Indhold

Afsnittet beskriver vurdering af, hvornår betingelsen er overholdt.

Afsnittet indeholder:

• Generelt om vurderingen
• Det nedskrevne grundlag for aftalen
• Andet, der begrænser aftalefriheden
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Generelt om vurderingen

Betingelse 1 stiller krav om, at aftalen om lønomlægning skal være civilretlig gyldig. Hvorvidt en aftale om ændringer i lønnens sammensætning er civilretlig gyldig, er en vurdering, der afhænger af de almindelige aftaleretlige regler og principper. Der kan ikke opstilles en udtømmende liste over, hvad der kan sætte grænser for aftalefriheden, det følgende er derfor kun eksempler.

Når man skal vurdere om betingelse 1 er opfyldt, kan man for overskuelighedens skyld dele vurderingen op i to:

Det nedskrevne grundlag for aftalen, fx overenskomster og lokalaftaler

Andet, der begrænser aftalefriheden, fx love eller de faktiske forhold.

Det nedskrevne grundlag for aftalen

Arbejdsmarkedet i Danmark er primært reguleret gennem et hierarki af civilretlige aftaler bestående af overenskomster, lokalaftaler mv. Når man skal vurdere om en konkret aftale om lønomlægning er gyldig, skal man derfor i første omgang vurdere, om aftalen ligger inden for rammerne af de overenskomster, lokalaftaler mv., der er på området. Da det ofte er omfattende at sætte sig ind i alle overenskomster mv., lægger SKAT i praksis stor vægt på fagforbundet/organisationens vurdering af, om den konkrete aftale er gyldig i forhold til overenskomsterne mv. Se fx SKM2007.690.SR.

Kravet om, at aftalen er gyldig, gælder, uanset om man er ansat efter kollektiv overenskomst eller på en individuel kontrakt. Se SKM2008.307.SR og SKM2010.56.SR.

Der er ikke en betingelse, at aftaler vedrørende løn og lønnens sammensætning skal være skriftlige. Det er dog afgørende, at aftalernes indhold kan dokumenteres, herunder aftalens vilkår, ydelser, varighed og eventuelle klausuler vedrørende aftalens ophør.

Andet, der begrænser aftalefriheden

Der kan være andet end det nedskrevne aftalegrundlag i form af overenskomster og lokalaftaler, der sætter grænser for, hvad parterne må aftale.

Selvom arbejdsmarkedet primært er reguleret ved aftaler, kan fx lovgivningen begrænse aftalefriheden:

Eksempel 1

Her er et eksempel på, at en aftale var civilretlig ugyldig, fordi en bekendtgørelse begrænsede forhandlingskompetencen:

To aftenskolelærere ønskede at indgå aftaler om lønomlægning. Deres løn var fastsat ved bekendtgørelse (BEK nr. 353 af 15/5-2003). Der var ikke i bekendtgørelsen åbnet mulighed for, at lærerne kunne forhandle deres løn selv. Lærerne havde derfor ikke forhandlingskompetence i relation til aflønningen. De havde derfor heller ikke kompetence til at indgå aftaler om at ændre på lønnens sammensætning. Se SKM2009.419.SR.

Eksempel 2

Her er et eksempel, hvor de faktiske forhold begrænser, hvilke aftaler en part kan indgå:

I en sag var der tvivl om, om det var kommunen eller de selvejende institutioner, der var arbejdsgiver i forhold til de ansatte i de selvejende institutioner. Kommunen stod for lønadministrationen, mens arbejdsforhold for arbejdstager, herunder instruktionsbeføjelser mv., alene var et mellemværende mellem de selvejende institutioner og de ansatte. De selvejende institutioner blev derfor anset for at være arbejdsgivere. Da lønaftaleforhold er et anliggende mellem arbejdsgiver og arbejdstager kunne en aftale om fleksible lønpakker for ansatte i selvejende institutioner ikke indgås med kommunen, når denne ikke blev anset som arbejdsgiver. Se SKM2009.671.SR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: