Indhold

Dette afsnit beskriver generelle regler for beskatning af personalegoder.

Afsnittet indeholder:

• Begreber
• Hovedregel
• Anvendelsesområde
• Undtagelser i lovgivningen
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Begreber

I det følgende bliver indholdet af ordene "personalegoder" og "formuegoder" beskrevet. 

Hvad er personalegoder?

Personalegoder er formuegoder af pengeværdi, der ydes som led i arbejdsaftaler i en anden form end penge. Se LL § 16.

SKAT anser som udgangspunkt gavekort som pengebetaling og dermed A-indkomst. Se nærmere om gaver og gavekort afsnit C.A.5.5.1.

Arbejdsredskaber og hjælpemidler, der er stillet til rådighed på arbejdspladsen for arbejdets udførelse, er ikke personalegoder. Først hvis arbejdsredskabet mv. også bruges privat, er til rådighed for privat brug og dermed giver arbejdstageren en økonomisk besparelse eller fordel af privat karakter, bliver det et personalegode. Det er kendetegnende for personalegoder, at de i et eller andet omfang giver medarbejderen et gode af privat karakter.

Vedrørende arbejdsredskaber, der også er til rådighed for privat benyttelse, se afsnit C.A.5.1.3 om bagatelgrænsen

Hvad er formuegoder?       

Formuegoder af pengeværdi - ofte bare betegnet "goder" - dækker over enhver form for formueforøgende eller formuebevarende ydelse, fx:

• Overdragelse til lån eller eje af aktiver, som bolig, løsøre og penge
• Benyttelse af andres aktiver
• Alle former for besparelser
• Tjenesteydelser af enhver art

Hovedregel

Alle indtægter er skattepligtige. Det gælder både indtægter, der består i penge og indtægter, der består i andre formuegoder af pengeværdi. Se SL § 4. Personalegoder er derfor som udgangspunkt skattepligtige.

Ligningslovens § 16 præciserer indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for personalegoder.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Disse begreber, der præciserer den skattemæssige værdiansættelse af personalegoder, er behandlet i afsnit C.A.5.1.2.

Anvendelsesområde

Reglen i LL § 16 gælder kun goder, der er ydet

• som led i en ansættelsesaftale 
• som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt 
• til personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer
• til medlemmer af Folketinget, regionalråd og kommunalbestyrelser
• til menighedsrådsmedlemmer
• til hovedaktionærer.

Se LL § 16, stk. 1.

Der kan godt være tale om en arbejdsaftale, selvom arbejdstager ikke bliver aflønnet i penge.

Ansættelsesforhold

Reglen gælder formuegoder, der modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Reglen gælder dermed ikke kun i almindelige lønmodtagerforhold, hvor der er en længerevarende fastansættelse, men også i mere enkeltstående tidsbegrænsede aftaler om personligt arbejde.

Særlige ansættelsesforhold

Personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.

bestyrelsesmedlemmer mv., er også omfattet af reglen. Se LL § 16, stk. 1.

Hovedaktionærer

For hovedaktionærer, der ikke har anden arbejdsaftale med selskabet end bestyrelsesposten, gælder reglen kun, hvis godet er ydet som led i bestyrelsesarbejdet. I TfS 2000,57 SKM redegør Skatteministeren for beskatning af personalegoder særligt i hovedaktionærforhold.

Goder til den ansattes familie mv.

Goder, der er ydet til den ansattes familie eller pårørende, er også omfattet af reglen, når godet utvivlsomt er ydet som følge af arbejdsaftalen. Beskatningen skal ske hos den ansatte som om, godet var ydet direkte til denne.

Goder til tidligere ansatte

Reglen gælder ikke goder til personer, der er fratrådte efter ansættelse i firmaet, fx pensionister, selv om godet er ydet som følge af et tidligere ansættelsesforhold.

Goder som den ansatte får i forbindelse med en aftrædelsesordning, er omfattet af reglen, såfremt aftalen om overdragelsen af godet (retserhvervelsen) sker inden ansættelsens ophør.

Goder indirekte fra arbejdsgiver

Det er ikke en forudsætning, at arbejdsgiveren er ejer af godet eller har købt godet til medarbejderen. Det er tilstrækkeligt, at arbejdsgiveren har haft en bestemmende indflydelse på, hvem godet er ydet til. Se CIR. Nr. 72 af 17/04/1996, pkt. 12.4.1.

Eksempel: Arbejdsgiveren har bestemmende indflydelse på, hvem godet er ydet til

En sommerbolig, der stilles til rådighed af en feriefond, hvor arbejdsgiveren har en direkte og væsentlig indflydelse, fx gennem tilskud der i væsentlig grad dækker udgifterne til sommerboligen. Se nærmere om dette i afsnit A.B.1.9.6 i Ligningsvejledningen; Almindelig del.

