Klagen skyldes, at SKAT har stillet krav om sikkerhed for et beløb på 187.000 kr. som betingelse for fortsat registrering af selskabet, jf. opkrævningslovens § 11.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at kravet om sikkerhedsstillelse ophæves.

Sagens oplysninger

Selskabet blev stiftet den 24. april 2009 af NS, der tillige er direktør i selskabet. Selskabet driver vognmandsvirksomhed og er registreret i CVR.

Selskabets direktør har tidligere været direktør i selskabet G1 ApS. Dette selskab blev afmeldt pr. 30. september 2009 af SKAT under en forgæves udlægsforretning den 12. november 2009, hvor direktøren oplyste, at der ikke kunne anvises aktiver til genstand for udlæg til dækning af restancer i G1 ApS, i alt 144.402 kr.

Selskaberne er beliggende på samme adresse.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen modtog den 27. april 2009 årsrapport for kalenderåret 2008 for virksomheden G1 ApS. Årsrapporten angav imidlertid at være årsrapport for selskabet.

SKAT har under sagens behandling for Landsskatteretten oplyst, at SKAT kontaktede direktøren telefonisk den 16. november 2009, hvor han blev meddelt, at selskabet ville modtage varsel om sikkerhedsstillelse.

SKAT har den 16. november 2009 opgjort momstilsvaret i G1 ApS for de seneste 4 kvartaler således:

3. kvartal 2008	57.907 kr.
4. kvartal 2008	195.579 kr.
1. kvartal 2009	96.133 kr.
2. kvartal 2009	21.809 kr.

SKAT har samme dag opgjort tilsvaret af A-skat og AM-bidrag i G1 ApS for det seneste år således:

A-skat oktober 2008	45.855 kr.
AM-bidrag oktober 2008	11.805 kr.
A-skat november 2008	34.349 kr.
AM-bidrag november 2008	8.682 kr.
A-skat december 2008	31.380 kr.
AM-bidrag december 2008	8.138 kr.
A-skat januar 2009	25.536 kr.
AM-bidrag januar 2009	7.008 kr.
A-skat februar 2009	29.103 kr.
AM-bidrag februar 2009	8.362 kr.
A-skat marts 2009	31.623 kr.
AM-bidrag marts 2009	8.597 kr.
A-skat april 2009	24.451 kr.
AM-bidrag april 2009	6.584 kr.
A-skat maj 2009	38.549 kr.
AM-bidrag maj 2009	9.940 kr.
A-skat juni 2009	14.999 kr.
AM-bidrag juni 2009	3.732 kr.
A-skat juli 2009	7.963 kr.
AM-bidrag juli 2009	2.037 kr.
A-skat august 2009	1.324 kr.
AM-bidrag august 2009	470 kr.
A-skat september 2009	11.035 kr.
AM-bidrag september 2009	2.232 kr.

Selskabet har i forbindelse med klagen til Landsskatteretten indsendt saldobalance/afslutningsark for selskabet pr. 30. september og 31. december 2009, hvoraf følgende poster fremgår:

Pr. 30. september 2009
Omsætning	166.219,00 kr.
Køb	16.626,45 kr.
Dækningsbidrag 1	149.592,55 kr.
Variable omkostninger	31.400,55 kr.
Dækningsbidrag 2	118.192,00 kr.
Driftsomkostninger	93.345,49 kr.
Resultat før afskrivninger	24.846,51 kr.

Pr. 31. december 2009
Omsætning	337.049,00 kr.
Køb	69.228,75 kr.
Dækningsbidrag 1	267.820,25 kr.
Variable omkostninger	92.198,15 kr.
Dækningsbidrag 2	132.097,10 kr.
Driftsomkostninger	196.961,08 kr.
Resultat før afskrivninger	64.863,98 kr.

Heraf udgjorde lønninger henholdsvis 32.857,80 kr. og 82.229,85 kr.

SKAT har oplyst, at man havde udbedt sig dokumentation for selskabets direktørs oplysning om, at omsætningen mv. i selskabet var lavere end i G1 ApS, men at man ikke modtog noget materiale fra selskabet.

Da selskabet ikke stillede sikkerhed som pålagt, blev selskabets registrering inddraget af SKAT den 18. december 2009. Denne afgørelse er ligeledes påklaget til Landsskatteretten.

SKATs afgørelse

SKAT har pålagt selskabet at stille sikkerhed for et beløb på 187.000 kr. senest den 16. december 2009, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 3 og § 11, stk. 2. Hvis selskabet undlader at stille sikkerhed, vil selskabets registrering blive inddraget.

Kravet om sikkerhedsstillelse er begrundet i, at SKAT har sidestillet omfanget og arten af driften i G1 ApS og selskabet som værende parallelle.

Da SKAT har lidt tab vedrørende G1 ApS, vægter det forhold, at selskaberne har haft samme direktør, tungt.

På det tidspunkt, hvor direktøren fik registreret selskabet, må direktøren have konstateret, at han ikke kunne betale de løbende forpligtelser ved forfald for G1 ApS. Anmeldelsen til registrering af selskabet var derfor en handling, der blev foretaget alene med det formål at undgå betaling af restance til SKAT.

På baggrund heraf indebærer selskabets drift en nærliggende risiko for tab for staten, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 3.

Den beregnede sikkerhedsstillelse, som svarer til selskabets restance samt selskabets forventede gennemsnitlige tilsvar i en 3- måneders periode, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 5, fremkommer således:

Selskabets restance	800,00 kr.
Selskabets forventede tilsvar af moms i 3 måneder	92.857,00 kr.
Selskabets forventede tilsvar af A-skat/bidrag i 3 måneder	93.438,00 kr.
I alt	187.095,00 kr.

Selskabets forventede tilsvar af moms er beregnet på baggrund af G1 ApS' indberettede momstilsvar for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009, hvoraf det fremgår, at G1 ApS har angivet et gennemsnitligt tilsvar pr. kvartal på i alt 92.857 kr.

Selskabets forventede tilsvar af A-skat og AM-bidrag er beregnet på baggrund af G1 ApS' indberettede A-skat mv. for perioden 1. oktober 2008 til 30. september 2009, hvoraf det fremgår, at selskabet har angivet et gennemsnitligt tilsvar pr. kvartal på 93.438 kr.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at kravet om sikkerhedsstillelse bortfalder, subsidiært ansættes til et væsentligt mindre beløb.

Det er ikke korrekt, at anmeldelsen af registreringen af selskabet alene er foretaget for at undgå betaling af restancer til SKAT. Anmeldelsen er sket på baggrund af, at det ikke var muligt hverken at indgå en akkordordning eller på anden måde sikre den fortsatte drift af G1 ApS. Det bemærkes, at SKATs tilgodehavende kun udgjorde en begrænset del af de samlede kreditorer.

Det er heller ikke korrekt, at omfanget og arten af driften i G1 ApS og selskabet er parallelle. G1 ApS havde i det væsentligste kun én kunde, og da denne kunde i forbindelse med en sparerunde nedsatte betalingen væsentligt for den kørsel, G1 ApS foretog for kunden, ophørte samarbejdet straks.

G1 ApS havde investeret i køb af en ny lastbil via leasingkontrakt med henblik på udvidelse af samarbejdet med kunden. Ydelserne på leasingkontrakten og det bratte ophør af samarbejdet med kunden gjorde, at G1 ApS ikke kunne betale de skyldige skatter, som alene opstod i forbindelse med ophøret af samarbejdet med kunden.

Virksomhedens driftsform er nu lagt om, således at der primært sker transporter i forbindelse med flytning og kørsel for mindre virksomheder.

Omsætningen og lønudgifterne mv. i virksomheden er, som saldobalancerne viser, derfor begrænset og vil derfor alene bevirke en begrænset skyld til det offentlige i løbende mellemværende.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Opkrævningslovens § 11 har følgende ordlyd:

"Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed at stille sikkerhed, når

1) virksomheden for de seneste 12 afregningsperioder fire gange ikke rettidigt har indbetalt skatter og afgifter m.v. omfattet af denne lov og, for så vidt angår enkeltmandsvirksomheder, tillige personskatter og bidrag, der vedrører virksomhedens drift, og

a) virksomheden er i restance vedrørende skatter og afgifter, for hvilke den er registreret, samt eventuelt selskabsskatter og, for så vidt angår enkeltmandsvirksomheder, tillige personskatter og bidrag, der vedrører virksomhedens drift, med et beløb, der overstiger 25.000 kr., og virksomheden ikke indbetaler denne restance senest den 10. hverdag fra modtagelsen af en erindringsskrivelse fra told- og skatteforvaltningen, hvorved virksomheden underrettes om, at den ved fortsat manglende betaling pålægges at stille sikkerhed, eller

b) virksomheden ikke rettidigt har indsendt selvangivelse, eller

2) virksomhedens kapitalgrundlag, herunder den lovpligtige kapital i selskaber, er trukket ud af virksomheden, eller

3) der efter virksomhedens registrering opstår eller konstateres forhold, som efter stk. 2, jf. stk. 4, kan begrunde pålæg om sikkerhedsstillelse

(...)

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der anmeldes til registrering m.v. efter skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter denne lov, at stille sikkerhed. Pålæg kan dog kun gives, hvis en fysisk eller juridisk person, som er ejer af virksomheden, reelt driver virksomheden, er medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion, eller er filialbestyrer i virksomheden, er eller inden for de seneste 5 år har været ejer af eller filialbestyrer i en anden virksomhed eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden virksomhed, der er gået konkurs eller er blevet konstateret insolvent. Den anden virksomheds konkurs eller insolvens skal endvidere have ført til, at told- og skatteforvaltningen har et ikke fuldt sikret tilgodehavende, eller at staten er blevet påført et samlet tab på mere end 50.000 kr. vedrørende skatter og afgifter m.v., der opkræves efter denne lov, eller personskatter og bidrag, der hidrører fra driften af den anden virksomhed.

Stk. 3. Der skal dog kun stilles sikkerhed efter stk. 1 eller 2, når det efter et konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for staten. Når en virksomhed pålægges at stille sikkerhed efter stk. 2 kan virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt.

(...)

Stk. 5. Sikkerhed efter stk. 1 og 2 skal stilles for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer med skatter eller afgifter m.v., der opkræves efter denne lov, og det forventede gennemsnitlige tilsvar i en 3-måneders periode. For enkeltmandsvirksomheder gælder dette tillige indehaverens personskatter og bidrag, der vedrører virksomhedens drift. (...)

Stk. 6. Sikkerhed efter stk. 1 og 2 skal stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har modtaget meddelelse herom, idet fristen dog i særlige tilfælde kan forlænges efter anmodning herom. Pålæg om sikkerhedsstillelse meddeles virksomheden ved rekommanderet brev.

Stk. 7. Meddelelse om pålæg om sikkerhedsstillelse efter stk. 1 skal indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomhedens registrering vil blive inddraget, og at en fortsættelse af virksomheden efter en inddragelse vil være strafbar efter § 17, stk. 3, samt at ledelsen efter stk. 11 vil hæfte for virksomhedens skatter og afgifter m.v.

(...)

Stk. 9. Stilles sikkerheden efter stk. 1 ikke rettidigt, inddrages virksomhedens registrering. Stilles sikkerheden efter stk. 2 ikke rettidigt, nægtes virksomheden registrering."

Ifølge opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 3, kan SKAT pålægge en virksomhed at stille sikkerhed, når der efter virksomhedens registrering opstår eller konstateres forhold, som efter opkrævningslovens § 11, stk. 2, jf. stk. 4, kan begrunde krav om sikkerhedsstillelse.

Af forarbejderne til lov nr. 408 af 8. maj 2006, fremgår bl.a. følgende om bestemmelsen:

"Derudover ses det ofte, at sådanne personer benytter stråmænd, som de skjuler sig bag. Stråmænd kan både være nærtstående og ikke nærtstående personer. Sidstnævnte kan være venner, bekendte eller helt fremmede personer, som mod betaling eksempelvis står som ejer af virksomheden. Disse stråmænd vil meget ofte være uden midler til at betale skyldige skatter, afgifter m.v. i tilfælde af personlig hæftelse, og en inddrivelse af statens krav bliver derfor umulig. Ændringerne er således fortrinsvis rettet mod indsatsen mod momskarusellerne, men de foreslåede ændringer vedrørende sikkerhedsstillelse vil også kunne anvendes mod andre virksomheder, hvor der er risiko for, at staten lider tab.

