke regler der er anderledes, når dødsfaldet er sket før indkomståret 2011:

Hvis dødsfaldet er sket...

Beregnes 40 pct. nedslag af vederlag m.v. som er nævnt i AMBL ...

før indkomståret 2011

  • § 8, stk. 1 (en lønmodtagers bidragsgrundlag)  samt dødsårets bidrag og præmier til pensionsordninger mv., der er omfattet af § 18 i PBL
  • § 10 (en selvstændig erhvervsdrivendes bidragsgrundlag)
    som afdøde faktisk har tjent i dødsåret.

Betingelser

De almindelige betingelser for at kunne modtage skattenedslag for seniorer nemlig, at personen skulle

  • overholde en gennemsnitlig indkomstgrænse i de indkomstår, hvor personen fyldte 57 år, 58 år og 59 år
  • opfylde et krav om fuldtidsbeskæftigelse i form af
    • indkomst, der svarer til 80 pct. af højeste dagpengesats og
    • ATP-bidrag som fuldtidsbeskæftiget medlem (gælder ikke for selvstændig erhvervsdrivende)
      i det indkomstår, hvor personen fylder 60 år, til og med det indkomstår, hvor personen fylder 64 år
  • være skattepligtig efter
    • KSL § 1 eller
    • KSL § 2, stk. 1, nr. 1-4 eller stk. 2

gælder også, når dødsfald sker.

Se lov om skattenedslag for seniorer §§ 2 - 6.

Bemærk

Der er ikke noget krav om fuldtidsbeskæftigelse i det indkomstår, hvor personen afgår ved døden, og personen ville fylde eller er fyldt 64 år i dødsåret. Se lov om skattenedslag for seniorer § 9, stk. 5.

Undtagelse

Når dødsboet udleveres efter reglerne i DSL § 18 om boudlæg, bortfalder nedslaget. Se lov om skattenedslag for seniorer § 11, stk. 2, nr. 4, 1. pkt.

Det gælder dog ikke, når afdøde ved dødsfaldet var gift, ikke separeret og samlevede med den efterlevende ægtefælle. Nedslaget udbetales så til den efterlevende ægtefælle uden om dødsboet. Se lov om skattenedslag for seniorer § 11, stk. 2, nr. 4, 2. pkt.

Se også

Se afsnit C.E.10.4 om boudlæg efter § 18 og skattenedslag for seniorer.