Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for beskatningen af medarbejdere, som får medie- og radiolicens og lignende betalt af deres arbejdsgiver.
Afsnittet indeholder
- Regel
- Værdiansættelse
- Multimediebeskatning
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Se også
- Avis (C.A.5.3.2)
- Multimedier - telefon, computer og datakommunikation (C.A.5.2).
Regel
Arbejdsgiverens betaling af den ansattes medie- og radiolicens er skattepligtig, idet udgiften hertil - uanset den ansattes erhverv - anses for privat. Betalte abonnementsudgifter til betalingskanaler er også skattepligtige.
Værdiansættelse
Godet skal ansættes til den værdi, det må antages at koste den skattepligtige i almindelig fri handel. Se LL § 16, stk. 3.
Arbejdsgiveren skal som udgangspunkt oplyse den faktiske udgift. Se BEK nr. 1198 af 12/9/2009, § 13,stk. 2, pkt. 6.
Det beløb, en medarbejder bliver skattepligtig af, kan dog afvige fra de faktiske udgifter. Indgår en tv-programpakke i en pakkeløsning med internet og telefonabonnement, er værdien af programpakken skattepligtig for modtageren, uanset at pakkeløsningen kan være billigere end internet og telefoni købt separat. Se SKM2009.520.SR.
Arbejdsgiveren har oplysningspligt, hvis den pågældende har betalt medie- og radiolicens for den ansatte, herunder betalt for kabel-tv/radio og dekoder vedrørende tv-/radioapparater uden for arbejdsstedet.
Multimediebeskatning
Får en medarbejder i forbindelse med arbejdsgiverbetalt internetadgang også dækket udgifter til tv- eller musikkanaler eller andre tjenester, kan det i stedet være omfattet af multimediebeskatningen.
Det fremgår af i bemærkningerne til L 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget som lov nr. 519 af 12. juni 2009, der indførte den såkaldte multimediebeskatning. Se LL § 16, stk. 12. I bemærkningerne punkt 2.7.2 står:
..."Internetabonnementer i dag kan indeholde andre ydelser end internetadgang - eksempelvis "gratis" download af musik eller tv-kanaler. Hvis sådanne ydelser er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og må anses for sædvanlige, anses de for omfattet af multimediebeskatningen."
Hvad der er "sædvanlige ydelser", som er omfattet af abonnementsudgifterne til internet, er et fleksibelt begreb, der ændrer sig i takt med tidens standarder og udviklingen på området.
Der er ingen eksempler på at internetbaseret tv, radio eller andre tjenester er blevet anset som en sædvanlig og integreret del af abonnementet.
Skatterådet har i en konkret sag udtalt, at tv-programpakker, der indgår i en pakke med telefon og internet, ikke kunne anses for sædvanligt og derfor ikke var omfattet af multimediebeskatning. Skatterådet traf afgørelse på baggrund af statistik om fordelingen af internetabonnementer i danske husstande på forskellige typer af abonnementer pr. juni måned 2009. Skatterådet fandt, at tv-programpakker, som indgår i en pakkeløsning, skal beskattes selvstændigt som et personalegode efter LL § 16, stk. 1 og 3. Se SKM2009.787.SR.
Se også
- C.A.5.2.1.4.4 "Definition på datakommunikation via internetforbindelse omfattet af multimediebeskatningen".
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
SKAT |
|
|
SKM2009.787.SR |
Tv-programpakker, der indgår i pakke med telefon og internet, blev på baggrund af oplysninger om internetabonnementer i danske husstande ikke anset for sædvanligt og ikke omfattet af multimediebeskatning. Tv-programpakker beskattes selvstændigt som personalegode efter LL § 16, stk. 1 og 3. Kan indgå i kontantlønsnedgang men medarbejderne skal fortsat beskattes af goderne som henholdsvis multimedie og øvrige personalegoder. Beskatning. |
Ledende afgørelse.
Se også
SKM2009.788.SR SKM2009.789.SR
lignende afgørelser om tv-programpakker. |
SKM2009.520.SR |
Værdien af en tv-programpakke, der indgik i en pakkeløsning med internet og telefonabonnement, var skattepligtig for modtageren, uanset at pakkeløsningen kunne være billigere end internet og telefoni købt separat. Godet skulle ansættes til den værdi, det måtte antages at koste den skattepligtige i almindelig fri handel. Se LL § 16, stk. 3. Beskatning. |
|