En anden svaghed ved opkrævningslovens § 11 findes i stk. 2 og vedrører personkredsen i forbindelse med registrering og sikkerhedsstillelse. Der stilles i dag krav om sikkerhedsstillelse ved registrering af en virksomhed, såfremt en nærmere beskrevet personkreds er skyld i, at told- og skatteforvaltningen har et ikke fuldt sikret tilgodehavende, eller staten er blevet påført et samlet tab på mere end 50.000 kr. bestående af de tilsvar, der opkræves efter opkrævningsloven. I mange tilfælde sniger personer, der har til hensigt at foretage momsunddragelse - f.eks. i en momskarrusel - sig uden om et sådant pålæg om sikkerhedsstillelse ved anvendelsen af stråmænd. Bestemmelsen tager således ikke i tilstrækkeligt omfang højde for anvendelsen af disse. Typisk vil der blive anvendt stråmænd, som ikke er nærtstående til personen, eller personen undgår et krav om sikkerhedsstillelse ved at købe et allerede registreret selskab m.v.

Efter den gældende § 11, stk. 2, nr. 2, kan der gives pålæg om sikkerhedsstillelse ved registrering af virksomhed, såfremt den person, der med sin deltagelse i en eller flere andre virksomheder har været med til at påføre staten et tab eller usikret tilgodehavende på over 50.000 kr., reelt leder virksomheden - dog forudsat, at personen tillige er knyttet til ejeren på den i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., beskrevne måde, dvs. er nærtstående til denne.

I praksis ses ofte, at betingelsen om at være nærtstående til ejeren ikke er opfyldt, selv om risikoen for at lide tab i øvrigt vurderes at være den samme, som hvis betingelsen havde været opfyldt. Desuden er det i praksis ofte vanskeligt for told- og skatteforvaltningen overhovedet at konstatere, hvem der ejer anparterne i et anpartsselskab eller aktierne i et aktieselskab, selv om der består en pligt til at føre henholdsvis en anpartshaverfortegnelse og en aktiebog, som skal være tilgængelig for offentlige myndigheder, jf. anpartsselskabslovens § 17 og aktieselskabslovens § 26. I mange tilfælde eksisterer disse fortegnelser ikke.

I praksis ses, at mange personer, der med deres tilstedeværelse ville udløse et krav om sikkerhedsstillelse efter § 11, stk. 2, i forbindelse med registreringen af virksomheden, undgår et krav om sikkerhedsstillelse ved enten at anvende stråmænd, således at de ikke synligt er til stede i forbindelse med registreringen eller ved at købe en færdigregistreret virksomhed, typisk et anpartsselskab. Det bør ud fra en konkret risikovurdering være muligt at afkræve virksomheden sikkerhedsstillelse i sådanne tilfælde, idet det ikke gør nogen forskel for risikovurderingen, om det i forbindelse med selve registreringen konstateres, at personen er til stede, eller om dette først konstateres efterfølgende. Faren for et tab vil principielt være den samme. Med den nugældende retstilstand belønnes de personer, der anvender stråmænd eller køber færdigregistrerede selskaber. Dette er ikke rimeligt."

Bestemmelsen kan således ikke anvendes i de tilfælde, hvor SKAT i forbindelse med registreringen har været klar over tilstedeværelsen af den person, der ifølge opkrævningslovens § 11, stk. 2, kan udløse et krav om sikkerhedsstillelse.

Da indehaveren fremstår som stifter af selskabet såvel ifølge stiftelsesdokumentet som registreringsanmeldelsen, finder opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 3, ikke anvendelse i dette tilfælde.

Krav om sikkerhedsstillelse efter opkrævningslovens § 11, stk. 2, finder herudover kun anvendelse i forbindelse med anmeldelse af virksomheden til registrering.

SKAT har derfor ikke været berettiget til at stille krav om sikkerhedsstillelse som betingelse for fortsat registrering af selskabet for moms mv. den 8. december 2009, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 3, og § 11, stk. 2. Vilkåret ophæves derfor.

Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.