Indhold

Dette afsnit handler om praksis for nedsættelse af straffen i bødesager.

Afsnittet indeholder:

Selvanmeldelse
Medvirken til sagens opklaring
Passiv unddragelse - skattekontrollovens § 16, stk. 2
Let konstaterbar difference
Forskydningsdifferencer
Uberettiget kredittagning
Fremført negativ indkomst
Enkeltstående overtrædelser
Engangsindtægter
Forholdets alder
Virksomheden er ophørt
Gerningsmandens alder
Forsøg
Medvirken
Rådgiveransvar
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Selvanmeldelse

Personer

Det er en forudsætning for at opnå status som selvanmelder, at den pågældende frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse. Se straffelovens § 82, nr. 9.

Det er en betingelse, at lovovertræderen har meldt sig selv frivilligt, dvs. at anmeldelsen ikke er foranlediget af en opfattelse hos den pågældende af, at opklaring er umiddelbart forestående.

Virksomheder

Praksis har anset det for selvanmeldelse i tilfælde,

hvor virksomheden selv eller dens revisor, advokat mv. på virksomhedens vegne henvender sig til told- og skatteforvaltningen med anmodning om at efterberigtige fejl, eller
hvor virksomheden selv har berigtiget fejlen og medtaget beløbet i en senere afgifts- eller selvangivelse.

Told- og skatteforvaltningen har bevisbyrden for, at henvendelsen ikke er sket frivillig.

Selvanmeldelse udelukket

Status som selvanmelder er udelukket ved lovgivning, der har som formål, at skatte- eller afgiftsunddragelsen bliver opdaget.

Den skatte- og afgiftspligtiges viden om eller sikker formodning om opdagelse udelukker ligeledes selvanmeldelse. Dette vil fx være tilfældet, hvor en virksomhedsindehaver henvender sig til told- og skatteforvaltningen, fordi han har fået kendskab til, at told- og skatteforvaltningen vil indlede kontrol af den pågældende branche.

Selvanmeldelse er ikke udelukket

Hvis anmeldelsen er foranlediget af frygt for den almindelige risiko for opdagelse, eller af frygt for at risikoen for opklaring i fremtiden er voksende, så er der tale om frivillig selvanmeldelse.

Det udelukker ikke selvanmelderstatus, at den skattepligtige fejlagtigt tror, at opdagelse er nært forestående, f.eks. fordi skattemyndighederne har iværksat en undersøgelse af et andet indkomstår eller en anden afgiftsperiode.

Den omstændighed, at den pågældende burde have en sikker formodning om at blive afsløret - men altså ikke havde det - afskærer ikke fra at blive anset som selvanmelder.

Selvanmeldelse straffes ikke

Ved selvanmeldelse gøres der ikke ansvar gældende, hvis sagen normalt kan afgøres med bøde. Se straffelovens § 83, jf. § 82, nr. 9.

Dvs. at der ikke gøres bødeansvar gældende i sager om

grov uagtsomhed - uanset størrelsen af den unddragne skat eller de unddragne afgifter og
forsætlig unddragelse, hvis den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.

Straf ved selvanmeldelse

Der skal gøres strafansvar gældende i sager om forsætlige overtrædelser af

punktafgiftslovgivningen, hvor unddragelsen ligger mellem 100.000 og 500.000 kr.
lovgivningen om skat, moms, lønsumsafgift og arbejdsmarkedsbidrag, hvor unddragelsen ligger mellem 250.000 og 500.000 kr.

Sagen sendes til anklagemyndigheden med henblik på indbringelse for domstolene med påstand om betinget frihedsstraf, samt en tillægsbøde efter straffelovens § 50, stk. 2, svarende til halvdelen af det unddragne beløb.

Hvor unddragelsen er 500.000 kr. og derover, og forholdet er omfattet af straffelovens § 289, nedlægges der påstand om ubetinget frihedsstraf samt en tillægsbøde efter straffelovens § 50, stk. 2, svarende til halvdelen af unddragelsen.

Straf ved selvanmeldelse og forsætlige unddragelser mellem 100.000 kr. og 250.000 kr.

Sager med fysiske og juridiske personers selvanmeldelse af forsætlig unddragelse over 100.000 kr. og op til 250.000 kr., ved overtrædelse af

lovgivningen om skat, moms, lønsumsafgift og arbejdsmarkedsbidrag samt
punktafgiftslovgivningen

skal fremsendes til politiet med påstand om en bøde på en gang unddragelsen med henblik på, at domstolene fastlægger en sanktionspraksis.

Medvirken til sagens opklaring

Hvis der ikke er tale om selvanmeldelse, men den skatte- eller afgiftspligtige har medvirket til sagens opklaring, kan bøden nedsættes til halvdelen af normalbøden.

Passiv unddragelse - skattekontrollovens § 16, stk. 2

Ved overtrædelse af § 16, stk. 2, er normalbøden en tredjedel af den unddragne skat. Dette gælder både for forsætlige og groft uagtsomme forhold. Det skal dog vurderes, om overtrædelsen er af mere ordenspræget karakter. Hvis dette er tilfældet, gøres der ikke ansvar gældende.

Der bør udvises tilbageholdenhed med at gøre strafansvar gældende efter § 16, stk. 2. Dette gælder særligt i sager, hvor told- og skatteforvaltningen har haft gode muligheder for umiddelbart at konstatere fejlen.

Tilbageholdenhed bør således udvises i tilfælde, hvor

der fx kunne være foretaget en vurdering af de indberettede oplysninger, der ligger til grund for skatteansættelsen, eller
det kunne være undersøgt om en - efter omstændighederne - stor udbetaling af overskydende skat var korrekt.

Ansvar for overtrædelse af § 16, stk. 2 bør dog gøres gældende, hvor forholdet må anses for at have en ikke ringe grovhed. Dette kan især være tilfældet, hvor

skatteyderen er skyld i den for lave ansættelse, og der ikke er bevis for en forsætlig skatteunddragelse, se skattekontrollovens § 16, stk. 3,
skatteyderen burde have forstået, at en udbetalt stor overskydende skat ikke kunne være rigtig, selvom den er opstået ved en fejl hos myndighederne.

Se også

Se også afsnit A.C.3.2.1.2.7 om skattekontrolloven § 16.

Let konstaterbar difference

Hvis differencen vedrører et beløb, der automatisk og landsdækkende indberettes til skattemyndighederne, rejses der ikke ansvarssag.

I andre tilfælde, hvor differencen er let konstaterbar, vil bøden kunne nedsættes med en tredjedel.

Forskydningsdifferencer

Ved forskydningsdifferencer, dvs. differencer der er eller vil blive udlignet i et senere indkomstår, fastsættes bøden normalt til halvdelen af normalbøden. Forskydningsdifferencer vedrører alene den skattepligtige indkomst. I afgifts- og kildeskattesager behandles spørgsmålet som uberettiget kredit, se nedenfor.

En påstand fra skatteyder om, at en difference påtænkes selvangivet i det kommende indkomstår, er naturligvis ikke i sig selv tilstrækkeligt til at godkende unddragelsen som en forskydningsdifference, hvis påstanden ikke understøttes af de faktiske omstændigheder. Der rejses kun sag om forskydningsdifferencer, når

differencen overstiger eller har oversteget 30.000 kr.
differencer mellem 30.000 kr. og 200.000 kr. skal udgøre mindst 10 % af den aktiv/passivmasse, som differencen vedrører.

Eksempel

Differencen er 35.000 kr., og aktiv/passivmassen, som differencen vedrører, er 175.000 kr. Differencen udgør 20% af aktiv/passivmassen, og er over 30.000 kr. Der kan rejses ansvarssag.

Eksempel

Differencen er 35.000 kr., og aktiv/passivmassen, som differencen vedrører, er 700.000 kr. Differencen udgør kun 5% af aktiv/passivmassen, så der rejses ikke ansvarssag, selvom differencen er over 30.000 kr.

Eksempel

Differencen er 350.000 kr., og aktiv/passivmassen, som differencen vedrører, er 7.000.000 kr. Differencen overstiger 200.000 kr., og der kan rejses ansvarssag uanset størrelsen af den aktiv/passivmasse, differencen vedrører.

Uberettiget kredittagning

Uberettiget kredit er tilfælde, hvor det er for utvivlsomt, at regulering senere vil finde sted.

Uberettiget kredit forekommer

hvis det fremgår af regnskabet, at virksomheden ved opgørelse af afgiften konsekvent har anvendt betalingsprincippet i stedet for leveringsprincippet, eller
hvis virksomheden i "dårlige perioder" har angivet mindre beløb, og i perioder med forbedret likviditet har angivet større beløb end afgiftsregnskabet for de enkelte kontrollerede perioder udviser eller
hvis der er foretaget urigtig angivelse af A-skat, og hvor korrekt angivelse først sker ved årets afslutning.

Hvis overtrædelsen er sket forsætligt, kan bøden nedsættes til en femtedel af det ikke berigtigede beløb, og ved grov uagtsomhed til en tiendedel af det ikke berigtigede beløb. Se SKM2010.107.VLR. Bøden beregnes ud fra det beløb, der på kontroltidspunktet ikke er berigtiget. I situationer, hvor der er systematisk forskydning i angivelsen omkring angivelsestidspunktet, fx når salgsmoms for måneden før afregningstidspunktet bogføres i måneden efter afregningstidspunktet, beregnes bøden af forskelsbeløbene. Hvis dette fører til en urimelig lav bøde, kan en ordensbøde i stedet komme på tale.

Medfører en forsætlig kredittagen et tab for det offentlige, og har virksomhedens indehaver måttet indse dette, vil det begåede forhold som udgangspunkt være foretaget med forsæt til unddragelse. Se SKM2006.123.VLR. Sagen afgøres som en egentlig unddragelsessag.

Fremført negativ indkomst

Der beregnes en bøde ud fra en fiktiv skat (inkl. arbejdsmarkedsbidrag) på 40 % af forhøjelsen, når

en negativ indkomst kan fremføres til modregning i senere års skattepligtige indkomst, og
forhøjelse med den udeholdte indtægt ikke udligner den negative indkomst og derfor ikke medfører en unddraget skat.

Hvis det er muligt, skal der ved beregningen af bøden dog tages hensyn til den pågældendes forventede indkomstforhold på det tidspunkt, hvor underskudssaldoen udlignes, og beskatning indtræder.

Enkeltstående overtrædelser

Ved overtrædelser, der vedrører enkeltstående forhold af både regnskabsmæssig og forståelsesmæssig karakter, kan bøden alt efter unddragelsens karakter og forudsat, at der er tale om relativt små beløb, fastsættes til halvdelen af normalbøden.

Engangsindtægter

Ved groft uagtsomme overtrædelser, hvor det unddragne beløb er af betydelig størrelse, og unddragelsen vedrører engangsindtægter, skal bøden fastsættes således, at der er balance mellem dennes størrelse og strafværdigheden af handlingen/overtrædelsen. Dvs. der skal ske en efter omstændighederne både totalt og relativt betydelig nedsættelse af bøden. Se SKM2003.402.ØLR.

Forholdets alder

Hvis der er tale om gamle forhold, kan bøden nedsættes. Se straffelovens § 82, nr. 14. Hvis overtrædelserne er mere end 5 år gamle, nedsættes bøden i almindelighed til halvdelen af normalbøden.

Virksomheden er ophørt

Hvis en virksomhed er ophørt fx ved konkurs og lignende, og indehaveren nu er folkepensionist eller lønmodtager, kan bøden i groft uagtsomme sager evt. nedsættes til halvdelen af normalbøden efter en vurdering af den pågældendes økonomiske situation efter virksomhedens ophør og hans udsigter for fremtiden.

Gerningsmandens alder

Hvis gerningsmanden er fyldt 70 år ved sagens afslutning, eller sygdom gør det overvejende sandsynligt, at en eventuelt idømt frihedsstraf ikke kan afsones, kan sagen afsluttes administrativt med en bøde beregnet som normal forsætsbøde, medmindre der foreligger en overtrædelse af straffelovens § 289, hvilket er tilfældet, når unddragelsen er over 500.000 kr.

Forsøg

For forsøg udgør bøden normalt halvdelen af normalbøden. Se straffelovens § 21, stk. 2. Dette gælder dog ikke sager omfattet af toldlovens § 74.

Der kan kun straffes for forsøg på forsætlige overtrædelser, og da der typisk er tale om erklærings- eller undladelsesforbrydelser, vil det være vanskeligt at bevise et forsøgsforsæt ved en førstegangs overtrædelse. Der straffes derfor typisk kun for forsøg, når afgifts- eller skatteovertrædelsen forud for forsøget er fuldbyrdet.

Medvirken

For medvirken udgør bøden halvdelen af normalbøden. Dette gælder i de tilfælde, hvor den medvirkende kun har villet

yde en mindre væsentlig bistand eller
styrke et allerede fattet forsæt,

samt når

forbrydelsen ikke er fuldbyrdet, eller
en tilsigtet medvirken er mislykket.

Se straffelovens § 23, stk. 1, 2. pkt.

Hvis der er flere indehavere af en virksomhed, deles normalbøden i almindelighed mellem dem. Det samme gælder tilfælde, hvor en ægtefælle eller samlever medvirker til overtrædelsen.

I smuglerisager, hvor flere i forening har begået overtrædelsen, beregnes dog en normalbøde for hver enkelt på grundlag af det samlede told- og afgiftsbeløb.

Rådgiveransvar

I sager, hvor der foreligger rådgiverfejl, skal der foretages en konkret vurdering af, hvorledes ansvaret skal fordeles.

Hvis rådgiveren har begået væsentlige fejl, kan grundlaget for at statuere strafansvar hos den afgifts- eller skattepligtige ofte mangle. Dette gælder især ansvar for grov uagtsomhed. I de tilfælde, hvor ansvar alligevel pålægges, kan bøden nedsættes til en halvdel, en tredjedel eller en fjerdedel af normalbøden i samme omfang, som medansvar placeres hos rådgiver.

Bøde til rådgiver beregnes ikke takstmæssigt, men er en ordensbøde. Ordensbødens størrelse fastsættes dog i relation til det underliggende unddragne beløb, som rådgiveren har medansvar for. Bøden fastsættes normalt ikke under 5.000 kr., og der er også givet bøder på 10.000 kr. og 50.000 kr.

Dette skema viser et overblik over bødefastsættelsen, hvor der er nedsættelsesgrund.
Hvis ...	Så ...
Selvanmeldelse ved Grov uagtsomhed: Forsæt: Unddragelse på 100.000 kr. og derunder.: Unddragelse mellem 100.000 kr. og 500.000 kr.: Unddragelse over 500.000 kr.:	Straffrit. Straffrit. Betinget frihedsstraf + halv normal tillægsbøde. Ubetinget frihedsstraf + halv normal tillægsbøde.
Medvirken til sagens opklaring	Normalbøden x ½.
Let konstaterbar difference Difference i forhold til automatisk og landsdækkende indberetninger: Andre tilfælde:	Straffrit. Normalbøde nedsættes med 1/3.
Forskydningsdifference	Normalbøden x ½.
Uberettiget kredit Forsæt: Grov uagtsomhed:	Bøde nedsættes til 1/5 af det ikke berigtigede beløb. Bøde nedsættes til 1/10 af det ikke berigtigede beløb.
Fremført negativ indkomst	Bøden er 40% af forhøjelsen.
Enkeltstående overtrædelser	Normalbøden x ½.
Engangsindtægter	Normalbøden nedsættes betydeligt, så den svarer til strafværdigheden af overtrædelsen. Se oversigt over domme nedenfor.
Forholdets alder Overtrædelse mere end 5 år gamle:	Normalbøden x ½.
Virksomheden ophørt ved konkurs og lignende Indehaver er pensionist eller lønmodtager og økonomisk situation:	Normalbøde x ½.
Gerningsmandens alder: 70 år eller derover, sygdom: Unddragelse 500.000 kr. og derunder: Unddragelse over 500.000 kr.:	Frihedsstraf ikke sandsynligt. Normalbøde. Normal straf efter straffelovens § 289.
Forsøg Smugleri efter toldlovens § 74: Andre sager:	Normalbøde uden nedsættelse. Normalbøde x ½.
Medvirken i mindre grad: Flere indehavere af virksomhed: Smugleri foretaget af flere i forening:	Normalbøde x ½. Normalbøden fordeles. Normalbøde til hver enkelt.
Med bistand af rådgiver Bøde dels med rådgiver:	Normalbøde x 1/2, 1/3 eller 1/4.
Rådgiveransvar	Ordensbøde fra 5.000 kr. til 50.000 kr.
Bemærk Domstolene kan fravige ovenstående satser.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelsesamt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
UfR 1982.1133 H	T udarbejdede i al hast hele sit årsregnskab i løbet af en weekend med henblik på opnåelse af tilbagebetaling af forskudsskat efter kildeskattelovens § 55. Regnskabet indeholdt en række fejl, som medførte, at T's selvangivelse udviste et underskud på ca. 108.000 kr. i stedet for et overskud på ca. 156.000 kr. Der var unddraget 63.729 kr. i skat. Forholdet ansås for groft uagtsomt, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 2, da strafansvaret ikke var betinget af, at de urigtige oplysninger havde været egnede til af vildlede ligningsmyndighederne. Strafudmålingen blev fastsat under hensyn til, at de urigtige oplysninger, som følge af de åbenbare fejl, ikke medførte væsentlig fare for en urigtig ligning. Bøden blev fastsat til 63.700 kr., svarende til en 1/3 af normalbøden. 95.000 kr. (Let konstaterbart forhold - bøde nedsat med 1/3)
Landsretsdomme
TfS 1992.415 Ø	T havde angivet renteindtægter for lavt med 73.703 kr. og rentefradrag for højt med 63.934 kr. Der var herved unddraget 93.593 kr. i skat. Sammen med selvangivelsen havde T indleveret bilagsmateriale angående de fejlagtigt angivne forhold. T blev dømt efter skattekontrolloven § 13, stk. 2. Retten lagde vægt på, at han var klar over betydelig risiko for fejl, idet han havde undladt at foretage en rimelig undersøgelse af sine indkomstforhold og undladt at undersøge oplysninger fra sit pengeinstitut grundigt. Det kunne ikke fritage for ansvar, at selvangivelserne var vedlagt oplysninger, der kunne have afsløret fejlene. Straffen fastsat til 55.000 kr., da fejlen havde været let at konstatere for skattemyndighederne. (Let konstaterbart forhold - bøde nedsat med 1/3)
TfS1993.442 Ø	T var tiltalt for overtrædelse af momslovgivningen ved i perioden fra den 1/7 1985 til den 30/6 1986 groft uagtsomt at have afgivet urigtige afgiftsangivelser, hvorved der blev unddraget 202.953 kr. Landsretten lægger til grund, at T den 2/9 1986 blev gjort bekendt med, at toldvæsenet ville gennemføre kontrol af hans afgiftsangivelser. Det var ikke grundlag for at fastslå, at T forinden havde taget skridt til at underrette toldvæsenet om mulige fejl ved de indtil da meddelte angivelser. Der kunne derfor ikke foreligge selvanmeldelse. (Ikke selvanmeldelse)
TfS1994.707 V	T var som direktør og daglig leder af et ApS tiltalt for overtrædelse af momslovgivningen ved i perioden fra den 1/4 1987 til den 31/12 1988 groft uagtsomt at have afgivet urigtige afgiftsangivelser, hvorved der blev unddraget 267.236 kr. Ved brev af 28/8 1989 indkaldte skatteforvaltningen regnskabsmateriale for skatteårene 1988/89 og 1989/90 vedrørende selskabets skatteansættelse. Selskabets resultatopgørelse for 1987/88, hvoraf de skylde momsbeløb fremgik, var indsendt inden skatteforvaltningens henvendelse. T's efteranmeldelse blev indsendt efter henvendelsen. Landsretten lagde til grund, at der forelå selvanmeldelse. Bøden fastsattes til 150.000 kr. (Skyldige momsbeløb fremgik af regnskabet - selvanmeldelse)	3 dommere voterede for selvanmeldelse og 3 dommere fandt, at der ikke var grundlag for at antage, at der forelå selvanmeldelse. Dommens resultat kan også skyldes, at forholdet var let konstaterbart.
TfS 1995.358 V	T havde som direktør, anpartshaver og daglig leder i J&F ApS groft uagtsomt undladt at angive udgående moms vedrørende en leverance til hustruens selskab, X ApS. Momsunddragelsen var 179.258 kr. T havde hjulpet hustruen med hendes momsregnskab i forbindelse med fradrag for moms af varer fra hans selskab. Retten fandt T skyldig i grov uagtsomhed. Ved strafudmålingen lagde retten vægt på, at de urigtige angivelser, som følge af dels toldvæsenets opmærksomhed på faktureringen mellem de to selskaber og dels T's overgivelse af regnskabsoplysninger til sin revisor, ikke medførte en væsentlig fare for urigtig fastsættelse af momstilsvaret. Bøden, som normalt var 160.000 kr., blev nedsat til 100.000 kr. (Dissens for simpel uagtsomhed) (Let konstaterbart forhold - bøde nedsat med 1/3)
TfS 1996.207 V	T blev dømt for i sin selvangivelse for indkomståret 1992 til skattemyndighederne ved grov uagtsomhed at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt, hvorved det offentlige blev unddraget skatter for 49.079 kr. T havde undladt til sin skattepligtige indkomst at medregne den negative saldo opstået ved genvundne afskrivninger i forbindelse med salg af skibe i nogle af de skibskommanditselskaber, som T havde anparter i, og hvor T forud for afgivelsen af selvangivelsen skriftligt af skatteforvaltningen var gjort opmærksom på angivelsespligten. Anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om en takstmæssig bøde på ikke under 30.000 kr. Retten fandt, at da T's fejlagtige angivelse var åbenbar, og da skatteforvaltningen selv havde beregnet den negative saldoværdi, var faren for en urigtig ligning fjern, hvorfor den sædvanlige bødeberegningspraksis burde fraviges. Landsretten stadfæstede den indankede dom af de grunde, som er anført af byretten, og hvorefter T blev anset med en bødestraf på 5.000 kr. (Let konstaterbart forhold)
TfS 1996,247 V	T undlod at selvangive 264.110 kr. i særlig indkomst ved tvangsafhændelse af 2 K/S-anparter. K/S'et oplyste ham, hvad han skulle selvangive, hvis han havde afskrevet fuldt ud. Den unddragne skat beløb sig til 132.048 kr. Landsretten fastsatte bøden til 40.000 kr. for grov uagtsomhed, idet han ikke kunne forvente, at skattemyndighederne havde modtaget de korrekte oplysninger om hans indkomst. (Ikke let konstaterbart forhold)
TfS 1998, 296 Ø	Et brev til ToldSkat fra et K/S om at en borgers anparter var annulleret, fandtes af den dissentierende dommer i Landsretten at kunne sidestilles med en automatisk indberetning, hvorfor han ville frifinde. Flertallet af dommerne dømte for grov uagtsomhed. (Ikke automatisk indberetning)
TfS 2000, 163	Den omstændighed, at skattevæsenet er bekendt med en likvidation kan ikke sidestilles med automatisk indberetning. (Ikke automatisk indberetning)	Spørgsmålet er om man kan anse kendskabet for et let konstaterbart forhold, tager dommen ikke direkte stilling til.
SKM2001.567.VLR	T var tiltalt for overtrædelse af skattelovgivningen ved af grov uagtsomhed i sin selvangivelse for indkomståret 1997 at have selvangivet sin skattepligtige indkomst for lavt med i alt 253.603 kr., der vedrørte fortjeneste ved salg af aktier, hvorved det offentlige blev unddraget skatter for i alt 93.285 kr. Byretten fandt ikke, at selvanmeldelsen kan medføre strafbortfald. På årsopgørelsen stod anført, at Told og Skat gennemførte kontrolundersøgelser af aktiehandler for indkomståret 1997, og at banken derfor ville aflevere oplysninger om alle aktiehandler fra dette indkomstår. Tiltalte måtte derfor have haft en sikker formodning om, at den manglende angivelse under alle omstændigheder ville blive opdaget af Told og Skat. Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvorefter T blev straffet med en bøde på 75.000 kr. (Sikker formodning om opdagelse - ikke selvanmeldelse)
SKM2003.197.VLR	T var tiltalt for grov uagtsom overtrædelse af momslovgivningen ved for perioden 1. januar - 31. december 1997 at have angivet moms for lavt i alt 42.824 kr. Efter bevisførelsen for landsretten blev lagt til grund, at T's efterangivelse for 1997 blev modtaget af ToldSkat den 8. september 1998, og da efterangivelsen således var modtaget efter, at ToldSkat den 3. september 1998 havde rettet henvendelse til T og varslet et kontrolbesøg, kunne efterangivelsen ikke anses for en ansvarsfritagende selvanmeldelse. Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvorefter blev straffet med en takstmæssig bøde på 25.000 kr. (Viden om varslet kontrol - ikke selvanmeldelse)
SKM2003.382.VLR	T var tiltalt for ved grov uagtsomhed at have overtrådt momslovgivningen ved for perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999 at have angivet moms for lavt med i alt 204.150 kr. Landsretten bemærker, at regnskabet for 1999 i juni 2000 var blevet gennemgået med tiltalte af hans revisor, som derefter skulle lave efterangivelsen og sende den til tiltalte. Tiltalte har ikke sikret sig, at efterangivelsen blev sendt til ToldSkat. Efterangivelsen for 1999 blev således først indgivet i forbindelse med mødet med ToldSkat den 30. januar 2001. Tiltalte kan derfor ikke anses for selvanmelder. Landsretten anså det i nogen grad som en formildende omstændighed, at tiltaltes revisor har forsømt at fremsende efteranmeldelsesblanketten til tiltalte. Byrettens dom blev stadfæstet, og T straffet med en bøde på 90.000 kr. (Ikke selvanmelder)
SKM2003.402.ØLR	T var tiltalt for grov uagtsom overtrædelse af skattelovgivningen ved for 2 indkomstår ikke at have selvangivet fortjeneste på 1.261.000 kr. fra aktieindkomst og renteindtægter på 13.721 kr. fra en mellemregningskonto, hvorved han unddrog sig skatter på tilsammen 502.239 kr. T havde i "Formueoplysninger" for salgsåret skrevet, at anparterne var afhændet til anden side. Landsretten fandt det bevist, at T havde handlet uagtsomt ved at undlade at opgive fortjenesten ved salget af anparterne og renterne fra mellemregningskontoen. Landsretten lagde vedrørende fortjenesten ved salget af anparterne vægt på, at skattevæsenet, uanset oplysningerne i tiltaltes "Formueoplysning", ikke blev gjort bekendt med T's fortjeneste ved salget og heller ikke modtog indberetning herom fra anden side. Under hensyn til den ledsagende "Formueoplysning" og henset til, at fortjenesten ved salget af anparterne var en engangsindtægt, fandtes straffen efter den afvejning, der skal foretages mellem bødens størrelse og strafværdigheden af T's handling, at burde nedsættes fra den påståede bøde, der af ToldSkat var nedsat med en tredjedel, til halvdelen af normalbøden ved groft uagtsomt forhold. Landsretten ændrede byrettens dom, således at T blev straffet med en bøde på 225.000 kr. (Engangsindtægt - normalbøde nedsættes med ca. 50%)
SKM2006.123.VLR	T blev tiltalt for overtrædelse af momslovens § 81 ved med forsæt til at unddrage moms at have angivet for lidt i momstilsvar for perioden fra 1. januar 1998 til 31. december 2001, hvorved der blev unddraget 1.036.112 kr. i moms. T blev endvidere tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 302. Byretten fandt T skyldig i forsætlig unddragelse af moms på 994.626 kr. og idømte T fængsel i 6 måneder og en tillægsbøde på 950.000 kr. Landsretten frifandt T for yderligere forhold, men fandt ham skyldig i urigtig momsunddragelse på 823.155 kr., hvoraf 812.015 kr. udgør forsætlig unddragelse. T blev under hensyn til den ufyldestgørende beskrivelse af overtrædelsen af straffelovens § 302 frifundet for dette forhold. T blev idømt fængsel i 60 dage og en tillægsbøde på 800.000 kr. (Kredittagning afvist - momsunddragelse)	Byretten bemærker, at den anvendte fremgangsmåde som udgangspunkt normalt betragtes som uberettiget kredittagning uden forsætlig unddragelseshensigt, eftersom tallene er umiddelbart tilgængelige. Men karakteriserer tiltaltes adfærd som forsætlig momsunddragelse, da der er opstået risiko for afgiftstab for statskassen. Landsretten er enig i den betragtning.
SKM2010.107.VLR	Tiltalte T var hovedaktionær og direktør i et selskab. Selskabet solgte den 30. september et parti varer for 2.500.000 kr. SKATs kontrollen endte med en forhøjelse af momstilsvaret for 3. kvartal med 625.000 kr. SKAT vurderede, at der var tale om en forsætlig kredittagning og bøden blev fastsat takstmæssigt til 125.000 kr. På baggrund af afhøringer hos politiet, vurderede SKAT at der var tale om en groft uagtsom overtrædelse af momsloven. Byretten lagde til grund at bogholderen foretog al bogføring i selskabet. Retten fandt endvidere, at T, da han lagde fakturaen dateret 30. september i brevbakken medio oktober vidste, at der kunne gå uger imellem at bogholderen tømte bakken. Tiltalte sikrede sig ikke, at bogholderen fik fakturaen inden opgørelsen af momsen for 3. kvartal og foretog ingen form for kontrol af tallene i momsangivelsen, før han indsendte den. På denne baggrund og under hensyn til størrelsen af det beløb, der manglede at blive angivet, må den urigtige momsangivelse tilregnes tiltalte som groft uagtsom. Bøden blev fastsat til 125.000 kr. Landsretten fandt af de grunde, der er anført af byretten, at tiltalte havde handlet groft uagtsomt ved angivelsen. Der var ikke rimelig tvivl om, at moms af salget ville være sket i 4. kvartal, således at forseelsen alene ville have ført til en periodeforskydning. Bøden blev herefter sat til 60.000 kr. (Kredittagning - grov uagtsom - bøde fastsat til 1/10 af det ikke berigtigede beløb)