Anpartsvirksomhedens skattepligtige indkomst opgøres som udgangspunkt efter skattelovgivningens almindelige regler om opgørelsen af den skattepligtige indkomst for erhvervsvirksomheder.

Det gælder dog vigtige undtagelser herfra. Der gælder særlige regler hvis:

  • virksomhedens indkomst falder ind under anpartsreglerne
  • fradragsbegrænsningen for kommanditister gælder for virksomheden
  • reglerne om fælles skatteregnskab skal benyttes.

Se også

(C.C.3.3.4) Kommanditisters indkomstopgørelse. Fradragskontoen.

(C.C.3.1.7.8) Fælles skatteregnskab, LL § 29.

Hvis virksomheden kun er omfattet af anpartsreglerne i en del af indkomståret, opgøres virksomhedens indkomst efter anpartsreglerne for hele indkomståret.

Hvis virksomheden derimod kun

  • forbigående
  • tilfældigt eller
  • utilsigtet
  • i en kortvarig periode

er omfattet af anpartsreglerne, kan der ses bort fra, at indkomsten opgøres efter anpartsreglerne.

Enkelte dele af indkomsten kan, hvis det er nødvendigt, opgøres forholdsmæssigt.