Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan restskat skal opkræves, når afdøde har indskud på etableringskonto og iværksætterkonto i pengeinstitut.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Regel
  • Retningslinjer
  • Eksempler
  • Regler for dødsfald før 2009.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II.

Se afsnit C.E.3.1 om definition og afgrænsninger for dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter.

Regel

De beløb, der er indsat på etableringskontoen og iværksætterkontoen, sikrer krav på de skatter, der er en følge af beskatning af indskud, der ikke er brugt ved dødsfaldet. Indskud kan derfor ikke hæves, før skatten er betalt.

Se ETBL § 11, stk. 1, 2. pkt., der henviser til, at § 9, stk. 3, 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse.

Pengeinstituttet må først udbetale beløb, der indestår på etableringskonto og iværksætterkonto, når det har modtaget brev herom fra SKAT. Pengeinstituttet skal tilbageholde den del af beløbet, som efter SKATs brev svarer til skatten.

Pengeinstituttet skal betale skattebeløbet

  • senest 10 ekspeditionsdage efter, at pengeinstituttet har modtaget brevet
  • til SKAT med oplysning om kontohaverens CPR-nummer.

Se § 5 i BEK nr. 430 af 27/05/2009 om etableringskonto og iværksætterkonto.

Det betyder, at beregningen af dødsboets restskat skal deles op i den del, som

  • pengeinstituttet skal betale af indskud på etableringskonto og iværksætterkonto
  • dødsboet selv skal betale.

Retningslinjer

Det er s opfattelse, at restskatten, som pengeinstituttet skal betale, gøres op således:

  • Restskat beregnet på hele den skattepligtige indkomst
  • Restskat beregnet på den skattepligtige indkomst fratrukket beløb for beskattede indskud på etableringskonto og iværksætterkonto
  • Forskel der skal betales af indskudskonto eller indskudskonti i pengeinstituttet.

Det svarer til, hvordan den restskat, som betales af indskudsbeløb, gøres op, når indskud ønskes beskattet i levende live, fordi etablering er opgivet.

Bemærk

Når dødsboet ikke skal betale restskat, skal pengeinstituttet have besked fra SKAT om, at indskud frit kan udbetales til dødsboet.

Eksempler

Eksempel 1 - bobeskatningsperiode

Eksemplet viser, hvordan restskat skal fordeles mellem den del, som skal betales af

  • indskud på etableringskonto i pengeinstitut og
  • dødsboet

når skatteberegning giver restskat både med og uden beskattet indskud.

I eksemplet er forudsat:

  • Dødsfaldet er sket den 15. maj 2011.
  • Dødsboet ikke er skattefritaget og slutter med skæringsdag den 1. december 2011.
  • Afdøde har 150.000 i indskud, der ikke er brugt ved dødsfaldet:
    • 100.000 fratrukket i indkomståret 2002
    • 50.000 fratrukket i indkomståret 2004.
  • Den skattepligtige indkomst ud over beskatning af etableringskontoindskud udgør 800.000 kr.
  • Forskudsskat i mellemperioden udgør 300.000. Der er ikke forskudsbetalt andre skatter.

Der ses bort fra eventuel "grøn check" og eventuelt seniornedslag.

Indskud omregnet til skattepligtig indkomst

Beløb i kr.

Indskud for 2002

100.000

Tillæg, 3 procent for 9 år eller procent

27.000

Indskud for 2004

50.000

Tillæg, 3 procent for 7 år eller procent

10.500

Indskud inklusive tillæg

187.500

Indgår i skattepligtig indkomst med 67 procent

125.625


Skatteberegning - Beskattet indskud indgår ikke

Beløb i kr.

Skat, 50 procent af 800.000

400.000

Mellemperiodefradrag, 5 måneder á 1.900

-9.500

Bofradrag, 7 måneder á 5.200

-36.400

Dødsboskat efter fradrag

354.100

Foreløbige skatter

-300.000

Restskat

54.100


Skatteberegning - Beskattet indskud indgår

Beløb i kr.

Skat, 50 procent af (800.000 + )

462.812

Mellemperiodefradrag, 5 måneder á 1.900

-9.500

Bofradrag, 7 måneder á 5.200

-36.400

Dødsboskat efter fradrag

416.912

Foreløbige skatter

-300.000

Restskat

116.912


Fordeling mellem dødsbo og indskud i pengeinstituttet

Beløb i kr.

Restskat, når beskattet indskud indgår i skattepligtig indkomst

116.912

Restskat, når beskattet indskud ikke indgår i skattepligtig indkomst

-54.100

Forskel

62.812

 

Dødsboet skal betale

54.100

Af indskudskonto i pengeinstituttet skal betales
Pengeinstituttet skal udbetale resten
150.000 - 62.812 eller 87.188 til dødsboet.

62.812

Eksempel 2 - bobeskatningsperiode

Eksemplet viser, hvordan restskat skal fordeles mellem den del, som skal betales af

  • indskud på etableringskonto i pengeinstitut og
  • dødsboet

når skatteberegning giver restskat, når beskattet indskud indgår, men overskydende skat uden beskattet indskud.

