Dette afsnit handler om forholdet mellem indsigt efter persondataloven (PDL) og aktindsigt efter offentlighedsloven (OFL).

Afsnittet indeholder:

• Indledning
• Persondataloven eller offentlighedsloven
• Det mest gunstige retsgrundlag
• De to regelsæt

Indledning

Regler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning, som giver den registrerede en bedre retsstilling, går forud for reglerne i persondataloven. Se PDL § 2, stk. 1.

Persondataloven eller offentlighedsloven

Der skal indledningsvis tages stilling til, om en anmodning om indsigt skal afgøres efter reglerne om den registreredes indsigtsret i PDL §§ 31 - 34, eller efter reglerne om egenacces i OFL § 4, stk. 2.

I tilfælde hvor en registreret person anmoder om indsigt i personoplysninger, der er undergivet elektronisk databehandling, eller som indgår i et manuelt register, skal anmodningen som udgangspunkt afgøres efter reglerne i persondatalovens kapitel 9, §§ 31 - 34. Se PDL § 1, stk. 1.

Persondataloven medfører ikke indskrænkninger i den registreredes muligheder for at få aktindsigt i en sags dokumenter efter reglerne om egenacces i offentlighedsloven, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Se OFL § 4, stk. 2.

Loven sikrer i overensstemmelse med forarbejderne til offentlighedsloven, at en registreret person kan få aktindsigt, uanset om en forvaltningsmyndighed kun opbevarer sine dokumenter i elektronisk form.

En registreret person kan derfor opnå indsigt efter reglerne i såvel persondataloven som offentlighedsloven, hvis der er tale om oplysninger om den registrerede selv i dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Se OFL § 4, stk. 1. Det er naturligvis en forudsætning, at der er tale om behandling af oplysninger, som er omfattet af persondatalovens anvendelsesområde.

Det mest gunstige retsgrundlag

Hvis en person har ret til indsigt efter både persondataloven og offentlighedsloven, skal der træffes afgørelse på det retsgrundlag, der er det mest gunstige for den pågældende.

De to regelsæt

Udgangspunktet om det mest gunstige retsgrundlag vil dog ikke her have nogen betydning, idet det i forhold til en registreret person vil være muligt for forvaltningsmyndigheder at gøre undtagelse fra indsigtsretten i samme omfang efter de to love.

Dette gælder direkte undtagelser vedrørende sagstyper, myndighedens interne dokumenter samt fortrolige oplysninger, der er omfattet af særlig tavshedspligt, da der i PDL § 32, stk. 2, er indsat en henvisning til OFL § 2, samt OFL §§ 7 - 11 og 14.

Dette gælder endvidere de undtagelser, der kan gøres af hensyn til private og offentlige interesser efter OFL § 13, idet tilsvarende undtagelser følger af PDL § 32, stk. 1, der henviser til § 30 (stk. 1 og stk. 2).