Undtagelser

Der er en række undtagelser til udgangspunktet om, at personalegoder er skattepligtige. Visse af undtagelserne vedrører bestemte typer af goder, fx undervisning, sundhedsydelser, parkeringsplads, transport. Disse undtagelser fremgår og er beskrevet i den øvrige del af afsnit C.A.5 og i LV Afsnit A.B.1.9.. Der er også fire generelle undtagelser - generelle i betydningen, at alle goder i princippet kan falde ind under disse undtagelser:

Undtagelse 1 - Bagatelgrænsen

Personalegoder, som i overvejende grad er ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2011-niveau). Se LL § 16, stk. 3, 3. pkt. Se C.A.5.1.3 om bagatelgrænsen.

Undtagelse 2 - Personaleplejefritagelsen

Goder uden væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje som fx kaffe-, kantine- og kunstordninger eller lignende, beskattes efter praksis ikke. Se C.A.5.1.4 om personaleplejefritagelsen.

Undtagelse 3 - Rabat på virksomhedens egne produkter

Rabat til ansatte på varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed, beskattes kun i det omfang rabatten overstiger arbejdsgiverens avance på godet. Se LL § 16, stk. 3, 2. pkt. Se C.A.5.1.5 om rabat på virksomhedens egne produkter. 

Undtagelse 4 - Reklamegaveundtagelsen

Reklamegaver af ubetydelig værdi, som en medarbejder i begrænset omfang har modtaget direkte fra arbejdsgiveren eller i kraft af sit ansættelsesforhold, beskattes efter praksis ikke.

Der er tale om reklamegaver som askebægre, papirknive, kuglepenne, kalendere, parkeringsskiver, tændstikæsker, nøgleringe, blokke og lignende goder.

Der skal være tale om egentlige reklamegaver, som er tænkt til en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Gaverne skal være fremstillet i reklameøjemed i et større antal eksemplarer og på i øjenfaldende måde være forsynet med firmanavn eller logo.

Der skal være tale om reklamegaver uden særlig videresalgsværdi. Eksempelvis vil en flaske vin med giverens etikette på ikke være omfattet af denne reklamegaveundtagelse.

Er et gode omfattet af reklamegaveundtagelsen og samtidig omfattet af bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3 om goder, der i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, lægges det mest gunstige for borgeren til grund.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelsesamt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2008.6.VLR	Ejendom solgt til arbejdsgiver til overpris. Overprisen anset for yderligere løn til medarbejderen og skattepligtigt i medfør af LL 16, stk. 1. Se SL § 4.
SKM2006.550.ØLR	Hovedanpartshavers vederlagsfri private benyttelse af kunstgenstande, der tilhørte selskabet anset for skattepligtigt efter SL § 4 og LL 16, stk. 1.
TfS 2000,761ØLR	Gevinster vundet ved bankospil hos arbejdsgiveren anset som skattepligtig efter SL § 4, litra f og LL § 16.
Landsskatteretskendelser
SKM2004.505.LSR	Hovedanpartshaver og ansat i et selskab, som var sponsor for en golfklub, modtog gratis medlemskab til klubben for sig og hustruen. Hovedanpartshaveren skulle beskattes af værdien heraf som et personalegode.
SKAT
SKM2010.244.SR	Arbejdstagere er skattepligtige af den værdi, de indirekte får overført fra arbejdsgiveren, når de køber mobiltelefon, som er prissat betinget af, at arbejdsgiveren tegner et abonnement, hvor der skal betales for et mindsteforbrug i bindingsperioden.
SKM2009.520.SR	Tv-programpakke, der ved siden af fri telefon og internet indgår i en pakkeløsning indkøbt af arbejdsgiver, skulle beskattes hos medarbejdere efter LL § 16.
SKM2009.412.SR	Prisforskel mellem sort og grøn strøm, som arbejdsgiveren betalte for medarbejderen er et skattepligtig personalegode efter LL § 16.
SKM2008.784.SR	Gevinster i form af kontanter og tinggaver, som medarbejdere havde vundet i et lotteri for medarbejdere med få sygedage, skulle beskattes efter LL § 16.
SKM2007.757.SR	Menighedsrådsmedlem er omfattet af den personkreds, der kan anvende LL § 16, stk. 12 og stk. 13.
SKM2004.343.LR	Medarbejdernes sporadiske anvendelse af periodekort til anden privat kørsel end mellem hjem og arbejde ville ikke medføre beskatning, medmindre kortet blev brugt i et så væsentligt omfang, at der var tale om et sparet privatforbrug.
SKM2001.136.LR	Arbejdsgivers refusion af en medarbejders ægtefælles rejseudgifter i forbindelse med en besøgsrejse til medarbejderen under dennes arbejdsophold i udlandet ville være et skattepligtigt personalegode for medarbejderen.
TfS 1996,25SKM	Fribolig, fri telefon. og andre personalegoder, der stilles til rådighed for præsidiemedlemmer i Folketinget, øvrige folketingsmedlemmer eller for ansatte i en offentlig eller privat virksomhed mv., behandles efter samme regler. Se LL § 16.

Se også

• Meddelelse om vissepersonalegoder i SKM2010.802.SKAT
• Skatteministerens redegørelse for beskatning af personalegoder særligt i hovedaktionærforhold i TfS 2000,57 SKM
• Skatteministerens redegørelse for beskatning af personalegoder og jubilæumsgratiale mv. i TfS 1995,149 SKM.