Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår der skal vejledes om indbringelse af afgørelser for domstolene.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Overspringelsesreglen
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelser med videre.

Regel

Der skal vejledes om muligheden for sagsanlæg ved domstolene, hvis der gælder lovbestemte frister for et sagsanlæg. Se FVL § 26.

Overspringelsesreglen

En sag kan indbringes for domstolene, inden der er truffet endelig administrativ afgørelse, hvis der forløbet mere end seks måneder efter sagens indbringelse for den endelige administrative instans.

I sager, hvor sagsbehandlingstiden forventes at blive på mere end seks måneder, skal der derfor vejledes om overspringelsesreglen senest ved fristens udløb. Se SFL § 48, stk. 2.

Se også

Afsnit A.A.10.3 om domstolsprøvelse.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2001.62.VLR

Hvis der under en løbende klagefrist anmodes om genoptagelse af den påklagede afgørelse, vil klagefristen som udgangspunkt være suspenderet indtil genoptagelsesspørgsmålet er afgjort.

 

TfS 1999.488.VLD

Et moderselskab, som er sambeskattet med et datterselskab skal have klagevejledning, når selskabet underrettes om ændrede skatteansættelser for datterselskabet.

 

Byretsdomme

SKM2007.545.BR

Den omstændighed, at en sagsøger ikke var givet en korrekt klageadgang, kunne ikke føre til, at kravet om udnyttelse af administrativ rekurs kunne fraviges.