I eksemplet er forudsat:

  • Dødsfaldet er sket den 15. maj 2011.
  • Dødsboet ikke er skattefritaget og slutter med skæringsdag den 1. december 2011.
  • Afdøde har 150.000 i indskud, der ikke er brugt ved dødsfaldet:
    • 100.000 fratrukket i indkomståret 2002
    • 50.000 fratrukket i indkomståret 2004.
  • Den skattepligtige indkomst ud over beskatning af etableringskontoindskud udgør 600.000 kr.
  • Forskudsskat i mellemperioden udgør 300.000. Der er ikke forskudsbetalt andre skatter.

Der ses bort fra eventuel "grøn check" og eventuelt seniornedslag.

Indskud omregnet til skattepligtig indkomst

Beløb i kr.

Indskud for 2002

100.000

Tillæg, 3 procent for 9 år eller  procent

27.000

Indskud for 2004

50.000

Tillæg, 3 procent for  år eller procent

10.500

Indskud inklusive tillæg

187.500

Indgår i skattepligtig indkomst med 67 procent

125.625


Skatteberegning - Beskattet indskud indgår ikke

Beløb i kr.

Skat, 50 procent af 600.000

300.000

Mellemperiodefradrag, 5 måneder á 1.900

-9.500

Bofradrag, 7 måneder á 5.200

-36.400

Dødsboskat efter fradrag

254.100

Foreløbige skatter

-300.000

Overskydende skat

45.900


Skatteberegning - Beskattet indskud indgår

Beløb i kr.

Skat, 50 procent af (600.000 + )

362.812

Mellemperiodefradrag, 5 måneder á 1.900

-9.500

Bofradrag, 7 måneder á 5.200

-36.400

Dødsboskat efter fradrag

316.912

Foreløbige skatter

-300.000

Restskat

16.912


Fordeling mellem dødsbo og indskud i pengeinstituttet

Beløb i kr.

Restskat, når beskattet indskud indgår i skattepligtig indkomst

16.912

Restskat, når beskattet indskud ikke indgår i skattepligtig indkomst

0

Forskel

16.912

 

 

Dødsboet skal betale

0

Af indskudskonto i pengeinstituttet skal betales

Pengeinstituttet skal udbetale resten
150.000 - 16.912 eller 133.088 til dødsboet.

16.912

Eksempel 3 - mellemperiode

Eksemplet viser, hvordan restskat skal fordeles mellem den del, som skal betales af

  • indskud på etableringskonto i pengeinstitut og
  • dødsboet

når skatteberegning giver restskat, der er under grænsebeløbet for indbetaling, når beskattet indskud indgår, men overskydende skat uden beskattet indskud.

I eksemplet er forudsat:

  • Dødsfaldet er sket den 15. maj 2011.
  • Dødsboet er skattefritaget.
  • Afdøde har 150.000 i indskud, der ikke er brugt ved dødsfaldet:
    • 100.000 fratrukket i indkomståret 2002
    • 50.000 fratrukket i indkomståret 2004.
  • Den skattepligtige indkomst ud over beskatning af etableringskontoindskud udgør 560.000 kr.
  • Forskudsskat i mellemperioden udgør . Der er ikke forskudsbetalt andre skatter.

Der ses bort fra eventuel "grøn check" og eventuelt seniornedslag.

Indskud omregnet til skattepligtig indkomst

Beløb i kr.

Indskud for 2002

100.000

Tillæg, 3 procent for 9 år eller procent

27.000

Indskud for 2004

50.000

Tillæg, 3 procent for 7 år eller procent

10.500

Indskud inklusive tillæg

187.500

Indgår i skattepligtig indkomst med 67 procent

125.625


Skatteberegning - Beskattet indskud indgår ikke

Beløb i kr.

Skat, 50 procent af 560.000

280.000

Mellemperiodefradrag, 5 måneder á 1.900

-9.500

Mellemperiodeskat efter fradrag

270.500

Foreløbige skatter

-302.000

Overskydende skat

31.500


Skatteberegning - Beskattet indskud indgår

Beløb i kr.

Skat, 50 procent af (560.000 + 125.625)

342.812

Mellemperiodefradrag, 5 måneder á 1.900

-9.500

Mellemperiodeskat efter fradrag

333.312

Foreløbige skatter

-300.000

Restskat

31.312


Fordeling mellem dødsbo og indskud i pengeinstituttet

Beløb i kr.

Restskatten for mellemperioden er under beløbsgrænsen for indbetaling, når beskattet indskud indgår i skattepligtig indkomst. Der er derfor ingen restskat, der skal fordeles mellem pengeinstituttet og dødsboet.

 

Dødsboet skal betale

0

Af indskudskonto i pengeinstitut skal betales

Pengeinstituttet skal udbetale hele indskuddet på 150.000 til dødsboet, når SKAT har givet besked om det.

0

Se afsnit C.E.15 om størrelsen af mellemperiodefradrag, bofradrag og beløbsgrænse for indbetaling af restskat for mellemperioden

Regler for dødsfald før 2009

Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, når dødsfald er sket før 2009:

Hvis dødsfaldet er sket ...

Så...

før 2009

har afdøde ikke indskud på iværksætterkonto, da reglen om indskud på iværksætterkonto først er indført med virkning for indkomståret 2009.