Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne om skattenedslag for seniorer, når et skiftet dødsbo er skattefritaget.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter dødsboer, der er omfattet af dødsboskattelovens afsnit II (selvstændigt skattepligtige dødsboer), og hvor dødsboet er skattefritaget.
Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.
Regel
Når der ikke sker afsluttende skatteansættelse for mellemperioden, udbetaler SKAT skattenedslaget til dødsboet. Se lov om skattenedslag for seniorer § 11, stk. 2, nr. 1, 1. pkt.
Når der sker afsluttende skatteansættelse for mellemperioden, der resulterer i, at dødsboet skal betale et beløb efter DBSL § 15, stk. 4, modregnes nedslagsbeløbet heri. Se lov om skattenedslag for seniorer § 11, stk. 2, nr. 1, 2. pkt.
Når nedslagsbeløbet ikke fuldt ud kan modregnes, udbetaler SKAT den resterende del af nedslagsbeløbet til dødsboet. Se lov om skattenedslag for seniorer § 11, stk. 2, nr. 1, 3. pkt.
Se også
Se afsnit C.E.10.1 om de generelle regler for beregning af skattenedslag for seniorer ved dødsfald.
Retningslinjer
►Det er Skatteministeriets opfattelse, at skattenedslag for seniorer også skal udbetales til et insolvent dødsbo, der efter reglerne i DBSL § 52 er skattefritaget.◄