Indhold

Dette afsnit handler om beskatning af kantineordninger.

Afsnittet indeholder:

• Hovedregel
• Undtagelse: Tilskud af uvæsentlig værdi
• Vejledende værdier for, hvornår tilskuddet bliver skattepligtigt
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

• Fri kost og logi C.A.5.12.1
• Værdiansættelse C.A.5.1.2.

Hovedregel

Ansatte, der får gratis mad via en kantineordning, er skattepligtige af værdien heraf. Se LL § 16. Værdien skal ansættes til et beløb, der svarer til den almindelige privatudgift, dvs. skønsmæssigt med udgangspunkt i markedsværdien. Værdien skal indberettes efter § 13 i indberetningsbekendtgørelsen. Se nærmere om værdiansættelse i afsnit C.A.5.1.2.

Undtagelse: Tilskud af uvæsentlig værdi

Yder arbejdsgiveren et tilskud af uvæsentlig værdi til almindelige kantineordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, og som er ydet som led i almindelig personalepleje, er dette tilskud ikke skattepligtigt for de ansatte. Se SL § 4-6 (praksis).

Er der en væsentlig difference mellem salgspris og kostpris, hvad enten der er tale om luksusmad eller almindelig mad, er forudsætningen om uvæsentlig værdi for de ansatte ikke opfyldt. Godet, i form af tilskuddet, er derfor skattepligtigt efter ligningsloven § 16. Godet skal beskattes med udgangspunkt i markedsværdien og indberettes efter § 13 i indberetningsbekendtgørelsen.

Forudsætninger for skattefriheden af tilskuddet

Hvis den enkelte medarbejder bestiller sin egen mad, er det ikke en kantineordning, og tilskuddet er i så tilfælde ikke skattefrit. Maden kan godt være leveret udefra af en ekstern leverandør, forudsat at maden er indkøbt til kantineordningen og ikke til den enkelte medarbejder. Tilskuddet til kantineordningen skal tilbydes ligeligt til alle medarbejdere, og den enkelte medarbejder kan ikke bestemme, hvad der serveres.

Virksomheden skal løbende indkøbe et fast antal måltider/kuverter, som er uafhængigt af antallet af medarbejdere, der aktuelt er til stede eller ønsker kantinemad den pågældende dag. Der må godt tages højde for ferieperioder, men der må ikke dagligt tages højde for et forventet antal medarbejdere, der deltager i frokosten.

Lønomlægning

De lempelige regler om kantineordning gælder ikke, hvis de ansattes brug af kantineordningen bliver betalt af en lønomlægning for de pågældende. Godet er i så fald ikke længere led i almindelig personalepleje, men indgår i lønfastsættelsen. En lønomlægning medfører derfor, at maden er skattepligtig for medarbejderne. Se SKM2010.426.SR og SKM2010.282.SR.

Vejledende værdier for, hvornår tilskuddet bliver skattepligtigt

SKAT har i 2010 udstedt et styresignal, der fastlægger et niveau for, hvilken pris de ansatte mindst skal betale for almindelig gængs kantinemad for, at kunne være sikre på at undgå at blive beskattet af det gode tilskuddet til et standard måltid repræsenterer. De vejledende værdier, skal ses som en hjælp, til at give et indtryk af, hvad SKAT anser som tilskud af uvæsentlig værdi for et standard måltid. Se SKM2010.162.SKAT.

Betaler medarbejderen følgende for et standardmåltid, så er det ikke skattepligt:

• Et standardmåltid eksklusive drikkevarer: 15 kr.
• Et standardmåltid inklusive drikkevarer: 20 kr.

Ved et standardmåltid forstås typisk tre almindelige stykker mad, for så vidt angår smørrebrød. Indtages der kun ét stykke almindeligt smørrebrød, skal den vejledende pris for maden reduceres skønsmæssigt. Almindelige varme retter betragtes normalt også som standardmåltider.

Værdierne gælder også for ansatte, der er omfattet af normalværdien af kost og logi beskrevet i C.A.5.12.2, men som betaler for kantinemaden i en almindelig kantineordning.

Værdierne er kun vejledende. Hvis det kan bevises, at den faktiske kostpris er lavere end 15/20 kr. pr. måltid, må maden sælges til kostpris, uden at det medfører beskatning for medarbejderne. Er der tale om luksusmad og ikke almindelig gængs mad, må de vejledende satser ikke anvendes, og der skal foretages en konkret vurdering. Det er SKATs opfattelse, at der normalt er sammenhæng mellem pris og kvalitet, når det angår luksusmad. Stiller arbejdsgiveren en buffet fra en gourmetrestaurant til rådighed, betragter SKAT det som udgangspunkt for luksusmad.

Bemærk

De vejledende værdier kan ikke bruges som udgangspunkt for beregningen af den skattepligtige værdi, i tilfælde hvor medarbejderne betaler mindre beløb for et standardmåltid, end angivet i vejledningen.

Eksempel

En medarbejder betaler 10 kr. for et standardmåltid med drikkevarer. Da medarbejderen har betalt mindre end de vejledende værdier, og den faktiske kostpris for måltidet er højere end de 10 kr. medarbejderen har betalt, er medarbejderen skattepligtig af tilskuddet. Værdien af måltiddet skal fastsættes skønsmæssigt til markedsværdien, så det beløb, der skal indberettes, og som medarbejderen skal betale skat af, er forskellen mellem den skønnede markedsværdi og det medarbejderen har betalt for måltidet.

Månedlig betaling for mad

Medarbejderne er fortsat omfattet af de vejledende satser, hvis de betaler et fast månedligt beløb for maden i stedet for at betale dagligt. Det månedlige beløb kan reduceres med et beløb, der svarer til dokumenterede fraværsdage. Arbejdsgiveren skal i givet fald føre kontrol med, hvor mange hele arbejdsdage den enkelte medarbejder er til stede på arbejdspladsen, så betalingen svarer til det antal måltider, medarbejderen har fået.

Eksempel

Medarbejderne betaler en månedlig betaling af beskattede midler, der svarer til det årlige antal arbejdsdage; 220 divideret med 12 = 18,33 arbejdsdage og måltider pr. måned, da medarbejderne får ét måltid om dagen. Medarbejderen har haft 10 dokumenterede fraværsdage ud af de 220 arbejdsdage på et år. Der efterreguleres således, at medarbejderen betaler for 210 (220-10) divideret med 12 = 17,5 måltider pr. måned. Bemærk at der er tale om efterregulering af dokumenteret fravær og at eksemplet bruger 220 arbejdsdage om året, da det er det mest normale.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: