Indhold

Dette afsnit beskriver, at afdødes forskudsskat er endelig for mellemperioden.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Hovedregel
  • Undtagelse.

Se afsnit C.E.14 om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Hovedregel

Afdødes indkomstskatter for mellemperioden og eventuelle restskatter mv., der er overført til dødsåret efter KSL § 61, stk. 3, og § 61 A, er endeligt afgjort med

  • betalingen af de foreløbige indkomstskattebeløb, der er forfaldet før dødsfaldet (B-skatter)
  • de skatter, som skulle indeholdes af indtægter, som afdøde havde optjent før dødsfaldet (A-skatter og udbytteskatter).

Eventuelt overført overskydende skat under 100 kr. efter KSL § 62 C, stk. 2, 2. pkt. anses for indregnet i de foreløbige indkomstskattebeløb. Se DBSL § 12, stk. 1.

Det betyder, at

  • dødsboet normalt ikke skal selvangive
  • SKAT ikke beregner, om afdøde har betalt for lidt eller for meget i skat

for mellemperioden.

Bemærk

Når

  • begge ægtefæller dør i samme indkomstår og
  • førstafdødes dødsbo er udlagt til ægtefællen efter de skattemæssige regler om uskiftet bo mv., og ægtefællen derfor skulle have været beskattet efter DBSL § 62,

indgår førstafdødes foreløbige indkomstskatter for mellemperioden også i den forskudsskat, der er endelig.

Se også

Se afsnit C.E.3.2.5.1 om, hvilke skatter, der indgår, når afdøde har forskudt indkomstår.

Undtagelse

Når dødsboet skal selvangive for mellemperioden, gælder hovedreglen ikke. Det gælder, når dødsboet skal selvangive, fordi:

  • Dødsboet eller SKAT kræver, at det bliver gjort op, om afdøde har betalt for lidt eller for meget i skat for mellemperioden. Se. DBSL § 13, stk. 1 - 3.
  • Afsluttende skatteansættelse for mellemperioden er obligatorisk. Se. DBSL § 13, stk. 5.

Se også

Se afsnit

  • C.E.3.2.2.2.1 om dødsboets frist for at kræve afsluttende skatteansættelse for mellemperioden
  • C.E.3.2.2.2.2 om SKATs frist for at kræve afsluttende skatteansættelse for mellemperioden
  • C.E.3.2.2.3 om obligatorisk selvangivelse for mellemperioden
  • C.E.3.2.3 om indkomst i mellemperioden
  • C.E.3.2.4 om skatteberegning for mellemperioden
  • C.E.10.2.1 om dødsboer, der er skattefritaget, og skattefradrag for seniorer, når afdøde
    • er fyldt eller ville være fyldt 64 år og
    • har betalt AM-bidrag
      i dødsåret.