Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne om skattenedslag for seniorer, når dødsboet er udleveret til ægtefællen efter skattereglerne om uskiftet bo mv.
Personer omfattet af reglen
Reglen omfatter den efterlevende ægtefælle, der skal beskattes efter reglerne om uskiftet bo mv.
Se afsnit C.E.4.1 om afgrænsning
af dødsboer, der er omfattet af skattereglerne for uskiftet bo mv.
Regel
Afdødes skattenedslag for dødsåret indgår i den efterlevende ægtefælles samlede årsopgørelse for det indkomstår, som nedslaget vedrører. Se lov om
skattenedslag for seniorer § 11, stk. 2, nr. 3, 1. pkt.
Når nedslaget ikke fuldt ud kan modregnes i den efterlevende ægtefælles samlede slutskat, udbetaler SKAT den resterende del af afdødes nedslag. Se lov om skattenedslag for
seniorer § 11, stk. 2, nr. 3, 2. pkt.
Se også
Se afsnit C.E.10.1 om de generelle regler for beregning af
skattenedslag for seniorer ved dødsfald.